Den formiddag fik hurtigt ben at gå på. Morgenjuicen er forlængst indtaget, der er arbejdet igennem, for der lå ting og ventede. Det gør der altid efter en ferie, men i dag kunne jeg gøre noget ved det meste, fordi jeg har erstatningsfri. Sådan!
Om lidt venter et bad. Ja, jeg har ikke nået det endnu. Jeg sidder stadig med morgenhår og er glad for, at der ikke er andre end mig til at se det.
Senere skal vi have indviet det Metrokort, som længe har ligget og ventet. Vi rider ikke samme dag, som vi sadler. Det er farligt med den slags. Storindkøb kan hurtigt friste i en grad, som ikke har kontakt til virkeligheden, for vi er en lille familie på kun tre medlemmer. Hvad skal vi med to kilo Gorgonzola, eller… man kan vel også fryse den slags…
Jeg er så nem at lokke, at jeg er livsfarlig. Det er ikke for ingenting, at mit indianernavn er Løbende Udgift ;-)
15 kommentarer
Tina Larsen
23. februar 2009 at 14:27“Løbende Udgift” – hahahahahaha, det var da lige mandagens største grin ;-)
Kirstenk
23. februar 2009 at 14:25He He “løbende udgift” tja vi er nok flere om det navn tror jeg… Men fik da lige et godt grin for mig selv her i middagspausen
Karin
23. februar 2009 at 14:11Jamen jeg kommer da lige i tanke om at jeg har et ærinde i den anden ende af byen på onsdag. Man kunne jo lige… Metrokortet er jo belejligt nok lige i nærheden af kørekortet :-)
Håber du får nogle lækre sager med hjem.
Lene
23. februar 2009 at 13:59OK jeg pudser lige kortet :-)
Liselotte
23. februar 2009 at 12:45Karin, det er godt at være på sund afstand. Det er vi sådan set også, men man kan jo køre… ;-)
Lene, jeg skal nok få sat gang i det kort. Bare vent… ;-)
Lene
23. februar 2009 at 12:17og vi bruger det nærmest aldrig, jeg får det dårligt når jeg står derude og får derfor ingenting købt ;-) men nu glæder jeg mig til at blive inspireret af jer.
Til gengæld vil jeg gerne skrive under på at Kenneths super best er en dejlig butik :-) den kan jeg finde rundt i.
Karin
23. februar 2009 at 12:01Metro ligger “heldigvis” i den anden ende af byen hvor jeg bor, så jeg det er hvad man kan kalde en tilpas sikkerhedsafstand. Men kortet har vi da, jojo! Og ind i mellem tager det fat i os….
Tror da hellere at jeg må spørge min mand hvad mit indianernavn er. Skægt!!
Liselotte
23. februar 2009 at 11:55Jeg holder af gentagelser, når de er dine, Vita – du er tilgivet ;-)
Ja, det er naturligvis Metro, som i Metro, den forretning, som snildt kan ruinere enhver med manglende realitetssans. Jeg er én af dem. Derfor har kortet ligget på stand-by så længe ;-)
Sifka
23. februar 2009 at 11:55Og rigtig god tur:)
Sifka
23. februar 2009 at 11:54Uh, hvor jeg glæder mig til at stikke næsen i dine indkøb, hvis du ellers løfter sløret, selvfølgelig;)
Vita
23. februar 2009 at 11:44Hmpf!
Det var ikke mig!!!!
Dobbelt op!
Umskyl’ umskyl’
Vita
23. februar 2009 at 11:43Ugh! Løbende udgift… he he
Ååååh! Metro-kort som i forretningen Metro.
Jeg tænkte først på Metro som i undergrund.
Og blev noget forbløffet over den rivende udvikling Aalborg tilsyneladende er i.
Nu er jeg rolig igen.
Hilsen Store tre-mave
Vita
23. februar 2009 at 11:43Ugh! Løbende udgift… he he
Ååååh! Metro-kort som i forretningen Metro.
Jeg tænkte først på Metro som i undergrund.
Og blev noget forbløffet over den rivende udvikling Aalborg tilsyneladende er i.
Nu er jeg rolig igen.
Hilsen Store tre-mave
Signe
23. februar 2009 at 11:35Haha! ‘Løbende udgift’… den er god, Liselotte. I så fald må mit være ‘Konstant underskud’ :) God dag til dig.
inge - viva italia
23. februar 2009 at 11:34Ja, pas på med Metro – det kan være vanedannede….. Lækre oste, italienske skinker og et fedt udvalg af frisk frugt og grønt og fisk….
Min kære mand skal forbi i dag jeg glæder mig allerede til han kommer hjem med lækkerier…