Hjemme igen

Vi er landet i Gug igen og det var vist også på tide, for sjældent er jeg blevet ført så meget i fordærv, som i denne weekend. Som sagt startede det allerede fredag, ved ankomst på adressen. Der gik ikke mange minutter, før vi var bænket med de største burgere, jeg i mit liv har set, men ikke alene var de store, de udløste også efterfølgende en adfærd, jeg sjældent har set mage til.

Det startede næsten uskyldigt med en, tilsyneladende, ubetvingelig trang til at forme ballondyr, for Annemettes vedkommende. Hvis nogen kan forklare mig, hvorfor det absolut skulle foregå iført Hitleroverskæg, vil jeg være taknemmelig, men det skulle det altså og her fra var der forbavsende kort til en forestilling, som var Cabaret værdig.

Jeg er klar over, at det er sidste gang, jeg har fået lov til, at crashe på deres stuegulv. Efter afsløringen af Annemettes smukke navle, er jeg ret overbevist om, at de ikke længere åbner hoveddøren, selvom jeg ringer længe og intenst, men jeg løber risikoen, for den er jo suverænt underlig og et studie værd, hvis man ellers ikke er sart… ;-)

Lørdag var vi en smut ude hos svigermor. Det var rigtigt hyggeligt og dejligt, at se hende igen. Vi håber, at det lykkedes os, at få hende overtalt til en tur herover indenfor en overskuelig fremtid.

Aftenens menu var stegt torsk med bløde løg og sennepssauce og jeg skal gerne indrømme, at jeg formentlig ville have slået Annemette med flere længder, hvis vi havde ulejliget os med et billede af min knapt så smukke navle efter endt spisning, men det gjorde vi gudskelov ikke.

I stedet blev pokerbordet, jetoner og kort fundet frem, for nu skulle vi i lære som hajer. Oline var naturligvis et naturtalent, mens vi andre var temmelig vattede, men skidt, så længe moster og Heidi blev lænset, var vi tilfredse.

Der var drinks i generøse glas, smøger og dybe stemmer og klokken blev nær ved tre, inden vi lå i vores respektive senge, så der blev sovet længe denne formiddag og der var mere end ét hovede, som havde det lidt svært, da vi begav os ud på hjemturen, men den slags har det heldigvis med at blive bedre. En kop kaffe lige syd for Hårby, på Fyn, hjalp også temmelig meget på fysikken, så den sidste del af turen, op gennem Jylland, gik som smurt, men nu er jeg ramt og trænger til en seng, men sikke en herlig weekend vi fik forærende. Tak for den!