10

Annemette, Kenneth og en grill

Annemette & Heidi, August 2015 017

Vi er godt i gang med lørdag. Det er lunt derude og dagen er startet med kaffe på Feddet og masser af hyggelig snak, for vi fik gæster i går. Annemette, Heidi og Irma er kommet forbi i forbindelse med deres store ferie-odyssé og det er så ubeskrivelig skønt.

Vi har gemt en opgave til Annemette. Hun er så sjov. Hun elsker at samle ting. Det er en stor fornøjelse at se, når hun og Kenneth går i gang, for det er så klart noget, de hygger med. I dag er det en grill, de har gang i. En stor grill.

Grillen skal samles

Grill i stor format

Annemette er godt i gang

Mens Annemette fordyber sig i vejledninger, skruemaskiner og pap, spadserer Kenneth ned gennem haven med Irma og Oskar lige i hælene. Han er nede i fryseren, for at hente forsyninger. Han kommer retur med den største lammekølle, jeg nogensinde har set. Annemette griner. De er tilpas.

Irma

Irma prøver at få tiden til at gå med at gå lidt i vejen, snuse og i øvrigt gøre sig til, så man ikke kan lade være med at grine. Oskar er jo en ældre herre, som elsker selskab og de enes så fint, men han orker ikke helt det samme, som Irma gør. Ind imellem insisterer han på pause og så må Irma selv finde på. Det gør hun godt… og så spadserer hun lige omkring Oskar i tide og utide, for man ved jo aldrig, om han pludselig gider igen.

Oskar tager en pause i skyggen

Det gør han altså ikke …

Det bliver den bedste weekend i hundrede år. Jeg ved det bare ♥

You Might Also Like

10 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    11. august 2015 at 17:07

    Vi har haft stor fornøjelse af den grill, vi allerede havde, men denne er luksusmodellen med sideblus og infrarød varme og hvad har vi ikke. Vi mangler bare lige, at den også kan tage opvasken ;-)

  • Reply
    Pernille
    10. august 2015 at 21:35

    Jeg kan også godt lide at samle ting. Min søster og jeg samlede engang deres nyindkøbte seng. Vi havde en fest og sengen blev fin – min svoger derimod blev noget langtrukken i ansigtet da han kom hjem. Han havde glædet sig til at samle :)

  • Reply
    Catarina
    9. august 2015 at 10:20

    Dejligt med en grill som er klar på et øjeblik og når den så er i rustfrit stål, hvor den er nem at gøre ren, er det en ren fornøjelse. Tillykke med den :-D

  • Reply
    Madam Sand
    8. august 2015 at 23:13

    Til lykke med jeres nye grill. Sådan en grill bliver I glade for. Vi købte en sidste år – og efter det indkøb bruger vi faktisk aldrig vores weber grill mere. Kødet bliver bare så meget mere saftigt. Uhm – lammekølle – bedre mad findes snart ikke.

  • Reply
    Signe
    8. august 2015 at 17:19

    Lyder bare fanfuldstændigtastisk! Nyd weekenden

  • Reply
    Rikke
    8. august 2015 at 16:14

    Hvor lyder det som en helt igennem dejlig weekend, så jeg tror du får ret

  • Reply
    zoe
    8. august 2015 at 15:22

    Det skønne ved din blog er at man kan følge dig og fornemme lige hvor du er når du skriver. Jeg fornemmer, jeg oplever det med dig, jeg kan sætte mig i dit sted og ved lige hvad du mener. Det er bare dejligt nærværende og dermed altid interessant

  • Reply
    Mette Balch Petersen
    8. august 2015 at 14:00

    Dejligt med weekend og hyggetid / luksustid med dem man holder af. Dejligt med hyggelige forberedelser til lækker mad.
    Jeg er i gang med at strikke “Grantræet” af højlandsuld og superfine Alpaca, som jeg har købt hos jer. Jeg har trevlet alt det, jeg havde strikket med lysegrå Kauni op – det har jeg bestemt ikke fortrudt. Nøj hvor bliver det pænt, lækkert, blødt og luftigt.
    Jeg har også downloadet og printet opskrifterne til “Kærligheden” og “Bønnestagen” – de ser så indbydende ud, at jeg næsten ikke kan vente – men grantræet kommer til at tage lidt tid og jeg har endnu ikke købt garn til tæpperne. Vil du fortælle, hvilke farver du har brugt til dem?
    Fortsat god lørdag :-)

  • Reply
    venterpaavinblog
    8. august 2015 at 13:09

    Samleri kan faktisk sagtens være skægt, som voksen. Dog er Ikea skabe ikke inkluderet, hvis man spørger mig :p Grillen der er ellers et hyggeligt projekt, især når an ved maden bliver derefter ;)
    Vi har lige lavet indlæg på bloggen om magien ved at samle Lego som voksen. Det går aldrig af, at fornøje sig med det!

    – Anne
    http://www.venterpaavin.blogspot.com

  • Reply
    Gitte
    8. august 2015 at 12:07

    Skønt med familie man elsker.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)