En skævvridning

I dag skulle prøven stå. Sikke dejligt det var at træde indenfor på kontoret. Sikke lyst og sikke lækkert. Sikke med plads og sikke hygge. Jeg skal sidde med udsigt til Lisbeths smukke åsyn og endnu smukkere og hastigt voksende mave, så der er virkelig noget at nyde, når man er mig. Jeg synes, at gravide kvinder er det smukkeste i verden. Ja altså, måske lige med undtagelse af mig, som begge gangene voksede til spærreballonstørrelse, men ellers, så er de altså bare noget ganske særligt, de der vordende mødre.

Det var også Lisbeth, som hentede små, farverige fyrfadsstager og placerede dem i vinduerne, tændte dem og lod dem lyse dejligt i de tidligste morgentimer, hvor himlen stadig var sort. Jeg supplerede med lidt halvslatne blomster. Og chokolade, som hverken hun eller Lone kunne lide. De har ikke været rigtigt heldige med mig.

Efter små tyve minutter måtte vi erkende, at det nok så lyst og lykkeligt ud, men slet ikke var det. Vi bor til leje i en gammel lejlighed i et gammelt hus og det betyder, at alt er skævt. Alt, som i alt. Væggene er skæve. Vinduerne er skæve. Gulvene er skæve og så videre…

I dag var gulvene den store udfordring. Bordene måtte klodses op – og her taler vi altså ikke lige om fem milimeter, men FEM CENTIMETER, så der var ikke noget at sige til, at vi begge syntes, at søsygen var nært forestående og ryggene småømme, inden der var gået ret lang tid. Nu sidder vi med ølbrikker og memoblokke under bordbenene og Lisbeth er placereret på en luftpude, som skal afhjælpe skævvridning af bækken og lænd, mens jeg sidder på en skråkile med to ternede blokke stukket ind under venstre balde.

Vi er sørme et kønt par, men vi er glade. Vi tror på det. Vi får dagslys, øjenkontakt og et langt bedre arbejdsmiljø… altså når vi lige får løst de fysiske udfordringer med andet end ølbrikker og A5-blokke, men så bliver det pokkertagemig også godt, som i rigtigt GODT :-)