Gid hjernen ind imellem kunne følge med

Det er nu, morgenerne er mørke. Udenfor er der sort, når jeg vågner. Det er svært at komme op, for det er imod min natur, at skulle være oppe i morgenmørket. På trods af det, har jeg dyrket den disciplin hele mit liv, ligesom mange andre. Det er bare den ene fod foran den anden.

Gid hjernen ind imellem kunne følge med

Sådan troede jeg også, at det skulle være i går aftes, da vi kom hjem og jeg havde overskuddet fra sidste uges frugtkasse fra Aarstiderne med.

Det var en stak godt modne bananer, som i en fart kunne forvandles til en banankage til det seje træk, vi skal igennem i dag og også som en ekstra påskønnelse af den høje arbejdsmoral, vores personale opretholder på trods af tredje uge med reduceret personalenormering på grund af sygdom.

Da jeg havde kagen i ovnen og der resterede cirka et kvarters bagetid, opdagede jeg, at smørret fortsat stod til afkøling på komfuret. Da var det for sent …

 

Gid hjernen ind imellem kunne følge med

Den får da en chance

Kagen hævede pænt. Jeg tænkte, at den skulle have en chance. Den blev smukt lysebrun og ude af ovnen fik den et generøst lag af en god, mørk chokolade. Chokoladen er i hvert fald god, sagde jeg til mig selv, mens jeg stod stille og så den smelte. Bagefter kom Kenneth ind fra haven og sagde, at der duftede skønt. Som om det er nogen garanti for noget som helst …

I dag har jeg verdens sundeste banankage med på arbejde… og tilsyneladende en hjerne, der snart kan bruge en pause.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

8 kommentarer

  • Svar
    visitsen
    18. oktober 2017 at 11:19

    Pt. bestemmer jeg også selv hvad tid jeg vil op – sådan i grove træk. Men jeg vågner altid af mig selv sådan ved 5:30-6-tiden og selvom jeg ikke skal op, så tænker jeg at jeg alligevel vil få en bedre morgen og dermed dag, hvis jeg ikke vågner i mørke :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. oktober 2017 at 11:52

      Jeg tror helt sikkert, at du får en bedre morgen. Jeg elsker mit, men det er pakket væk lige nu, fordi det fylder så frygteligt meget. Det skal snart findes frem igen :-)

  • Svar
    visitsen
    18. oktober 2017 at 07:07

    Jeg har lige købt en morgenlys lampe, som jeg får her en af dagene.

    Den hjælper ikke på smørmangel i kager, men jeg håber på at den booster mig i de her sorte morgener, ved at den begynder at lyse rummet op, så du ikke vågner i totalt mørke.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. oktober 2017 at 11:02

      Åh, som jeg elskede min lampe, mens jeg stadig arbejdede for andre. Den gjorde en kæmpestor forskel for mig, så jeg håber, at den vil gøre det samme for dig. Nu er jeg så heldig, at jeg selv bestemmer og i virkeligheden kan jeg – hvis det gør forskellen – vente med at stå op, til lyset begynder at vise sig. Jeg vågner jo bare så forbandet tidligt… ;-)

  • Svar
    Susanne
    17. oktober 2017 at 18:30

    Det nummer har jeg også lavet, mit smør stod i mikroovnen da kagen var i ovnen. Men kagen kunne stadig spises

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. oktober 2017 at 11:00

      Det kan denne bestemt også, så det med “det’ smørret, der gør’et” er stærkt opreklameret ;-)

  • Svar
    Kaja
    17. oktober 2017 at 14:50

    Kagen kan da kaldes fedtfattigt ;) Tak for dine dejlige beretninger, og dine forvandlende ord så hverdagen bliver godt at læse om knus Kaja

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. oktober 2017 at 10:59

      Det blev faktisk en rigtig god kage, Kaja, så fedtfattig er bestemt ikke skidt – og selv tak :-)

    Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)