Da den tidlige aften stadig levnede håb om “drengenes” hjemkomst, skyndte jeg mig at bage nogle gode boller, som kunne bære en gorgonzola, fransk skinke og pølse sammen med nogle gode grøntsager. Det skulle være aftensmaden. Troede jeg.
Rosmarin og groft havsalt blev drysset med gavmild hånd, men jeg kom til at indtage dem alene, for Oline “gad ikke” og sådan var det så. Jeg smurte mig et par “håndmadder” og tog dem med ud i haven, som stadig var lun og indbød til ophold.
Ude under halvtaget sidder man lunt og godt og udsigten til resten af haven, gjorde det til en fin fornøjelse på trods af det begrænsede selskab.
Min klatrerose, som er indkøbt i blinde af Kenneth ved en tidligere lejlighed, blomstrer som var den betalt for det. Jeg er ellers ikke vild med røde roser, men den pynter da gevaldigt, så ingen klager her fra, hvor jeg nu kan melde, at jeg er træt, som efter en større omgang fysisk udfoldelse, hvilket absolut ikke er tilfældet i dag. Sengen venter vist snart henne om hjørnet.
12 kommentarer
Liselotte
19. juli 2006 at 12:20Lidt forskelligt, men oftest i køleskab, for jeg har et ekstra stående ude bagved, som sagtens kan rumme en omgang dej i ny og næ :-)
Lizelotte
19. juli 2006 at 12:01Det lyder nemt … lader du dejen stå i køleskab eller bare “køligt”?
Liselotte
19. juli 2006 at 10:51Therese – jeg havde såmænd ikke engang bemærket det, men jeg håber også, at de bliver sluppet i dag :-)
Therese
19. juli 2006 at 10:40Hov, kan se jeg har skrevet weekenden. I min ferie-verden er det hele tiden fredag tror jeg….men uanset håber jeg at dine drenge kommer hjem i dag :-)
Liselotte
19. juli 2006 at 08:59Nej, ingen får det bedre af, at deres omgivelser heller ikke har det godt, så det er sikkert en god idé at lade lidt op. I dag skal jeg ind og afløse Kenneth på sygehuset, så han kan få nogle timer hjemme. Jeg håber Alexander til den tid har det bedre.
Bollerne er uhyggeligt nemme at lave. Kunsten er, at dejen skal være så våd, at den skal smides på bagepladen med en fugtig ske. Så bliver krummen god og det absolut allerbedste er, når jeg har tiden til at røre dejen aftenen før de skal bages. Ganske lidt gær og lang tids kold-hævning gør dem helt forrygende og det er såmænd ikke andet end en smule vand, gær, salt og olie sammen med en pasende mængde mel. Det er hævningen der gør hele arbejdet :-)
Lizelotte
19. juli 2006 at 07:56Gode hjemmebagte boller og en hyggestund i haven – det lyder som en god genopladning af batterierne. Og det har du jo brug for lige nu.
Håber du har sovet rigtig godt.
Og så tænkte jeg på – hvornår holder du bollebagningskursus?? De ser altid voldsomt lækre ud… :o)
Therese
18. juli 2006 at 23:38Jeg gad godt spise et par af de boller. De ser gode ud. Og Kenneth har da været meget god til at købe roser.
Jeg krydser fingre for at Alexander er hjemme i weekenden.
conny
18. juli 2006 at 23:25Kloge ord, Donald – jeg ville ønske, jeg havde tænkt på det, da mine børn var mindre og havde ondt i kroppen eller psykisk. Men så har man da i det mindste været solidarisk.
Nå, nu til noget helt andet …. Liselotte, du gav mig lige en god ide med den bænk. Vi har jo hevet, hvad der svarer til 10 m blomstrende bambus op og har nu en meget bar have. Men ved terrassen overvejer vi et hegn, som det jeg kan se på dit bænkebillede. Men jeg havde da slet ikke tænkt “bænk” på den plads. Og jeg ønsker mig sådan en terrasse, der indbyder til ophold og hygge – og det gør din i hvert fald.
Donald
18. juli 2006 at 23:17Man kan godt få en fornemmelse af, at der er dejligt under halvtaget, det skal jeg da lige love for. En hellig ko skal i stald nu, og en anden en er ikke til at drive afsted: man kan ikke skrive om alt og så må der billedsprog til.
Vores børn får det ikke bedre af, at vi har det dårligt. Det føles somme tider uretfærdigt. I en eller anden forstand spreder duften af hjemmelavede boller sig til hospitalet, hvor de giver en god søvn.
Det er meget smukke billeder fra hus og have. Tak for kig’et.
Ella
18. juli 2006 at 23:10Jeg glæder mig til at vi kan ses Liselotte, der er meget der trænger til at blive vendt, efter denne omgang. Sov rigtig godt :-)
Liselotte
18. juli 2006 at 22:54Ja, nu er det sgu for sent Ella. Ikke fordi de er spiste, men fordi min hjerne er tæt på nedsmeltning, men snart… :-)
Ella
18. juli 2006 at 22:53Jeg gad godt Liselotte – de ser lækre ud – kunne nydes i skønne omgivelser og i godt selskab,- skarnsunge ;-)