Første feriedag!

Så er ferien for alvor skudt i gang. Det er første feriedag. Jeg elsker det!

Jeg har sovet længe. Klokken var otte, inden jeg stod op og tog et forfriskende brusebad med udsigt til sol og glitrende sne, som er på hastig retræte. Morgenkaffen bliver indtaget ved spisebordet med udsigt til det liv, der udspiller sig i et stille boligkvarter en mandag morgen efter ni. Absolut ingenting.

I dag skulle blive tørvejr og skiftende skydække med kig til solen. Det er sådan set helt i orden, for temperaturen holder sig også på den gode side af nul. Måske vi vil køre. Langt. Hvis vi vil det, er det godt at have vejret i ryggen. Jeg gider gerne køre. Jeg vil prøve at lokke de andre til at gide det samme, når de står op. Ferien første dag tillader langtidssovning og ingen mor, som står og rusker, så jeg venter… og synes faktisk, at jeg kan høre, at der er liv :-)

Relaterede skriv

8 kommentarer

  • Svar
    Mette
    20. februar 2012 at 16:43

    Hvor lyder det skønt. Står i kontrast til den første arbejdsdag efter 10 dage feriedage. Mail, telefoner og kolleger. Travlt og hastigt, men godt, at livet består af disse forskellige rytmer….

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      20. februar 2012 at 18:19

      Livet består heldigvis af forskellige rytmer. Denne her passer mig rigtig godt lige nu :-)

  • Svar
    Vibeke Lentz
    20. februar 2012 at 12:49

    Usædvanlig kort overskrift fra dig-Ferien lyder helt god og skøn:)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      20. februar 2012 at 18:18

      Det er den, Vibeke :-)

  • Svar
    Citronmoster
    20. februar 2012 at 11:37

    God tur ud i det svenske :)

  • Svar
    unikarina
    20. februar 2012 at 10:29

    Her er første feriedag også dukket op. Den er tiltrængt og tages imod med kyshånd. Jeg nyder min i selskab af lydbog og en gammel sofa, som skal betrækkes om.

    Nyd din ferie i det svenske…

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      20. februar 2012 at 10:36

      Du kan tro, at jeg nyder, Karina. Det er SÅ dejligt at kunne være langsom. Om lidt tror jeg, at vi tager en tur ud i landet. Langsomt, naturligvis :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)