Fem timer på den dårligste undskyldning for et siddeaggregat jeg nogensinde har været udsat for, har efterladt mig med en ryg, som hverken vil det ene eller det andet. Den er akkurat fuldstændigt lige så forkrampet utilfreds, som jeg er tilfreds med at være hjemme igen.
I morgen er det søndag. Jeg håber, at jeg får min ryg tilbage.
7 kommentarer
Yrsa
14. april 2008 at 09:46Kunne man ikke selv medbringe stol til sådan et arrangement eller ville det være “provokerende” ?
Jeg føler med dig for jeg er selv meget dårlig til at sidde på sådanne stole i længere tid – også selvom jeg kun er gæsten.
God bedring med ryggen – jeg håber den snart bli’r bedre.
Liselotte
13. april 2008 at 09:45Det har hjulpet lidt på ryggen at ligge i egen seng, men god er den ikke…
Omkring stol og arbejde, så er det jo sådan, at der i langt de fleste situationer vil være en god, indstillelig stol til rådighed, når vi arbejder. Det er nødvendigt, for vi sidder stille – det er visuelt støj, hvis vi konstant flytter os på stolen – og har derfor brug for, at vi kan indstille ryg og sæde, så det støtter optimalt i arbejdssituationen.
Når vi tolker sker det så også ind imellem, at der IKKE er mulighed for en stol, som giver støtte. I et forsamlingshus er der ikke en kontorstol til rådighed. Der er faktisk sjældent andet end en stak billige stabelstole, som vi så skal sidde på.
Som gæst kan man sagtens flytte sig rundt på stolen. Man kan godt sidde med benene over kors, tilbagelænet, skævt eller andet, som gør det udholdeligt, men det kan man ikke som tolk, så vi sidder ind imellem meget, meget ringe. Sådan var det i går. Så er fem timer lang tid.
Hvad angår dress-code, så faldt jeg fint ind i selskabet :-)
Tora
13. april 2008 at 08:21Utrolig kjedelig at du ikke kunne få en ordentlig stol.. Håper ryggen har bedret seg i løpet av natten. Hvordan gikk det forresten med dresskoden?
Catarina
13. april 2008 at 07:50En god nats søvn plejer at gøre underværker. :-)
Susan
13. april 2008 at 06:34God bedring med ryggen, jeg haaber en dejlig soendag kan faa den til at blive sig selv igen.
Solveig
13. april 2008 at 00:37ØV! hvor kedeligt. Er det fordi folk ikke tænker på jer tolke som mennesker, men som “tilbehør” til den I hjælper?
God bedring med ryggen.
Anita
13. april 2008 at 00:26Mon dog ikke du gør det efter en god nats søvn. Sov godt ;-)