8

Lørdag med plads til ingenting

Livet render afsted med mig. Det går over stok og sten og ind imellem forstår jeg slet ikke, hvor døgnets timer forsvinder hen, men et er sikkert; jeg sidder ikke stille og venter på, at de smuldrer mellem fingrene på mig. Jeg keder mig med andre ord ikke. Jeg har det faktisk rigtig sjovt, men det afspejler bloggen ikke altid, for den bliver lidt forsømt, når tiden bliver knap. Det er ikke med min gode vilje. Dette sted har altid været et sted, jeg holdt af at dyrke. Det er mit kongerige og jeg elsker det herinde.

Det bliver vist mest af alt til små hverdagsbetragtninger, lidt strik og bare sådan en god, solid blanding af små kig ind i min verden, som det altid har været, men for øjeblikket måske med svingende intensitet. Det er ikke, fordi jeg er blevet træt. Det er tiden, der løber fra mig. Det er sådan, det er. I hvert fald lige nu.

Jeg hygger mig altså stadig. Stort. Jeg drikker lige så meget kaffe og te, som jeg altid har gjort. Jeg mener akkurat lige så meget, som jeg altid har gjort. Jeg strikker og hækler måske – og ironisk nok – lidt mindre, end jeg gjorde i årene som tolk. Til gengæld dyrker jeg så mange andre sider af mig selv, så jeg er i vigør fra tidlig morgen til sen aften.

Jeg bevæger mig ikke nok. Jeg syntes altid, at det at være tegnsprogstolk var et stillesiddende job med meget lidt aktivitet, men jeg har altså slået det med den tjans, jeg har lige nu, hvor jeg oftest sidder stille på kontoret hele dagen. At gå to skridt over gangen til enten foto-studie, Lisette eller alle mine andre skønne kolleger inde i butikken gør ikke den store forskel, så jeg burde spadsere lange ture, når jeg kommer hjem. Det gør jeg ikke. Jeg er træt. Det er blevet sent. Jeg ender ofte med enten at strikke lidt eller glatte hverdagen ud hjemme på Tjørnevang.

Nej, jeg har ikke intentioner om at dele et nyt og bedre jeg med dig. Jeg har ikke planlagt, at NU skal det være og fra i dag bevæger jeg mig mere og i lange, seje træk. Jeg vil egentlig bare fortælle dig, at jeg strikker og drikker kaffe og … nyder en lørdag med plads til ingenting.

Funky Chunky Smock - lørdag med plads til ingenting

Det er nemlig det, jeg gør. Denne lørdag strikker jeg, drikker kaffe, skriver lidt herinde og snakker meget med Kenneth, som sidder i den anden ende af køkkenet. Vi trænger til timer, hvor vi er alene og kan snakke. Roen er skøn for den orden, jeg ind imellem savner i mit hoved. Ting falder på plads. Nye planer lægges. Jeg finder ro i den orden, sådan nogle timer skaber.

Jeg sidder, så jeg kan kigge ud på solen, haven og den smukke oktoberhimmel. Jeg får lyst til at være derude, men det bliver ikke til mere end et smut ud i haven sammen med Oskar. Det gør også godt. Vi nyder duften af efterår. Vi finder kastanjer og bog. Vi griner af de få æbler, det bliver til i år. Vi spiser vildfarne brombær. Så går vi ind igen og jeg brygger endnu en kop kaffe og sætter mig med strikketøjet.

I morgen gør vi rent. I dag lander vi. Min landingsbane er den bedste i verden. Jeg håber, at din er det samme.

Du vil sikkert også kunne lide