Hver eneste gang jeg kommer fast føde i maven, protesterer den. Jeg gider ikke forsøge mere, men lader den bestemme tempoet nu. I stedet har jeg været en tur om mine orkidéer, som trængte til en trimning i form af bortskaffelse af det visne og triste.
De blomstrer og er frodige lige nu. De står længe med blomster så underlige og sarte, at jeg gang på gang fascineres og må forbi, for at betragte dem.
Jeg fik en ny til den beskedne samling denne jul. Mor forærede mig en juleorkidé, som blomstrer flittigt og stadig har et hav af knopper, at lade springe i tiden der kommer. Den er en underlig afart af de andre, men den er fin og sjov. Den må ikke tørre ud, som de andre ellers ynder at gøre, men lad os se, om jeg husker de forskellige præferencer.
Lysene er tændt. Jeg har brug for, at der er stearinlys et eller andet sted i huset for øjeblikket. Jeg tænder mindst et hver morgen, for jeg tænder det for Alexander og mens jeg ser ilden få fat, sender jeg ham en tanke. Jeg savner ham stadig frygteligt hver eneste dag.
I nat havde jeg en drøm om, at min computer pludselig ikke ville mere og jeg derfor mistede alle mine fotos af ham.
Jeg vågnede, badet i sved, og kunne næsten ikke sove igen. Jeg var frygteligt tæt på at stå op, for at lave backup af de seneste billeder, men fornuften sejrede og jeg ventede til tidligt i morges. Nu er alle billederne lagt yderligere to steder, så faren for, at de skulle forsvinde, er elimineret og jeg kan igen sove om natten. I hvert fald er det ikke den tanke, som skal holde mig vågen.
En skønne dag, kan jeg finde nogle af de bedste fotos frem og få dem hængt op, men som jeg har det nu, kan jeg ikke. Det får vente en tid endnu, for det gør stadig alt for ondt, at kigge på dem. Jeg har stadig brug for tid, inden jeg kan holde ud til at kigge ind i hans øjne og samtidig vide, at jeg aldrig skal se dem mere, men en skønne dag kan jeg og så ligger de her og der og allevegne. Jeg er nemlig grundig, når jeg er…
18 kommentarer
Laila
6. januar 2007 at 22:00Oh skræk oh ve… Sikke et mareridt!
God bedring med maven.. Husk at der ikke skal være brus i cola´en!
Liselotte
6. januar 2007 at 09:40Ja, det er utroligt så længe det tager, før man synes, at man kan holde ud at se på billederne.
Mine billeder er gemt på en ekstern harddisk og et andet drev på computeren. To steder er bedre end et :-)
Frederikke
5. januar 2007 at 20:31Det første år efter Cirkelines død havde jeg utroligt svært ved at se på billederne af hende. Vi havde et par enkle hængende i lejligheden, men de var jo nærmest blevet et med resten af møblerne – og derfor tænkte jeg sjældent over, at det var min datter. Men at sætte mig ned foran computeren og se fotoalbummene igennem… det trak tårer. Det er blevet nemmere, men her 2½ år efter kan det stadig gøre ondt.
:)
karen
5. januar 2007 at 19:42det var en forferdelig, skremmende drøm, men heldigvis er det sjeldent at sånt skjer i virkeligheten. det er godt at du nå har sikret deg med backup-backup. jeg er sikker på at den dagen kommer da det vil gjøre mer godt enn vondt å se på bildene. jeg føler virkelig med deg! pass på deg selv og få den magen undersøkt dersom du ikke snart blir bedre! gode tanker.
Krebsinden
5. januar 2007 at 17:46Fy for en grum drøm, jeg vil nu snarere kalde det et mareridt. Godt det ikke var andet.
Jeg skal også snart have fundet en måde så jeg kan få taget en back-up af alle mine billeder.
Rigtig god bedring, jeg håber, du snart er på benene igen :-)
Lizelotte
5. januar 2007 at 17:23Godt billederne er i sikkerhed, Liselotte.
Lene – du er ikke den eneste – tiøren er lige faldet *flovt smil* …
Håber din mave snart bliver bedre, Liselotte! Cola er godt – uanset om maven gør knuder eller ej :-)
Gitte
5. januar 2007 at 16:52…slem drøm, mange tanker til dig i øvrigt.
