Vi tænder lys, for at mindes Alexander. Vi tænder lys for at huske, at han kom forbi og forandrede os for altid. Vi gør det med hjerter, som er fyldt af taknemmelighed og en underlig, ambivalent lethed, for dagen viste sig slet ikke at være så svær, som vi havde frygtet.
Savnet er her stadig, men det er langsomt ved at forvandle sig til en stille murren i stedet for den konstante smerte, som fulgte os i tiden lige efter hans død.
Vi har været på kirkegården. Han fik sin røde lanterne. Vi havde en postkasserød lanterne med og gartneren, som var i gang med at lægge gran på de omkringliggende grave, syntes vist, at vi skulle have vores granguirlande lidt udenfor nummer, for vi bestilte den og prompte vendte han om, gik hen til sin vogn og kom tilbage med en fin guirlande, som han lagde på Alexanders grav. “Var den ikke til nogle andre?”, spurgte vi, men han syntes, at Alexander skulle have sin i dag. De andre kunne vente. Det varmede. Der skal i grunden så lidt til.
Ovenfor er et af mine yndlingsbilleder af Alexander. Han var en tænksom sjæl og det kan man se på billedet her. I dag står det fremme med et lys ved siden af.
I et helt år har jeg undgået at læse tilbage i de indlæg, som beskriver vores sidste dage og timer med Alexander.
I dag læste jeg det indlæg, jeg skrev for præcis et år siden. Det gjorde ondt, men sådan er virkeligheden. Alexander og hans familie grundstødte. Vi har gravet os fri og er på vej videre ud mod horisonten. Jeg ville ønske Alexander var med, men sådan skulle det ikke være – og i grunden er tre vel også rigeligt til at styre en båd som livet. Vi har i hvert fald tænkt os at blive ved med at prøve.
61 kommentarer
Liselotte
30. november 2007 at 20:28Tak skal du have, Janet.
Janet
30. november 2007 at 20:27De varmeste tanker herfra, Liselotte.
Liselotte
30. november 2007 at 09:41Tak Lotten :-)
Lotten
30. november 2007 at 09:40Her på mit kontor brænder lige nu den klareste flamme, for Alexander og for de andre, vi har mistet. Og jeg må tørre det fugtige væk fra øjenkrogen og sende dig og din mange varme tanker.
Jeg forstår så godt, at det er dit yndlingsbillede!
Nurhanne
30. november 2007 at 04:03Mine tanker om Alexander er på vej til dig :-)
Anette
30. november 2007 at 03:45Tanker her fra Singapore ogsaa — jeg har laest med paa din dejlige blog i et par maaneder. Et smukt billede af et smukt menneske – det maerker man. Jeg er imponeret over dit livssyn og hvordan du ser ud til at faa tingene til at gaa op — det er inspirende. Og saa elsker jeg de mange billeder af livet i Danmark :-)
Johanna
30. november 2007 at 00:01De varmeste tanker til jer alle fire.
Hvor er det dog et smuk billede af Alexander!
Bolette
29. november 2007 at 23:46kærlige tanker og lys fra Gudme
har haft lys i aften …de var for jer og for alexander…
Bolette
Kristine
29. november 2007 at 23:30Kære Liselotte!
Også jeg tænker på dig og din familie i dag.
Kan ikke lade være med at tænke på, hvor heldig jeres Alexander faktisk var. Tænk, hvor trygt det må have været for ham, at han var så elsket en dreng.
Kærlig hilsen Kristine
Johanne
29. november 2007 at 23:26Det er et meget meget smukt billede.
Levende lys og tanker herfra.
Anne Dyrholm Stange
29. november 2007 at 23:20I styrer livets båd på smukkeste vis, stærkt og værdigt, i gør det sammen, i kærlighed og med fælles mål, det gør krappe bølger og hård modvind lettere at manøvrere i.
Her hos os brænder der altid lys, for dem og det der var, og for alle os, der blev her tilbage.
Kærligst Anne
Hege
29. november 2007 at 23:18Det var et nydelig bilde av en gutt som jeg bare kjente gjennom din blogg. Vi tenner et lys for Alexander her i Norge også i kveld.
Anne Pia
29. november 2007 at 22:56Mange kærlige tanker til dig og familien.
Claus
29. november 2007 at 22:52Selvfølgelig må der lys til – og masser af varme tanker til jer alle fire – jeg er sikker på Oskar også savner :o)
/Claus
Annemette
29. november 2007 at 22:47Et lys er tændt og en tanke tænkt – til dig og din familie
Deniz
29. november 2007 at 22:42Et stort varmt lys fyldt med kærlighed til jer alle 4,på denne minde dag.
