Hexagonfeber

Oline og jeg er blevet forvist fra stuen. Der er “kunder” i butikken, så der lyttes musik deroppe. Det er helt i orden med os, for vi har et hyggeligt skjul hernede hos mig. Lidt tv, en smule computer og så troede jeg lige, at jeg skulle sidde i sofahjørnet og strikke, men sådan gik det ikke.

Jeg havde glemt strikketøjet oppe i stuen og gad ikke forstyrre deroppe, så i stedet greb jeg stakken af bomuldsgarn og startede fra en ende med et af de projekter, jeg længe har villet lave, men endnu ikke er kommet i gang med…

Hexagoner. Lapper i massevis og så snedigt, at jeg hækler dem sammen, efterhånden som jeg når frem. Ingen tråde at hæfte. Det passer en doven skrædder som mig.

Starten er kun lige gået, så det er ikke fordi jeg har noget imponerende at fremvise, men jeg synes det er en sjov måde at få brugt lidt af resterne på og så jeg hygger mig vældigt med at hækle lidt igen. Lapperne tager ingen tid at lave og man kan tilpasse farverne, som man når frem i tæppet.

Jeg har et par store kurve fyldt med bomuldsrester, så der skulle være farveterapi til et stykke tid. Blandede, umage farver, som alligevel kan kombineres, så de ender, som et smukt farverigt slumretæpper, der snildt kan få plads i sofahjørnet. Håber jeg…

Jeg har endelig knækket koden til diagramhækling, så nu foretrækker jeg faktisk at læse en hækleopskrift på en måde, men inden jeg nåede så langt, havde jeg allerede været i gang med at skrive en opskrift på sekskanterne, så skulle du have lyst til at prøve selv, kommer her en forklaring i ord:

  1. 6 lm samles til en ring
  2. 3 lm, *1 stm, 1lm*, 11 gange
  3. 2lm, 1stm *2lm, 2stm* 2lm, 11 gange (i lm bue fra runde 1)
  4. 2lm, 2stm *2lm, 3stm* 2lm, 11 gange (i lm bue fra runde 2)
  5. *1 fm, 4 lm* 12 gange (i lm bue fra runde 3)
  6. 2lm, 3 stm *1lm, 4stm, 3lm, 4stm, 1lm, 4stm* 6 gange (i lm buer fra runde 4)

Her er også en meget fin foto-instruktion, som er meget nem at forstå og følge.

OBS – nej, jeg kan ikke lære dig at hækle og nej, jeg har desværre heller ikke tid til at hjælpe dig med opskriften, men den er til fri afbenyttelse, hvis du kan afkode den ;-)

Jeg så tæppet første gang hos Moonstitches, som har lavet et meget smukt eksemplar til eftergørelse. Hun inspirerer mig ofte med sine meget smukke håndarbejder.

Relaterede skriv

31 kommentarer

  • Svar
    Liselotte
    16. marts 2010 at 15:57

    Hep! :-)

  • Svar
    lisbeth døssing
    16. marts 2010 at 10:28

    Efter ca. 12 timer – og en mio. forsøg: Got it!

    Hvilken tilfredsstillelse….

  • Svar
    Newyorkerbyheart
    8. juli 2009 at 17:56

    Nu vil jeg også prøve, men hvordan hækler du dem sammen? Jeg glæder mig til at jeg (engang) får et tæppe ud af det :-)

    Mange hilsner
    Birthe/Newyorkerbyheart

  • Svar
    Hexagontæppe | Slagt en hellig ko...
    14. marts 2009 at 15:19

    […] Her ligger tidligere forklaringer på tæppet, så du nu har det hele samlet og så kommer her lige anvisninger på den halve lap, som udgør kanten på tæppet: […]

  • Svar
    Liselotte
    12. marts 2009 at 15:36

    Silja, du har HELT ret – NU kører det for dig :-)

  • Svar
    Silja
    12. marts 2009 at 13:50

    Hov nu tror jeg har fundet problemet!!!
    Der skal faktisk være 2×4 på den ene streg når der er 3 lm imellem, ikk? så danner der jo et hjørne, er det rigtig? :-/
    For så tror jeg det hænger ligesom sammen i mit hoved! Ellers er jeg bare hjernedød.. suk ;-)

  • Svar
    Silja
    12. marts 2009 at 13:37

    Hej Liselotte,

    Jeg har nu prøvet at hækle 3 lapper i alt, hvori 2 lapper er hæklet sammen i et, og alligevel er de firkantet og ikke 6-kantet.

