Bare fordi…

Vi løber spidsrod mellem kalenderlys, som prøver at indhente virkeligheden. Faktisk er det løgn, for jeg løber ikke det mindste, men jeg prøver ihærdigt at huske, at lysene skiftes ud, så snart de er brændt ned. Vi er fremme ved den 11. og mildest talt bagud… men jeg er alligevel på slingrekurs i disse dage…

Imens tiden går og vi nærmer os virkeligheden, kan vi konstatere, at julen indfinder sig hvad enten vi når gaveindkøb eller ej. Vi er slet ikke startet, men den slags giver ikke nervøse trækninger, for vi skal nok nå det hele, er vi kække blevet enige om og i virkeligheden er det sådan vi gør år efter år.

Vi er ikke dem, som er i god tid. Førhen forhindrede livet og alle dets overraskelser os i at være det, nu forhindrer års rutinemæssige konstatering af, at tiden er gået lidt rigeligt stærkt helt de gode intentioner. Der kommer vel en dag…

I stedet for at svede ved tanken om alt det vi mangler, bliver vi enige om, at bagte æbler med kanelsukker, rosiner og mandler ikke er nogen ringe trøst.

Der ligger æbler oppe i køkkenet. Resten står på hylderne inde i spisekammeret. Jeg kunne godt forestille mig, at vi bliver nødt til at smide et par æbler i ovnen lidt senere. Bare fordi…