13

Begrænsningens kunst eller hvordan jeg må rejse let…

Jeg er ved at være klar til endnu en arbejdsdag. Bussen skal stå for skud om et øjeblik. Derfor pakker jeg forsyninger i kæmpetasken. Yndlingen, som rummer alt, jeg kan komme i tanke om at mangle i løbet af en dag udenfor huset.

Jeg lærer nyt hele tiden. Også på den hårde måde. Der luges ud i taskens indhold, for det er ikke længere et spørgsmål om at bære den ud på forsædet af bilen. Jeg skal bære den. Rundt i hele byen og omegn. Selv. På skulderen eller i hånden. Så bliver man ydmyg, nøjsom og opmærksom på alt det, men egentlig lever fint uden. Man lærer at rejse let.

I tasken ligger også et lille strikketøj, for selvom dagene er blevet længere og fleksibiliteten mindre, er der klart fordele for mig ved at frekventere det offentlige. I en bus på vej fra A til B, kan der sagtens være plads til en pind eller to. Og god musik i ørerne. Jeg er sådan set ret tilpas med det nye.

Klar til endnu en arbejdsdag...

Nu vil jeg fatte mit komprimerede tolkeliv og tage apostlenes heste op til 15’eren. Der venter en god dag derude. Også på dig :-)

You Might Also Like

13 Comments

  • Avatar
    Reply
    Linda
    16. februar 2014 at 19:57

    Tusind tak for tippet:)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    12. februar 2014 at 10:21

    Jeg fik sandelig øvet at bære taske i går, for jeg fik et par gå-ture mere, end der egentlig var planlagt med, men det var jo nærmest forår derude, så jeg nød det bare :-)

    Tørklæde er fra NUNO – og I må selv på jagt, hvis I vil købe ;-)

    Tasken er fra Liebeskind Berlin og er model Womens Boarding Bag.

  • Avatar
    Reply
    Linda
    12. februar 2014 at 00:35

    Skøn blog – og taske. Hvor er den mon fra?:)

  • Avatar
    Reply
    Yvonne
    11. februar 2014 at 20:00

    Jeg elsker din stil og får nogle gange inspiration her på  din dejlige blog. På fotoet har du et  tørklæde? i stof med de dejligste farver og striber. Kunne du mon sige, hvor du har købt det?

  • Avatar
    Reply
    Connie // Larsens Blog
    11. februar 2014 at 14:47

    Jeg kører med bus på arbejde hver dag … slæber mig altid en pukkel til mandag morgen … frugt til hele ugen, mælk til kaffen til hele ugen osv. osv. … resten af dagene er der let oppakning, og det nyder jeg :-)

  • Avatar
    Reply
    Lene
    11. februar 2014 at 11:54

    Må du nyde dagen og forhåbentlig bliver der tid til latter og strik :-)

  • Avatar
    Reply
    Sussan
    11. februar 2014 at 11:45

    Underligt, som Google kan linke forbindelse til mennesker, man aldrig har mødt og nok aldrig kommer til at møde . . .  og alligevel fanger ens opmærksomhed . . .  :0)
     
     

  • Avatar
    Reply
    Nana Hecquet
    11. februar 2014 at 10:21

    God tur med bussen! Jeg er glad for at du lover en god dag, for jeg har ikke sovet godt og trænger til opmuntring!

  • Avatar
    Reply
    FRØKEN LARSEN I/S
    11. februar 2014 at 10:18

    Det MÅ der gøre…
    Har lige aflyst en tandlægetid…
    Kan bare ikke i dag…
    Kh. Lene.

  • Avatar
    Reply
    Ulla Røjkjær
    11. februar 2014 at 09:17

    dejlig dag til dig  ❤️❤️

  • Avatar
    Reply
    Sole
    11. februar 2014 at 08:30

    Jeg har det lige omvendt. Plejer at transportere mig selv paa cykel eller I bus/tog. Nu kan jeg pludselig slaebe alt muligt med, naar jeg bare skal saette mig ud I en bil. Det nyder jeg – selvom jeg vildt savner friheden ved at kunne cykle overalt ;-)

  • Avatar
    Reply
    Gitte k
    11. februar 2014 at 07:50

    Her  betyder begrænsningenskunst at jeg holder mig til mindre tasker, for jo større de er, jo mere kommer jeg også til at putte i dem. Håber at dagen kommer til at går nemt og at busserne  kommer til tiden-:)

  • Avatar
    Reply
    Britt
    11. februar 2014 at 07:25

    Det lyder på alle måder lovende, jeg vil nyde min første kop the og glæde mig til en god dag

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)