Lene
29. november 2007 at 22:41Kære Liselotte, jeg er netop vendt hjem efter en hektisk arbejdsdag og derefter en dejlig aften i Flemming Bamse Jørgensens selskab. Musikken og dejlig sang satte tankerne i gang,og du og din familie har været i mine tanker så mange gange i dag.
Knus og kærlig hilsen Lene
Bodil
29. november 2007 at 22:23Liselotte – jeg har tænkt på dig og din familie i dag og sender dig mange tanker.
Dolci
29. november 2007 at 22:23Mine tanker går til dere i dag, og jeg vil tenne et lys for ham og dere.
Hanne
29. november 2007 at 21:33Mange varme tanker herfra. Også jeg vil tænde et lys.
Mette
29. november 2007 at 21:32Mange mange tanker herfra…
Mette
29. november 2007 at 21:32Når jeg ser det billede af Alexander, ser jeg alt det uskyldige og smukke ved børn, som næsten kan være hjerteskærende. Hjerteskærende er i det i hvert fald i dette her tilfælde, og tårerne stod højt, selv om jeg jo aldrig har mødt jer. For jeg er også en mor.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at han var en gave for jer. At du deler dine tanker og udviser en ret så ukuelig vilje til at leve livet igen, er til gengæld en gave for os andre. Vi kan alle lade os inspirere af den optimisme, du udviser her på bloggen, og jeg bliver det dagligt. Jeg sender dig og din familie mange tanker i dag.
lisbeth
29. november 2007 at 21:17Også jeg tænder lys for Alexander, smuk dreng, dejligt billede. Mange knus og varme tanker fra mig.
Helle K.
29. november 2007 at 21:16Lysene har været tændt her i Arden siden det blev mørkt, jeg mindes også – selvom jeg ikke kendte Alexander, men du har fortalt så meget, så jeg føler, at jeg på et eller andet plan, godt kan tillade mig at mindes. Jeg tænker på jer alle.
Karin
29. november 2007 at 21:15Kære Liselotte,
Alexander har formået at sætte spor igennem dig her på din blog. Jeg kan kun forestille mig at man må have elsket ham og hans væsen hvis man har oplevet det.
I forgårs fandt jeg mit julepynt frem og herunder en rød lanterne. Det første jeg tænkte på var Alexander, hans liv og død, hans families sorg og kærlighed til ham. Altsammen kogt ned til en rød lanterne, som nu nok altid vil minde mig om livsmod og styrke. Den er faktisk blevet noget særligt her i den mørke tid – og ikke bare en rød, juleagtig lanterne med lys i. Tak for det!
angelika
29. november 2007 at 21:02Jeg sender varme tanker ! Hvor er det skoent at der findes mennesker som den gartner, der kunne goere en trist dag lidt lysere .
Der er taendt lys for Alexander syd for graensen.
Kram
Angelika
Deborah
29. november 2007 at 20:42Synes det er dejligt at tænde lys! Har et lys stående permanent ved mors billede og har haft det siden hun døde. I starten var det et ritual, nu er det bare sådan det er! Nu er behovet for ritualerne ikke så store, men hun får mange, mange tanker hver dag! Men lige på dén dag, er det da også her stadig noget særligt….. Måske er det lidt trøstende fordi det er en lidt håndgribelig ting at gøre… og det er jo også altid fint med et lys.
Lise
29. november 2007 at 20:41Hvor var han en smuk dreng… også indeni, mærker vi, der læser med hos jer.
Lotte Andersen
29. november 2007 at 20:28Jeg kan ikke andet end at sige : Han er så skøn, og billedet siger så meget. Og det samme gør I . Og der tændes lys her i vestbyen – Tanker går til jer og Alexander.
Laila
29. november 2007 at 20:27Med et lille smil og tårer i øjnene ser jeg på billedet af jeres smukke dreng, med den helt fantastiske pandekrølle. Jeg håber aldrig jeg til fulde kommer til at forstå jeres sorg og savn, men jeg håber i kan mærke hvor mange af os her ude der føler med jer. Heldigvis er i stadig en dejlig familie der er der for hinanden og sammen formår at sætte sejl til jeres videre færd.. Jeg ønsker jer held og lykke på den, med massere vind i sejlene.
Der tændes også lys her i mit vindue..
Susan
29. november 2007 at 20:27Smukt billede af en skoen skoen dreng. Et lys er ogsaa taendt her.
Jeg sender jer ogsaa mange tanker i dag. Jeg er sikker paa at I styrer skibet stille og roligt lige praecis der hvor I vil have det hen.
Tak for at du deler med os Liselotte.
Tina
29. november 2007 at 20:24Sikke en smuk dreng
Charlotte Illum Larsen
29. november 2007 at 20:17Jeg elsker Alexanders pandekrølle – han var et smukt menneske i en smuk familie fyldt med kærlighed og varme. Der tændes lys på Ærø også.
