En tur i Kolding

I Kolding havde jeg jordbæris i maven og kørte direkte ind i centrum, hvor jeg lod som om, jeg havde fuldstændig styr på logistikken. Jeg parkerede i Adelgade, som om jeg aldrig havde bestilt andet. Lige udenfor denne forretning med keramik i vinduerne og plads til tre biler i nydelig kortege. Jeg var bare heldig og ikke talentfuld, men sig det ikke til nogen.

Vi tog et hurtigt kig på vinduerne, men med de priser, var det vist ikke der vi skulle lægge de sidste rester af Kongens Mønt…

Jeg ved ikke hvor sunde de er i Kolding, men meget fløde kan der dælme ikke være i de kander ;-)

Tilfældigvis skulle det vise sig, at der lå en ualmindelig lækker butik lige overfor. Interiør og sådan lidt kunsthåndværk, masser af farver og lækkert design var der, så der gik ikke mange sekunder, før vi havde invaderet butikken, som havde masser af fristelser.

Desværre husker jeg ikke navnet på butikken, men der var ikke ret meget derinde, som jeg ikke gerne ville have. Jeg holdt mig nu alligevel i skindet, selvom nogle smukke, sjove og farverige sms-vanter fristede frygteligt.

Vi fortsatte ned ad Adelgade til Låsbybanke, som er utroligt stemningsfuld. Det er byen nu i det hele taget. Meget, meget hyggelig, synes jeg. Den har sin helt egen stemning. En smuk, gammel by med masser af historie.

På Låsbybanke ligger også Furiosa med sanselig hjemmekultur og helt ærligt, hvem kan lige få for meget af den slags? Jeg tænker da, at den disciplin oplagt kan dyrkes intensivt vinteren igennem. Kom an!

Her på torvet ligger forøvrigt også Café Lucca, som lokkede med smuk efterårspynt…

– men ingen er sådan lige at lokke med det vuns, så vi fortsatte ned ad Låsbygade…

Undervejs havde vi en spejder med, som omhyggeligt studerede Smileys. Vi er nu indført grundigt i systemet og føler os rustede til at indtage fremtidens spisesteder med sindsro. Vi så endda en ELITE Smiley, men nej, det var ikke der, vi endte. Vi returnerede nemlig til Café Lucca.

Et fint sted, skulle det vise sig. De havde snildt plads til selskabet og så kan det nok være, at det var tid for de store og endegyldige beslutninger, for vi var nået til dagens sene frokost.

Jeg tror, vi var blevet sultne, for det tog ingen tid at beslutte, hvad vi skulle spise. Jeg endte med en dejlig æggekage, som smagte skønt, men jeg manglede mit rugbrød. Måske man ikke bruger det i Kolding.

I hvert fald tog den sig smukt ud, da den ankom og den smagte skønt. Der var rigeligt og jeg gik mæt fra bordet, så der er bestemt ingen klager herfra.

Sikke jeg hyggede mig. Jeg snakkede, knevrede er vist det rigtige ord, spiste god mad, nød stort, at jeg sad midt i en samling af mennesker, jeg holder så meget af og i det hele taget havde jeg bare en skøn tid, mens jeg sad der på bænken omgivet af herlige kvinder og en enkelt knægt med talent for sax. Meget mere kan man da ikke ønske sig… ud over et par billeder til at forevige det hele…

Kolding skal jeg til igen. Den by er jo skøn. Næste gang bliver det udelukkende for at fordybe mig i byen, tror jeg. Den fik slet ikke opmærksomhed nok i går. Det fortjener den, fornemmer jeg.