12

Toscana står for mig som et af poesiens hjemsteder

Toscana står for mig som et af poesiens hjemsteder. Landskaberne er poesi. Menneskene er poesi. Maden er poesi. Alt i mig synger, når jeg er i landskaberne og ser, at de er uforanderligt smukke og stadig får lov til at være, det de er; nemlig føde for sjælen.

Landskaberne er langstrakte kig ad støvede landeveje, langs skove med valnøddetræer så langt øjet rækker eller øjne der springer buk fra bakke til bakke, fordi den ene er smukkere end den anden. De er landsbyer på bakketoppe. De er landsbyer i dalsænkninger. De er kornmarker, olivenlunde, vinmarker og skove så langt øjet rækker, når vi snakker sommer. Om vinteren i Toscana ved jeg ingenting, hvis det skal være selvoplevet. Det skal være slut.

Toscana

Vinteren i Toscana skulle være kold og med nedbør, endda i form af sne ind imellem, men alt er relativt og jeg har altid gerne villet opleve Toscana på andre tider af året end sommer. Om sommeren er området overrendt af turister som mig. Om vinteren er regionen stille, håber jeg. Stille og autentisk. Det vil jeg gerne opleve. Om det så bare er en dag eller to.

Jeg lokker Kenneth med. Det er ikke svært. En tur ned gennem et vinterklædt Europa virker ikke kun tillokkende på mig. Vi elsker at sidde i bilen og lade kilometer efter kilometer glide stille forbi. Vi holder af hinandens selskab og vi slapper af, når vi er på vej.

Jeg drømmer om at se sneklædte bjergpas og Lago di Como. Jeg drømmer om at slentre gennem små, italienske gader med Kenneth. Jeg drømmer om at opleve Toscana på et tidspunkt af året, hvor det vil føles som at være der alene. Jeg drømmer om en lille, søvnig italiensk by og en sprød seng med udsigt til bløde bakker. Jeg drømmer om morgenmad på sengen. Jeg drømmer om at gense Siena. Jeg drømmer …

Toscana

At rejse er at leve

Toscana

Toscana

Toscana

Jeg er helt og aldeles klar til at pakke håndtasken. Jeg mangler bare lige passet og tiden, men begge dele kommer vel. Jeg venter tålmodigt.

Du vil sikkert også kunne lide