Ferie, Sverige

Lilla Hasselbacken eller hvordan jeg slap for akvarium og snød mig til en kärleksfika med Kenneth

22. februar 2012

Oline ville gerne se akvarium. Det ville jeg  – og må jeg understrege – under ingen omstændigheder og jeg havde en fælle i Kenneth. Greg er endnu ikke vaccineret mod akvarier, så han meldte sig villigt til at følges. Det var hans første fejl, men af skade bliver man nogen gange klog.

Nu måtte han lade sig slæbe gennem verdens absolut kedeligste samling fisk, mens vi andre tog den modsatte vej og satte kursen mod Lilla Hasselbacken.

Stockholm var rå i dag. Kold, våd og uvenlig. Udsigten til en kop kaffe og et stykke af den gode, svenske kage kunne nu sagtens holde os gående, til vi nåede destinationen lige overfor Cirkus og på bagsiden af Gröna Lund. Man kan sagtens spendere lidt ventetid i så hyggelige omgivelser, så det ville vi…

Vi gik i caféen og fandt hurtigt et lille, hyggeligt bord. Snart var vi bænket med varm kaffe og lækre tærter. Et stykke æbletærte og et stykke chokoladetærte.

Stemningen er helt særlig i Lilla Hasselbacken. Som en tidslomme. Man sidder med en fornemmelse af, at her er tiden stået stille og det er ikke svært at forestille sig, hvordan det må have været festligt, når artisterne og varietéstjernerne fra Cirkus og Gröna Lund har fyldt lokalerne.

Da vi ankom, var der kun to gæster ud over os. To ældre (som i rigtig gamle) herrer sad nede i hjørnet. De var sirligt klædt på med butterfly og slipover og de var tydeligvis vant til at komme her og spise deres frokost. De var stamgæster og blev behandlet derefter. Sikke der blev kræset om dem.

Så satte vi os godt til rette og nød, at lade roen ramme. Kaffen smagte fortrinligt og tærterne kunne ikke være meget bedre, så vi havde intet at klage over. Efter fem minutter var fornemmelsen af at ramme et eller andet magisk, og for os ukendt, tidspunkt helt nærliggende, for pludselig væltede det ind med folk. Ikke turister, men tydeligvis håndværkere fra de nærliggende byggepladser.

Der var tømrere, murere og andet godtfolk og det var helt åbenlyst ikke første gang, at de mødtes her til frokost. Alle var hurtigt og hjemmevant i gang med salaten, mens de ventede på dagens ret, som blev lavet i den tilliggende restaurant og fragtet over gården, inden den blev placeret på bordet foran de sulte mænd. Mænd, som i ikke én eneste kvinde ud over mig. Spøjst.

Der nåede at blive stuvende fuld og stedet genlød af rå mandelatter, dæmpet snak og bestik mod porcelæn, da vi lidt senere forlod etablissementet med en skøn oplevelse i bagagen.

En varm anbefaling her fra, hvis din vej skulle falde forbi. Jeg at være der :-)

Lidt af samme skuffe...

6 kommentarer

  • Svar Lene 22. februar 2012 at 19:14

    Dejligt med en kæreste, som kan aflaste forældrene :-)

    Den anbefaling er noteret :-)

    • Svar Liselotte 22. februar 2012 at 19:49

      Åh, som der var hyggeligt, Lene. Jeg forestiller mig, at der er mange flere mennesker om sommeren, fordi det er Skansen, men der var altså bare sådan en dejlig stemning :-)

  • Svar Vibeke Lentz 22. februar 2012 at 19:32

    Hvor ser det hyggeligt ud, den lilla krog er noteret, tak.

    • Svar Liselotte 22. februar 2012 at 19:49

      Husk den endelig, Vibeke, for den er en visit værd :-)

  • Svar Mia Folkmann 22. februar 2012 at 21:16

    Altså den dér kage… uhm hvor ser den god ud… :-)

    • Svar Liselotte 22. februar 2012 at 22:10

      Den VAR god, Mia – og stedet var ualmindelig hyggeligt :-)

    Tak for at du giver dig tid til at gøre det endnu sjovere at læse med herinde :-)