Jeg har en meningsløs regel for mig selv

Min Humulus blev færdig i går aftes. Jeg nåede endda at komme den i vaskemaskinen og siden lægge den til tørre, inden jeg tørnede ind. Nu ligger den og henter styrke til at slides af mig, for slidt det skal den nok blive. Jeg er meget tilfreds med den, men mere om det senere, når den er tør og kan beskrives mere detaljeret.

Det giver kun mere at trævle op, men …

Jeg har en regel, som ingen mening giver, fordi den kun genererer flere og flere ufærdige projekter, men den lyder, at for hver gang jeg afslutter et projekt, må jeg slå op til mindst ét nyt. Det ender jo – som jeg før har beskrevet – sjældent med kun at være et, for ellers ville jeg ikke have et helt hjørne under bordet, som er dedikeret alle mine WIP’s (Work In Progress), men det gør ingenting, for jeg oplever, at min kreative proces er sådan, at jeg må have friheden til at starte og siden måske kassere – ellers gider jeg ikke.

Jeg går gennem alle mine igangværende projekter mindst en gang hver halve år. Mange af dem bliver kasseret og jeg trævler op og genanvender garnet og enkelte nænner jeg ikke opgive (endnu) og de får lov til at blive liggende i den store kurv, jeg samler alle projekterne i, for måske på et senere tidspunkt at blive opgivet og genanvendt.

Jeg har en meningsløs regel for mig selv

En af de første håndarbejdsinteresserede bloggere

Ligesom jeg har mange igangværende projekter, har jeg garn liggende, som bare venter på det helt rigtige projekt. Sådan er det med BEIROA fra Retrorosaria fra Lissabon. Rosa Pomar var en af de første håndarbejdsinteresserede bloggere – ud over mig selv – jeg stødte på, da jeg for mange år siden begyndte at blogge og siden har jeg fulgt hende med stor glæde. Hun er meget inspirerende og nu altså også indehaver af en lille garnforretning i Lissabon.

Jeg håber, at vi kan få lov til at føre nogle af hendes garner i butikken, for jeg er forelsket i Beiroa, som er et absolut rustik garn, som blomstrer og blødes op af en vask, men det er nok ikke for de allermest uldsarte. Jeg er dog vild med det og jeg strikker gerne et sjal, som skal pakkes om min hals. Måske jeg bare er ufølsom …

Min forkærlighed for ikke-farver

Garnet og mit valgte projekt er et match made in Heaven efter min mening. Jeg har længe haft opskriften på sjalet The Homestead Shawl fra Melody Hoffmann, også kendt under designbrandet Mandarines, liggende og vente på det helt rigtige garn. Nu pludselig indså jeg, at de to ting sammen ville give et skønt, autentisk og smukt sjal, som falder lige ned i min æstetik og min forkærlighed for naturfarver, når det kommer til egen beklædning, så sådan bliver det.

Jeg er kun lige i gang, men det ser lovende ud. Garnet er præcis, som jeg havde forestillet mig. Farverne er utroligt smukke og jeg er vild med de blide skift, der er indbygget i det.

Jeg vælger omhyggeligt projekter ud

Jeg har problemer med mine skuldre for øjeblikket, så jeg er meget omhyggelig med at vælge de projekter, jeg arbejder på. Jeg kan med det samme mærke, hvis det ikke dur, så jeg er glad for at opdage, at dette kan lade sig gøre. Alt jeg foretager mig lige nu kræver bare pauser og bevægelse, så det sørger jeg for og så sover jeg rimeligt om natten. Det sidste er meget værd, for en dårlig nattesøvn får jeg så rigeligt af i disse år, så slidte skuldre behøver ikke lægge til den statistik.

Jeg er meget værktøjssensitiv

Jeg er også omhyggelig med at vælge værktøj, når jeg starter op på et nyt projekt. Det er ligemeget om jeg skal strikke, skrive eller tegne. Jeg ved præcis, hvad passer til præcis det, jeg vil opnå – og så tager jeg selvfølgelig også fejl ind imellem. Jeg har en del forskellige strikkepinde, så det er ingen sag at finde netop den pind, der giver det helt rigtigt flow og den rigtige arbejdsstilling, når jeg skal i gang. Jeg oplever sjældent at vælge forkert, men gør jeg det, skifter jeg bare pind.

Jeg endte med at gå fra den ene yderlighed til den anden

Med Humulus forholdt det sig faktisk sådan, at jeg havde en idé om, at flerfarvestrikken ville fungere bedst for mig, hvis jeg strikkede på en pind med lang, slank spids. Derfor valgte jeg Signature Needles Stiletto, men jeg fandt lynhurtigt ud af, at det ikke gav mening i forhold til min strikkestil. Jeg fik ondt. Så skiftede jeg til en Addi Turbo, som vel er stilettoens absolutte modsætning og det virkede. Mit flerfarvestrik forløb så gnidningsløst, som kan forventes, når jeg er så uøvet, som jeg er.

Jeg glæder mig over, at jeg har muligheden for at vælge det rigtige stykke værktøj. Det gør, at jeg kan strikke selv i perioder med besvær med bevægeapparatet. Jeg skal bare være opmærksom og ikke ignorere, når kroppen forlanger pauser eller udskiftning af pind og af skade bliver man klog, så jeg plejer at rette ind ;-)

Jeg glæder mig til at strikke videre på The Homestead Shawl og ind imellem skifte det ud med Veronika, som trækker tænder ud, men ender smuk.

