– overgår naturen fantasien med flere længder…
En asters, som ellers er forment adgang til mit bed, har sneget sig ind og forsigtigt slået rødder i et stille hjørne af staudebedet. Jeg nænner ikke at skælde ud…
Farverigdom er der nok af ude i haven, men det er svært at stå for sådan en eksplosion, som denne her simple og lille blomst er mester for.
I kombination med den saftigtgrønne plæne gør den et hjørne af bedet til en helt speciel oplevelse og den får lov at blive i denne omgang, men jeg er ellers ikke vild med dem. Ikke på grund af blomsterne, som er yndige, men fordi de altid ender med at blive frygteligt ranglede og derfor ikke særligt kønne fra kronen og ned.
Lige nu får den lov til at glæde øjet. Næste gang jeg irriteres over dens ranglede, lange ben, er jeg sikker på, at jeg kapper dem… medmindre jeg husker disse billeder. Så får den måske endnu en chance, for fantastisk, det er det.
6 kommentarer
Bodil
11. oktober 2007 at 12:09Jeg er vild med farverne i det billede!
Liselotte
10. oktober 2007 at 16:14Aner det ikke, Karin… men måske en anden ved :-)
Karin
10. oktober 2007 at 16:09uhm – sprøde farver!
Kan man klippe asters ned så de ikke bliver så ranglede? Dem vi har nu er små og buttede og bærer en mægde smukke, farvestrålende blomster – det vil jeg da helst ikke undværre.
Liselotte
10. oktober 2007 at 15:33Det er så utroligt, som naturen ind imellem kan farvelægge :-)
Ella
10. oktober 2007 at 15:03Hviner i tænderne, eller i øjnene – ja, det er det den gør – det er helt fantastiske billeder, Liselotte :-)
et cetera
10. oktober 2007 at 14:39Ush – den er så flot at det “hviner i tænderne” (på den allerbedste måde, altså) – den farvekombination :-D