DOK#1

Vi nåede alting i går. I fin stil. Vi nåede også byen, butikker og DOK#1. Det var herligt og fuld af fristelser var der også, så jeg kom ikke helt tomhændet hjem.

Oline havde fået en lille skygge, men det var hun ikke utilfreds med. Hun hyggede sig. Det gjorde alle vi andre også. Det var længe siden sidst, så der skulle vendes nogle sten og spises noget mad, drikkes noget vin og smides nogle kopper kaffe indenbords, mens snakken gik. Det var så dejligt med det gensyn og det var lige, hvad jeg trængte til. Dejligt var det. Og vi grinte. Godt og inderligt.

Hvis du ikke har været inde og snuse ved DOK#1 endnu, kan det varmt anbefales og sagtens nås. Der er åbent helt frem til klokken 15 i dag og deltagelse er censureret, så kvaliteten er i top og udvalget rigtigt spændende, synes jeg.

Jeg havde kun mit lille lommekamera med og Hanne ved min side, så faktisk glemte jeg at tage billeder og fik bare snuppet nogle enkelte, men på billederne er følgende kunstnere repræsenteret:

Keramikuroer: Mark Lauberg fra Workshop Victoria • Vesterbrogade 24A kld. • 1620 København V

Gule og hvide rækker af vaser samt farvede fade: Janni Godtliebsen

Ringsamling: Ane Meinert Folke fra Muld plus Guld

Keramikkrus: Elisabeth Laursen med Circusclay.

Der er meget mere at se og opleve på Tolbod Plads og havnefronten. Faktisk er det den rene fest og vejret i dag egner sig fortrinligt til nogle timer med sanseoplevelser af meget forskellig slags. Har du børn, er der masser af aktiviteter for dem også. Der er ingen grund til ikke at tage af sted :-)

Relaterede skriv

11 kommentarer

  • Svar
    Strikmus
    4. september 2011 at 14:25

    øhh er det din flotte grantræs-poncho jeg spotter der??

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      4. september 2011 at 18:09

      Det er det i hvert fald, Strikmus :-)

  • Svar
    Grethe
    4. september 2011 at 11:11

    nøøj hvor flot en farve på dit nye strik. Når man er en efterårsfarvepige er den da ikke til at stå for. Højland Blackhill ? farve ?

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      4. september 2011 at 18:09

      Tak Grethe, farven er faktisk temmelig flot – og ja, det er Chunky og en farve, som ikke er listet ude på siden :-)

  • Svar
    Bodil
    4. september 2011 at 10:41

    Ak ja, havde Aalborg ikke været så langt væk havde jeg helt sikkert lagt vejen forbi…for der er helt sikkert mange fine og skønne ting at se…og købe ;-)

    Men heldigvis bor Jannie Godtlibsen ikke så lang fra hvor jeg bor…sådan en vase på række, må jeg vist snart eje!!!

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      4. september 2011 at 18:08

      Der var virkelig mange, skønne ting, Bodil :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    4. september 2011 at 10:08

    Der var fyldt med fristelser… og cirkelophæng eller uroer er der navn på i indlægget. Jeg er sikker på, at Mark gerne sender :-)

  • Svar
    Dorit
    4. september 2011 at 09:56

    Lækkert (og mange udråbstegn)

  • Svar
    Marianne
    4. september 2011 at 09:26

    Hvor skulle jeg elske at tage afsted, det er jo vilde fristelser – men men , det er lige langt nok væk :)
    Nå, så sparede jeg de penge;O))

    Rigtig dejlig søndag til dig og dine.

  • Svar
    Anne Dyrholm Stange
    4. september 2011 at 09:21

    Lækkerier!!
    Jeg er ret vild med Elisabeths ting, har et enkelt krus og en krage, men kunne sagtens drømme om mer’ og det er nok ikke umuligt, hun er lige her fra byen.

    Hvis nogen overhovedet kommer i nærheden af Dok1 i dag, så køb venligst 2 af cirkelophængene til mig. Eller 3! Og den nogen skal nok få klækkelig betaling for jeg kan næsten ikke leve uden sådan et altså!
    Har du gemt et navn på kvinden, bag dem?

    Ha en skøn søndag oppe i Gug, må den ligge lige i halen på lørdagen…

  • Svar
    Sidse
    4. september 2011 at 09:10

    Der kunne godt være brugt noget tid. Der er da bare mange dejlige ting og fristere. Har sagt til sønnen, at der var noget i DOK1. Men han mangler da vist en kæreste til at lokke/trække ham afsted.

  • Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)