I dag er hjemmedag og jeg har arbejdet hele formiddagen. Om lidt er det tid til at holde strikkepause. Det passer mig vældig godt.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

23 kommentarer

  • Svar
    Helle
    28. januar 2018 at 19:07

    Jeg har også besøgt den lille butik i Lissabon. Der var skønne Garner, og jeg købte da også lidt med hjem.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      29. januar 2018 at 08:02

      Ja, hun har nogle skønne, lokale garner, Helle :-)

  • Svar
    Henriette
    26. januar 2018 at 14:12

    Jeg savner fredagslisten, som gjør meg så glad! :) Hilsen fast leser – som aldri kommenterer, men tidvis handler garn hos dere og elsker Blackhill Højlandsuld like mye som deg… :)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. januar 2018 at 14:26

      Jeg savner den også, men den vender tilbage, når jeg får lidt overskud :-)

  • Svar
    Tina Nymann
    24. januar 2018 at 22:20

    Supergodt og meget inspirerende indlæg!
    Selv humper jeg igennem med at strikke karklude lige p.t., da vi er i Spanien og jeg ikke kan finde en garnbutik i miles omkreds….

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. januar 2018 at 14:13

      Nej, der er nok ikke meget bomuldsgarn i Spanien – utroligt nok :-)

  • Svar
    Marianne
    24. januar 2018 at 21:34

    Jeg elsker alt dit strik. Men jeg er som dig har mange projekter igang. Og nogle gange må de trævles op og genbruges. Men jeg må have noget igang til forskellige lejligheder……konsentration, tv lytning, tv kigning , ren afslapning osv. Men nyder hvert eneste øjeblik med min store interesse :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. januar 2018 at 12:55

      Det er jo helt rigtigt, Marianne, at der skal være forskellige projekter til de forskellige lejligheder :-)

  • Svar
    Gry
    24. januar 2018 at 21:24

    Homestead sjalet har jeg også strikket, og det bliver så smukt og enkelt I love it
    Jeg er sikker på du kommer til at holde meget af dit

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. januar 2018 at 11:42

      Det er jeg også sikker på, Gry :-)

  • Svar
    Inger
    24. januar 2018 at 19:05

    Jeg har en lige så meningsløs regel som dig. Jeg må nemlig kun begynde nyt strikkearbejde om søndagen. Når jeg det ikke i løbet af søndagen er der en helt uge inden nyt. Nogle gange er garnet parat og jeg leder efter en opskrift, andre gange er en opskrift parat og så må jeg i regnearket og se om der er garn der passer til. Jeg strikker mest små projekter til foræring eller til salg i en genbrugsbutik,

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. januar 2018 at 11:15

      Puha, så skulle jeg måske vente en hel uge, Inger. Det kan jeg vist slet ikke :-)

      • Svar
        Inger
        28. januar 2018 at 22:35

        Jeg har nu altid noget ufærdigt at arbejde med. Det er også derfor reglen er indført.

  • Svar
    Sole
    24. januar 2018 at 16:58

    Uhhh, det Homestead sjal kunne jeg nu også godt blive forelsket i. Og Veronika har ligget i baghovedet, siden du viste den første gang. Jeg tror, jeg vil indføre det med kurven. Jeg har oceaner af WIPs (lyder meget bedre end UFOer), de ligger rundt omkring i huset. Mange af dem med tilhørende strikkepinde eller hæklenåle – i aftes brugte jeg en times tid på at finde en bestemt størrelse strikkepind, det lykkedes aldrig, selvom jeg ved, at jeg har mindst to spidser i den størrelse! Havde jeg nu brugt kurvemetoden, se så havde jeg jo nok fundet de forbistrede pinde med det samme

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. januar 2018 at 10:48

      Jeg kender det med at lede efter en strikkepind, Solvejg, og så er der lang vej gennem mine mange WIP’s, skal jeg hilse og sige ;-)

  • Svar
    Lone Muchow
    24. januar 2018 at 15:52

    har lige købt mønsteret til The Homestead shawl, nu glæder jeg mig til at komme til Danmark i Maj så jeg kan komme ud til Gug og købe garn

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. januar 2018 at 16:28

      Det er et dejligt sjal. Jeg er vild med disse store, varme sjaler om vinteren og jeg har altid et i nærheden :-)

      • Svar
        Lone Muchow
        25. januar 2018 at 14:05

        hvilket garn har du brugt til det sjal

        • Liselotte
          Svar
          Liselotte
          25. januar 2018 at 17:12

          Øh, det er jo netop det, jeg skriver oppe i indlægget, Lone?

          • Lone Muchow
            25. januar 2018 at 23:04

            undskyld så havde jeg misforstået, jeg troede det var et andet sjal du havde gang i med det smukke garn.

  • Svar
    Helvig Rasmussen
    24. januar 2018 at 14:10

    Glæder mig til at se Humulus færdig. Dejligt at du har det godt med forskellige strikketøjer og forskellige pinde.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. januar 2018 at 14:26

      Den er blevet skøn, Helvig og ja, det er godt at kunne snyde besværet engang imellem med andre pindestørrelser og sådan… :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)