12

Søndagsbordet er en underlig samling

Søndagsbordet er en underlig samling af blandet. Det vidner om, at jeg ikke er struktureret, men impulsiv. Måske skal man være mig, for at se det, men her er opstart af et nyt strikke-projekt på trods af, at der er et par stykker i gang allerede. Her står også min nye pen, som er sjov at lege med. Det er en Jot Dash, som gør det rigtig sjovt at tegne, skrive og male på iPad. Den skulle lige lades op og kom aldrig længere.

På bordet står også to foundations fra Makeup Revolution, som trængte til en opfyldning. For at være sikker på, at jeg fik bestilt de samme igen, kom de med ind på bordet, hvor jeg har placeret computeren. Siden forlod jeg det hele til fordel for vaskemaskinen.

Søndagsbordet

Søndag er dagen for tøjvask. Solen skinner ude og det frister med en tur ud i luften, men førsteprioritet har vist de rene tekstiler og så må rest-tiden udnyttes efter forgodtbefindende. Den slags kan jeg sagtens finde ud af. Det skal ikke tage mig lang at finde noget, jeg kan bruge tiden på.

Jeg skal i hvert fald bruge en del af dagen på at bage. Jeg skal have bagt brød til ugen, der kommer. Gode, sunde brød med masser af kerner og jeg glæder mig, for jeg er aldrig blevet træt af “stenalder-brødet”. Måske sniger der sig en bolle ind i regnskabet, men intet er afgjort, før jeg er færdig. Jeg kan lide at bage. Det er meditativt og giver mening for mig.

Ind imellem lytter jeg til lydbog og strikker lidt, for man skal aldrig lade en chance for den slags snige sig forbi ubemærket. Jeg elsker at få fortalt gode historier. Det er noget af det bedste og i kombination med strik slapper jeg fuldstændig af. Det nyder jeg.

Senere vil jeg igen tage fat i Jot Dash og hygge mig med at male akvarel. Det er et alternativ til den rigtige vare med papir, pensler og vand, jeg dyrker lige nu. Jeg ved ikke, om det kan erstatte, men udforskes skal det.

Søndag rummer stadig masser af dejlige timer. Må dine blive fyldt med alt det, du kan lide :-)

You Might Also Like

12 Comments

  • Reply
    Gitte
    18. januar 2016 at 21:08

    Mon det er et Hansel-sjal du har gang i Ser fantastisk ud.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      20. januar 2016 at 17:18

      Det ligner Hansel-sjalet og det hele Kongerige og…. Det er jo bare et typisk hap-shawl :-)

  • Reply
    Helle D
    18. januar 2016 at 11:19

    Jeg venter også i spænding på at høre mere om, hvad den kan ;-)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      18. januar 2016 at 12:06

      Følg endelig linket og læs om den, Helle, men den fungerer jo bare som en wacom tablet egentlig gør – bare til Apple og fuldstændig problemløs at begynde at anvende :-)

      • Reply
        Helle D
        18. januar 2016 at 13:58

        Uh jeg elsker sådanne dimser til kreativitet…. Har kigget, men der er 5 forskellige at vælge imellem. Synes, det er svært at gennemskue, hvad forskellen er. Så vidt jeg kan se, så er din en ‘Dash’. Jeg forstår simpelthen ikke – den kan vel kun lave en form for streg, som så kan ændres til alle mulige farver….? men mon man kan ændre tykkelsen? Det ser ud til, at man med den dyreste af dem kan lave blyantsstreger også – måske man med den har mange flere muligheder… Aner bare ikke, hvad man har brug for…. Hmmm… Wacom tablet? Der må vist googles Men det må være sådan en dash pen som din, der skal bruges til min Ipad. Er virkelig spændt på at høre, hvad du synes om din. Håber du deler ;-)

        • Reply
          Helle D
          18. januar 2016 at 14:05

          Har nu fundet en video på Youtube som jeg lige vil tjekke ud for at blive klogere ;-)

  • Reply
    Sole
    17. januar 2016 at 21:33

    Jeg er kun 1/3 inde i min søndag. Og jeg nyder den, som jeg har nydt det meste af ugen. Jeg tog nemlig en beslutning i tirsdag, logge af facebook for en tid, måske ikke så længe, men indtil videre 5 dage. Det har været fantastisk, ikke flere af de rå, negative, dømmende osv kommentarer, jeg så rundt omkring, og som i den grad fik mig ned med nakken. Det har sgu været et sundt valg. Ellers ser dit bord ud, præcis som mit kunne se ud, havde jeg haft så dejigt stort et bord LOL Nyd den korte tid, du har tilbage af søndagen, og må din uge blive præcis lige så sprød og dejlig, som du ønsker den. Knus herfra

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      18. januar 2016 at 11:46

      Facebook er heller ikke stedet, hvor jeg bruger meget tid. Jeg tror, at det er sundt, at give sig selv en pause eller ti fra alle de medier, så det sørger jeg for at gøre, Sole :-)

      • Reply
        Sole
        20. januar 2016 at 00:54

        Ja, jeg er helt enig, nu!! Jeg kan mærke, at jeg engagerede mig for meget I for meget! Og så risikerer man let at blive skuffet! Og irriteret! Og til sidst ked af det og også i mit tilfælde “stresset”! Det var den rigtige beslutning – så er det jo også, at man finder ud af, hvem der reelt er de rigtige venner!!!

    • Reply
      Helle D
      18. januar 2016 at 14:19

      Super gode videoer, der forklarer princippet:-) Kan se, at tykkelse osv afhænger af, hvilken app man arbejder i…

  • Reply
    Mette C.
    17. januar 2016 at 15:21

    Jeg overvejer at købe en Jot Dash eller Touch. Er du glad for din?

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      18. januar 2016 at 10:45

      Det er alt for nyt et redskab, til jeg vil udtale mig endnu, Mette, men jeg tror bestemt, at jeg bliver glad for den :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)