    Jeg følger da nøje din opskrift ift antal og uanset hvad så får jeg altid kun 4 gange af de der 3 lm ved punkt 6. Selvom de 4 stm stemmer ift billederne her, hos moon og hos den tredje med masser af billeder. Men enten er opskriften forkert eller er jeg stadig ikke god til at aflæse opskriften.

    Mht at skifte farve, det er vel bare at lukke af for hver farve og starte på ny farve et sted? Eller skal de hæfte fast inden man går videre? Eller gør man det sidst?

    Har været inde hos garnstudio og der er ingen forklaring på hvordan man skifter farve ved hækling.
    Suk… Det kribler virkelig i mine fingre til at begynde for alvor på tæppe. Men vil først have det rigtige resultat!! :-)

    Hjælp mig.. please!

  • Svar
    Liselotte
    9. marts 2009 at 18:33

    Juliann, det er en meget fin vejledning, du har lavet. Den vil jeg da gerne anbefale, for det er nemt at følge med dine fine billeder :-)

    Suzanne, det er hyggeligt at hækle blomster/lapper, men man kan trænge noget så skrækkeligt til lidt andet ind imellem ;-)

    Kirsten Buskbjerg, det er jo et herligt tidsfordriv og så får man gjort kål på nogle af alle resterne. Det er også en fin vejledning du henviser til :-)

    MarieU, det kunne da sagtens være et tørklæde eller et sjal også ;-)

  • Svar
    MarieU
    9. marts 2009 at 17:02

    For et par år siden i Berlin købte jeg et tørklæde lavet af sådanne hæklede blomster, stort og trekantet – og i multicolor ligesom dit. Det er et fantastisk tørklæde som er skønt og forårsagtigt, og det vækker virkelig opsigt i gadebilledet. Bare en ide, skulle du miste lysten til tæpper :-)

  • Svar
    Kirsten Buskbjerg
    9. marts 2009 at 15:58

    Sjovt – jeg har for et par uger siden taget spæde skidt til at lave et hexagontæppe. Gik dog i stå, da jeg ikke kan beslutte om det skal laves i strømpegarnsrester eller i 8/4 bomuldsrester – eller om garnet i begge tilfælde er for tyndt.
    Smuk er din start i hvert fald.
    Skulle det for nogen klø i fingrene efter at bede om hjælp, så tjek denne tutorial ud, den er udførlig.http://attic24.typepad.com/web.....howto.html Lapperne er ikke helt magen til, men ligner!

  • Svar
    Suzanne
    9. marts 2009 at 12:49

    Det er da også et helt fantastisk tæppe hos ‘Moon* – er sikker på at dit bliver lige så smukt. Pt. hækler jeg blomster som skal sættes sammen til et tørklæde, det bliver altså også superflot. Men da man godt kan køre lidt sur i kun at hækle blomster, er det nok klogt at have gang i to stykker håndarbejde ad gangen :o)

  • Svar
    Juliann
    9. marts 2009 at 11:43

    Flotte lapper du hekler,akkurat slike held eg også på med. Men i andre farger. Eg har lagt ut oppskrift med foto av fremgangsmåte på bloggen min, så om noen ikkje knekker koden i din blogg, så får dei kikke innom min blogg. Lykke til videre med heklingen

  • Svar
    Liselotte
    9. marts 2009 at 11:22

    Det er et rigtigt hyggeligt projekt, så det kan anbefales :-)

    Annepålandet, dit tæppe bliver sørme smukt. Jeg kan se, at du bruger uld, men jeg kan godt lide bomuld til lige præcis disse projekter. De farvemættede garner passer godt, synes jeg :-)

  • Svar
    Deborah
    9. marts 2009 at 09:58

    De er superflotte og sikke nogen farver. Nu har jeg jo ikke lige sådan et lager liggende, men jeg bruger, hvad jeg har, og ser om ikke jeg måske bedre kan disse end firkanterne, som jeg ikke synes, gik helt så super. Jeg har lov at forsøge, og det er faktisk på min “to-do-liste”, at jeg skal igang. Og inspireret bliver man da, så må man jo sørge for at gøre noget ved det. Om det så bliver lige så flot…. må vise sig! Tak!

  • Svar
    Annepålandet
    9. marts 2009 at 01:30

    Nei, så morsomt! Jeg er i full sving med et sekskantteppe, og viste det på bloggen min for et par dager siden. Jeg har heller ingen planer om å bli ferdig med det aller første – mer som et “hvileprosjekt” når jeg ikke orker avanserte prosjekter.
    Jeg lager riktignok mitt i ull – det passer bedre her i det kalde nord. Og jeg bruker en litt annen oppskrift, kan jeg se, men alt i alt er de ganske så like!