Har selv 1000-vis af billeder efterhånden, der ligger uden form for sikring. Hvordan laver du backup? Noget med en brænder? Jeg overvejer, om billed-fremtiden ikke ligger i sådan en i-pod? Måske er det en mulighed i dag – altså at gemme billeder sammen med lyd i den lille flade sag? Jeg aner så forbandet lidt om alt det teknologi…
Lene
5. januar 2007 at 16:49Der kommer en tid, hvor det er dejligt at have billederne at vælge imellem, og jeg er jo slet ikke i tvivl om at du har mange dejlige billeder af Alexander ;-)
Der er en tid til sorg, en tid til glæde, en tid til tårer, en tid til latter, og nogle gange er der det hele på en gang.
Håber du er ved at ha det bedre ( jeg er møj langsom opfattende, der gik LANG tid før det hvide porcelæn faldt på plads ;-) )
Karin
5. januar 2007 at 16:25Slem, slem drøm! Puha!
Min storesøster, som blev født for over 40 år siden og døde 2 mdr. gammel, har mine forældre ingen billeder af. Der var vist kun taget en enkelt film (stramme tider, tror jeg) og da hun var død og billederne blev fremkaldt var alle – hver og eet – kulsorte. Har har fået at vide at hun ligner en af mine andre storesøstre, men ellers er det kun mine forældre som engang imellem kan se hende når de lukker øjenene. Sådan kommer det aldrig til at gå med Alexander; der er mange der ved præcis hvordan han ser ud og kender ham – og så render jeres mange billeder i øvrigt ingen steder – nu har du jo lavet backup :-) …Pyhhhh……
God bedring og weekend, Liselottte.
Liselotte
5. januar 2007 at 15:36Tak Anita – og det billede… det må du da smaddergerne sende i en mail :-)
Anita
5. januar 2007 at 15:33Skulle det nu gå galt med de billeder, som det naturligvis IKKE gør, så har jeg et enkelt superdejligt af ham (og dig) fra i sommers. Bare sådan… just in case ;o)
Rigtig god weekend til jer, trods alt, og god bedring til dig :o)
Liselotte
5. januar 2007 at 15:05Jubi… i dag må jeg drikke cola ;-)
Ella
5. januar 2007 at 14:47Åh ja, og hvor er dine orkideer dog smukke :-)
Ella
5. januar 2007 at 14:46Det var dog en skrækkelig angstprovokerende drøm, Liselotte.
Og det er synd for dig at maven gør knuder – i dag må du drikke cola- alt det du orker :-)
Liselotte
5. januar 2007 at 14:40Jeg har også en ekstern harddisk, som bl.a. er brugt til formålet, Anja. Tanken om, at de var væk, var frygtelig. Nu har jeg det bedre – med undtagelse af maven, som ikke er videre samarbejdsvillig ;-)
Anja
5. januar 2007 at 14:33Da min første bærbars harddisk var ved at dø havde jeg ingen anden mulighed end at skynde mig at lægge alle billeder på cd-rom inden den gik ned. knap 20 cd’er blev det til. Da jeg investerede i en ny bærbar købte jeg samtidig en ekstern harddisk – det er en god sikkerhed at have.
Kan virkelig godt forstå at du er bange for at miste de billeder I har – og kan også godt forstå at du ikke kan have dem hængende endnu…
God bedring med maven.
Knus, A
Liselotte
5. januar 2007 at 14:30Ja, det var en frygtelig drøm, Helle, men heldigvis var det kun en drøm. Nu er der igen styr på tingene og jeg har ro indeni :-)
Orkidéerne kan jeg tilsyneladende holde. Det er sikkert konceptet med næsten ingen vand og fred og ro, som gør udslaget ;-)
Helle Læsø
5. januar 2007 at 14:27Det var dog en forfærdelig drøm, Liselotte !! Jeg har faktisk mistet nogen på den konto. Så ku jeg lære det, ku jeg ! Vi har ikke mindre end 3 pc’er, og hver gang jeg tømmer kameraet, så kommer de ind på alle tre. Det sku jo mærkeligt være…., ja pc’erne kunne jo selvfølgelig blive “tyvstjålet”..
Det er nogle smukke orkider, du har. Jeg kan ikke selv holde dem, men min mor kan. Og den der juleorkide, har jeg givet hende, for et par år siden.
Helle