A little tiny Mint?

Yngste skal på kælkebakken i morgen. Det kræver forberedelser der går ud over min forstand. Ikke at det siger så meget, men der er da ganske enkelt ikke grænser for behov, når det kommer til 2 skemalagte timer ude i det fri. Hun har foreløbig pakket en taske, som knækker ryggen på hende, men ikke om jeg gider slås mere med hende.

Et helt klædeskab, 1 par ekstra støvler og proviant, som var det en tur ind over indlandsisen og ikke bare 2 timer på den nærmeste kælkebakke der forestod, er pakket og klart.

Lange og intense overvejelser omkring hvordan hun bedst muligt tuner slæden har været altoverskyggende denne aften. Stearin, glycerin og endda det gamle trick med en plasticpose har været med i overvejelserne, hvis det frygtelige og unævnelige skulle ske. Drengene kører stærkere end pigerne.

Hun er endelig, langt om længe, gået i seng og vi andre… ja, vi nyder bare freden der sænker sig og takker vores gud og skaber for, at vi ikke har valgt en tur til Norge i vinterferien. Et større lastvognstog havde været nødvendigt, alene til hendes bagage…