Morgengave

Morgenen startede med en forsikring om, at jeg har det godt og stadig er i fuldt vigør. Her er liv og glade dage. Her er ferie. Her er varm kaffe på kanden, solskin fra skyfri himmel og en glad Oskar, som trimlede lykkeligt afsted udenfor, da vi tog vores første haverunde.

Der er travlhed derude. Blomster tynges af bier, som skal forsikres mod vinteren, så der er et leben nede i min ukendte staude, som åbenbart er et yndet sted for indsamling af pollen og nektar.

Vi gjorde morgenstop. Mig med kaffekoppen i hånden og jeg hyggede mig gevaldigt med at iagttage biernes travle fourageren. Imens havde Oskar travlt nede i den anden ende af haven. Måske var det et pindsvin, måske en fugle, men i hvert fald var han ikke til at rive løs fra buskadset. Vi har tid nok, så det gjorde ingenting.

Lige så frisk bierne tilsyneladende er, lige så frisk er jeg. Den første vask er sat over. Om et øjeblik kan den hænges udenfor, hvor vejret er skønt og tæt på at være sommer.

Senere skal staudebedet måske konsulteres, for det er ved at trænge. Der er stauder, som er færdige for i år. Alt for tidligt, synes jeg, men sådan er det hvert eneste år, når det går op for mig, at jeg ikke er ved indgangen til sommeren, men allerede har fået størstedelen af den brugt. Den går alt for hurtigt.

Dagen i dag er helliget ingenting og måske en plæneklipning, men ellers er det jo ferietid og jeg har gjort de fleste forberedelser i går, så der kan nydes i stor stil.

I morgen kommer der feriegæster. Vi glæder os. Der skal hygges igennem. Ingen forpligtelser, men chancen for sommeraftener udenfor omkring grillen, solrige eftermiddage med gode bøger, snak og måske en solnedgang ved Vesterhavet.

Der er basis for mavebobler. Det kan jeg lide og i kombination med så skøn en morgen, kan det simpelthen ikke gå galt.