5

Det hyler og rusker

Det hyler og rusker hele vejen omkring mig, som jeg sidder og arbejder på kontoret. Det piber ved utætte vinduer og jeg mærker træk omkring ben og nakke. Heldigvis har jeg uld ved hånden, så jeg er pakket ind fra top til tå og det hjælper.

Jeg tager fotos, skriver tekster og forbereder ting, der venter lidt ude i fremtiden. Jeg ville ønske, at jeg bare skulle strikke, men sådan er det ikke og jeg er ellers helt klar. Jeg strikker Kyler, fordi jeg kan. Ikke fordi det giver mening eller jeg trænger. Fordi jeg kan. Det er godt nok og en gyldig grund.

Det hyler og rusker

Jeg elsker, når det rusker udenfor, og jeg sidder varmt i sofaen og strikker

Jeg opbevarer sjalet i min Fringe Supply Porter Bin Project Bag sammen med nogle af de andre projekter, jeg strikker på for øjeblikket. Jeg elsker den kurv/taske, for den er praktisk at have stående alle steder, hvor jeg strikker. I den er plads til projekter, redskaber og ekstra strikkepinde, opskrifter og alt det andet, jeg synes, jeg pludselig kan få brug for.

Senere i dag skal jeg dykke ned i den. Så er der tid. Jeg glæder mig, for det er fredag og jeg elsker fredage.

Måske når jeg ikke lyset, men de sidste rester rækker langt, nu loftet er malet hvidt inde i lejligheden, hvor vi residerer lige nu.

En weekend fuld af flytning af både det ene og det andet

Weekenden er fuld af planer. Praktiske gøremål, som skal hjælpe os yderligere på vej i vores odyssé mod en opgradering af vores elskede Tjørnevang. Der er værelser, der skal ryddes og dermed masser af ting, der skal pakkes sammen. Det tager alt sammen tid og det er nok den eneste vare, vi ikke ved, hvor vi skal købe, for vi kunne godt bruge en ordentlig bunke af ekstra timer, men vi må klare os med dem, vi får forærende.

Vi skal i gang med at flytte borde fra Tjørnevang og ned i GARNUDSALG.DK, fordi det giver bedst mening, at jeg får installeret dem, hvor de gør størst nytte. Et af dem skal bruges til fotos og jeg glæder mig umådeligt meget til, at det kommer på plads hernede, for det er den perfekte baggrund for nogle af de fotos, jeg gerne vil udvikle på og jeg trænger til at få gjort noget ved det rum, jeg tilbringer flest vågne timer i, hvis du spørger mig. Der er stadig bare, hvide vægge. Det må der gøres noget ved.

Weekend kom an, for jeg er klar –  også til at holde dig på Tjørnevang

Jeg er klar til at holde weekend. Fik jeg frit valg på alle hylder, blev den brugt i Amsterdam, men når det nu ikke er tilfældet, er Tjørnevang i godt selskab slet ikke så tosset endda. Amsterdam ligger der jo også, når vi engang får fundet den butik, der sælger flere timer at putte i døgnet ;-)

God fredag til dig!

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide