16

Indien tur/retur

Ind imellem har man lov til at være heldig. I går og denne formiddag er brugt til at tilrette Sørens fotobog. Efter nogle intense timer, trykkede jeg på “Gem” og lænede mig veltilfreds tilbage, mens computeren skulle generere en pdf af skidtet, så den kunne lægges ud til gennemsyn.

Efter ca. 1½ minut, klappede computeren sammen. Sådan helt frontalt pandelapstab og ingenting. Ingen kontakt overhovedet…

Som skrevet før, havde jeg nået at gemme rettelserne og forøvrigt er det gerning, som foretages med jævne mellemrum, undervejs gennem bogens 112 sider, så på den front, var jeg aldeles afslappet, men…

Søren rejser i morgen. Meget tidligt. Vi ville gerne, at bogen i hovedtræk lå færdig, inden han tager afsted og det krævede adgang til computeren, som var helt og aldeles usamarbejdsvillig.

Til gengæld ventede frisøren, så jeg måtte forlade mig på, at Kenneth i mellemtiden ville forbarme sig og redde stumperne. Jeg forlod hjemmet, tog nogle timer i aldeles underholdende selskab og blev klippet, så jeg nu ligner en af fremmelegionens tapre landsoldater. Bagefter gik jeg ud i verden og frøs ørerne halvt af, handlede ind og bad til et eller andet æterisk, om at ville hjælpe med at redde de sørgelige stumper herhjemme. Det var forgæves.

Sørens frisør

Foto: Søren Lauridsen, frisør i Indien

Hjemme igen gik Kenneth fortvivlet rundt og hev sig selv i håret, for alt var forsøgt og ingenting virkede. Han havde været ude efter nyt grafikkort, ny køler og alt var isat, men ingenting ville skidtet. Han bandede, så jeg fortrak til stuen, hvor jeg begyndte at sy pailetter og perler på nogle af mine Mary Janes. Sådan må man bruge tiden og ikke forfalde til lediggang… eller noget, for i virkeligheden handlede det om, at jeg ikke kunne udholde tanken om, at computeren var DØD.

Efter et par timer – med andre ord, for et øjeblik siden – fik den fornyet liv. Nu strutter den af sundhed og samarbejdsvilje. De sidste rettelser er foretaget i bogen og om et øjeblik vil jeg smide den ud på en server, så Søren har adgang til den. Vi nåede det umulige og det endda selvom jeg ikke er helt sikker på, at jeg er mig. Jeg ser så anderledes ud, når jeg passerer et spejl…

Du vil sikkert også kunne lide