8

Gid hjernen ind imellem kunne følge med

Det er nu, morgenerne er mørke. Udenfor er der sort, når jeg vågner. Det er svært at komme op, for det er imod min natur, at skulle være oppe i morgenmørket. På trods af det, har jeg dyrket den disciplin hele mit liv, ligesom mange andre. Det er bare den ene fod foran den anden.

Gid hjernen ind imellem kunne følge med

Sådan troede jeg også, at det skulle være i går aftes, da vi kom hjem og jeg havde overskuddet fra sidste uges frugtkasse fra Aarstiderne med.

Det var en stak godt modne bananer, som i en fart kunne forvandles til en banankage til det seje træk, vi skal igennem i dag og også som en ekstra påskønnelse af den høje arbejdsmoral, vores personale opretholder på trods af tredje uge med reduceret personalenormering på grund af sygdom.

Da jeg havde kagen i ovnen og der resterede cirka et kvarters bagetid, opdagede jeg, at smørret fortsat stod til afkøling på komfuret. Da var det for sent …

 

Gid hjernen ind imellem kunne følge med

Den får da en chance

Kagen hævede pænt. Jeg tænkte, at den skulle have en chance. Den blev smukt lysebrun og ude af ovnen fik den et generøst lag af en god, mørk chokolade. Chokoladen er i hvert fald god, sagde jeg til mig selv, mens jeg stod stille og så den smelte. Bagefter kom Kenneth ind fra haven og sagde, at der duftede skønt. Som om det er nogen garanti for noget som helst …

I dag har jeg verdens sundeste banankage med på arbejde… og tilsyneladende en hjerne, der snart kan bruge en pause.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide