Seksten børn og 3 voksne de første 2 lektioner. Larm og kaos. Børn som er frustrerede og afventende. Børn som ikke gider noget som helst. Børn som de sidste mange måneder er blevet præsenteret for alt for mange skiftende voksne. Børn som bare ikke gider mere. Børn som har fået nok. En uromager, som er ved at drive de voksne til vanvid…
16 børn. 1 voksen. Mig. Vi snakker. Vi snakker om hvorfor man får lyst til at råbe alt for højt og slet ikke gider respektere at sidemanden har lyst til også at blive hørt. Vi snakker om hvordan vi kan lave en ordning, så alle bliver hørt, for nu er vi alene. Vi prøver, men vi har stadig ham den anarkistiske, som bare ikke har lyst til at lave regler. Det er ikke nødvendigt. Han bliver altid hørt, for han er god til at råbe rigtigt højt og få respekt. Han er god til at drille og slå og i timen er han god til at håne og drille, så man slet ikke får lyst til andet end at råbe højt eller slet ikke sige noget…
Jeg tror han trænger til et kram. Jeg gi’r ham et stort kram og fortæller ham, at jeg synes det er nogle meget spændende ting han fortæller. Jeg foreslår ham, at han kan få lov til at fortælle de andre i klassen om det – han får 15 minutter og så er det hans tur til at være stille bagefter. Han indvilliger. Han fortæller passioneret om hans interesse og bagefter er der spørgetid. Da det er slut, sætter han sig ned og resten af dagen forløber stort set stille og roligt.
Var den for letkøbt?
10 kommentarer
Yrsa
29. marts 2004 at 08:29Imponerende!, men som du jo siger har du dem ikke til hverdag.
MEEN jeg er selv begyndt at bruge lidt af den taktik derhjemme. Har nok haft en tendens til at bare r?be lidt h?jere for at f? dem til at h?re efter – DET VIRKER IKKE!!!
Men det g?r en behersket stemme der s?tter sig ned ved siden af yngste, ?ldste eller mellemeste og snakker med ham/hende stille og roligt. H?ber jeg kan holde denne facon, da jeg ikke tror det andet er s?rlig inspirerende for mine unger !!#*”?#! Har det desv?rre nok med hjemmefra – min mor var en h?g til at r?be ad os unger, udover selvf?lgelig stilheden n?r hun ignorerede os i flere timer hvis vi ikke gjorde som hun bad os om!!
Liselotte
28. marts 2004 at 12:24Nu er jeg jo ikke l?rer. Jeg er heller ikke sikker p?, at jeg kunne finde denne l?sning i en hverdag med 16 frustrerede unger. Jeg er jo bare for?lder, som for ?n dag f?r lov at hygge med ungerne – og det er noget HELT andet end at skulle navigere blandt dem hver dag, ?ret rundt…
Aino
28. marts 2004 at 09:35Liselotte, jeg ville ?nske, at min s?n havde en l?rer som dig, han er nemlig lidt hen af anarkisten som du beskriver – tit misforst?et men i bund og grund rigtig dejlig og ret intelligent, det keder ham bare s? inderligt, at g? i skole, uden at nogle af os helt forst?r hvorfor. Han g?r i 8. kl nu og skal efter al sandsynlighed skifte skole igen nu, vi skal til “advarselssamtale” p? skolen i n?ste uge ?v.
Det er kun i skolen han opf?rer sig d?rligt, pr?sten (han g?r til konfirmationsforberedelse) ringede og sagde til os, at det var en fryd at have ham med p? holdet, at han er s?dan en dejlig dreng og det g?r s? godt? Ok, sk?nt… men hvorfor g?r det s? fint til pr?st og af h..til i skolen? Jeg tror han mangler en l?rer som dig!
Grith
27. marts 2004 at 14:43Imponerende! Den helt rigtige m?de at h?ndtere en uromager p?, men ikke lige den f?rste l?sning man har lyst til at benytte sig af, hvis du forst?r hvad jeg mener:-) Men t?nker man lidt efter er det jo lige n?jagtigt hvad kn?gten tr?nger til, det er jo n?rmest det han r?ber p?!
Liselotte
27. marts 2004 at 08:48Michel – du har ret. Dengang var man en autoritet alene fordi man var voksen og at man ikke l?ngere er det, er jo besv?rligt, men…
Herhjemme handler det da i h?j grad om, at jeg har opdraget mine unger med at det er okay at forholde sig kritisk – ogs? til det de voksne siger. Det handler vel i h?jere grad om samtidig at l?re dem hvordan man skal respektere hinanden og tage hensyn. Ikke kun fokusere p? egne behov, eller hva’?
Michel
27. marts 2004 at 01:30Heldigvis kun med en b?rnehaveklasse. De burde v?re nemmere at h?ndtere. Jeg forst?r slet ikke den m?de som verden har bev?get sig p?, bare siden jeg var dreng. Dengang besad l?rerne (og voksne generelt) en autoritet – udelukkende fordi de var voksne og vi var b?rn.
Jie
27. marts 2004 at 01:28Michel skal det samme her inden s? l?nge p? Frederik’s skole. Sp?ndende, yderst sp?ndende.
Liselotte
26. marts 2004 at 21:49Jeg ka’ sagtens… Jeg er jo bare en for?lder som skal s?rge for klasseunderholdningen denne dag. Jeg er ikke den der st?r der hver dag – med alle ungerne – og rugbr?dsformidler. Al ?re og respekt til dem der g?r det!
Jie
26. marts 2004 at 21:46Jeg vil sige det p? en anden m?de: Jeg ville til hver en tid, sende min uromager af en s?n hen til dig. Suver?nt det du gjorde der.
Anja
26. marts 2004 at 19:40Thumbs up Liselotte, man kommer ofte – som du selv oplevede – langt med b?rn hvis man giver lidt line ;)