Maja
29. november 2007 at 20:15Du er et fantastisk menneske Liselotte og din familie med….I har været i mine tanker mange gange i dag imens jeg har arbejdet.
Der er tændt et lys for Jer og Alexander på Østerbro.
De dråber der falder udenfor nu, er vores tårer og medfølelse med jer.
Knus og kram Maja
Anne-Mette
29. november 2007 at 20:04Liselotte…hvor er det smukt og rørende skrevet; jeg blev helt blød og sidder med våde øjne, men jeg skriver. Selv om jeg ikke kender jer eller kendte Alexander..så gør jeg det alligevel gennem dine hudløse ærlige beretninger. I er bare så seje :-).
Kram fra Anne-Mette
Shabby in Town
29. november 2007 at 20:03Knus til jer alle tre – I er i mine tanker
Posidriv
29. november 2007 at 19:53Varme tankar til deg og familien din!
Jonna
29. november 2007 at 19:34En meget dejlig dreng viser det smukke billede du har lagt ud af ham, glad for at læse at i nu er på vej til at lære at være tre.Og godt i havde den glæde at have kendt og elskede ham selv om det ikke blev så lang tid. Tænder et lys for en dreng som jeg kun kender genmem det hans mor skriver så smukt og varmt om.
strikkelise
29. november 2007 at 19:30Det er et nydelig bilde. Jeg ble aldri “kjent med” Alexander, for jeg begynte å lese bloggen din for bare litt over ett år siden. Men historien din har gjort dypt inntrykk. Tenker på dere i dag.
Anne
29. november 2007 at 19:22I styrer så godt gør I…Har tænkt på jer alle fire de sidste dage.Vi har som fr. møller også passet et nært familiemedlem den sidste tid…hun var også lige med i tankerne i dag, og savnet var der sgu (bander ellers aldrig) også her…. men dagene går jo
Irene
29. november 2007 at 19:14Det stearinrøde lys glimter varmt hos os i Eire. Med knus på!
Tina Poulsen
29. november 2007 at 19:06Jeg vil i aften sætte et lyt i mit vindue og sende et smil og en varm tanke til Alexander :) Jeg kender ham kun ud fra dine malende beskrivelser, Liselotte… men den lille smule jeg kender, det er godt og rart!!
Hvor er det et godt billede af ham!!
Liselotte
29. november 2007 at 19:05Tusinde tak allesammen. Hver eneste kommentar varmer :-)
Fr. Møller
29. november 2007 at 19:03Da min mormor var døende, tog jeg plejeorlov og var hos hende i den sidste tid. Jeg skrev dagbog undervejs, og det var en stor hjælp for mig således dag for dag at få bearbejdet det, der foregik.
Da bisættelsen var overstået, og jeg var tilbage i Jylland, tog jeg en sikkerhedskopi af disketten – og lagde den meget langt væk. Da jeg følte, jeg var klar til det, blev den fundet frem, og jeg genlæste mine refleksioner fra den tid. Det var en overraskende god følelse, selv om det naturligvis også var vemodigt.
Efterfølgende har jeg valgt at lægge dagbogen på min hjemmeside. Jeg har gjort det i håbet om, at den måske kan være med til at fortælle bare et enkelt menneske, at døden ikke behøver være hverken skræmmende eller uhyggelig – den er bare uafvendelig.
Det samme har du gjort, Liselotte, ved at fortælle også om den allersidste tid med Alexander – og ikke mindst tiden efter. Det er vigtigt at turde.
Der er også lys i vinduet på Bjerregade i aften.
Klejs
29. november 2007 at 18:58Tænder et lys for ham og sætter noget med Depeche Mode på, kun til hans ære.
Tina - omme i London
29. november 2007 at 18:55Joesses, hvor var han dog koen den knaegt! Stort knus til jer alle. I skal nok faa styret den baad akkurat der hvor den skal hen!
Gitte
29. november 2007 at 18:50Tænder også lys i København! Dine skriverier får os andre til at mærke det overskud som du sprudler af. Du har et godt “rum” her som er en god ventil og – kan man se – mange medfølende mennesker omkring dig i cyberspace.
Nadia
29. november 2007 at 18:47Hov, der er vist gået staveged i mig, jeg mente alexander og ikke alexandra – jeg må se at holde fri for idag.
Nadia
29. november 2007 at 18:47Tænder så også lys for jer, for Alexandra og som hyldst til livet, til det han bidrog med.. Han var her og berørte så mange hjerter..
Gitte
29. november 2007 at 18:40Sikke en dejlig – og meget smuk – dreng, Liselotte. Mange tanker herfra.