  • Svar
    Irene jensen
    8. marts 2009 at 21:33

    tak for opskrift Liselotte, dejligt nemt “ind imellem projekt”
    opskriften er supernem for en almindelig hækler ;o)
    Irene

  • Svar
    Solrun
    8. marts 2009 at 21:09

    Fede hexagoner. Det skal jeg afprøve

  • Svar
    Iben
    8. marts 2009 at 20:29

    Åhhhhhhhh, Liselotte, du er sgu dygtig, og meget inspirerende:)

  • Svar
    Charlotte
    8. marts 2009 at 19:50

    Flot Liselotte, både tæppet og at du siger fra ! Er det kampdag eller hvad. “smiler”

  • Svar
    tove
    8. marts 2009 at 19:22

    uhm din supersvedske, det er guf til hygge i sommerhuset med alle resterne —og når jeg trænger til en pause i strikketrøjen. Tusind tak…..

  • Svar
    Gitte
    8. marts 2009 at 19:22

    :-)) Kom nu, Liselotte, lær mig at hækle… jeg forlanger en forklaring på, hvad en luftmaske er! (og jeg smiler, fordi du tidligere har skrevet om, hvordan du modtager krav om forklaringer, links, henvisninger, hjælp og støtte ) Men flot er det sg – og jeg fortryder igen og igen at jeg smed alle mine rester ud!

  • Svar
    Lene
    8. marts 2009 at 19:09

    og hvordan man hækler kan man se på garnstudios hjemmeside eller hendes verdens hjemmeside :-)

    Og dine hæklerier minder om min mormors tæpper og de dækkeservietter jeg har i alverdens striber, hun havde vist også nogle garnrester :-)

  • Svar
    inge - viva italia
    8. marts 2009 at 18:47

    Du beskriver jo så godt hvordan man skal gøre i dine opskrifter, så jeg vil nok mene at hvis man ikke forstår det, så er man måske en kende utålmodig eller så har man måske ikke så meget flair for det…

  • Svar
    Liselotte
    8. marts 2009 at 18:34

    Det er et rigtigt “Hønse”-projekt, så det passer fortrinligt til i dag ;-)

    Måske lyder jeg lidt “spids”, når jeg skriver, at jeg ikke kan lære jer at hækle eller afkode opskriften, men jeg får mindst én mail om dagen med håndarbejdsrelaterede spørgsmål, så jeg bruger i forvejen rigtig meget tid med at besvare dem. Jeg er sikker på, at I skarphjernede kvinder sagtens finder ud af det ;-)

  • Svar
    Pernille
    8. marts 2009 at 18:11

    Hele bunken af rester er bare perfekt til sådan et tæppe, der godt må ende med et anstrøg af nostalgisk tilbageblik på hønsestrik, 70’er farvesammensætninger og knæhøj karse – vel egentlig det helt rigtige projekt på sådan en kvindernes kampdag :)

  • Svar
    Ella
    8. marts 2009 at 18:09

    Endnu et herligt projekt, tak for det, Liselotte, og et jeg kan finde ud af – og jeg har en stor kurvfuld bomuldsgarn –
    – tak til Kenneth og gæst for at udvirke denne inspiration :-)

  • Svar
    hannekludekone
    8. marts 2009 at 18:04

    Det er rigtig flot! Hæfter du alle enderne, eller hækler du dem ind efterhånden?

  • Svar
    Anita
    8. marts 2009 at 18:03

    Jeps, hun er en super inspirator og jeg lurer også med ovre hos hende nu og da ;-)

  • Svar
    inge - viva italia
    8. marts 2009 at 17:56

    Jeg lærte da at strikke sokker efter din vejledning, så mon ikke også jeg kan afkode din hækle-opskrift…. Hvis jeg da får tid…. der er gået ren sokke-mani i den herhjemme, jeg strikker en sok hveranden dag, så nu kan jeg også uden opskrift og tilmed med varme fusser…

  • Svar
    Liselotte
    8. marts 2009 at 17:48

    Sylvia, jeg planlægger nu heller ikke at være færdig om et øjeblik. Det kan blive sådan et af de projekter, som ligger og bliver taget frem engang imellem :-)

    Også fortsat god Kvindedag til dig :-)

  • Svar
    Sylvia
    8. marts 2009 at 17:46

    Dine hexagoner er flotte! Jeg hekler på oldemorsruter, som vi kaller dem her i Norge (de firkantede) men de er kun til “pausehekling” innimellom alle mine andre prosjekter. Så det teppet jeg har planlagt at det skal bli, blir nok ferdig i løpet av våren en gang…….ingenting som haster! Men jeg lager dem i tynn ull, siden jeg ikke er særlig glad i bomull. Ha en fortsatt fin KVINNEDAG, Liselotte.

  • Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)