Og så pludselig, mens jeg lå godt og blødt og læste, blev der så ualmindelig behageligt og jeg blev træt og øjnene lukkede sig for et øjeblik. Salig salighed…
Det er jo blevet overskyet. Temperaturen er stadig på den rigtigt gode side af 25, men der er skønt vejr derude. Et tyndt skydække varsler vejrskift og der er fornemmelsen af torden, når jeg tager en tur ned gennem haven. Jeg elsker dette vejr. Det er nok omtrent det bedste, jeg ved.
Fordi jeg er en smule tosset, rejste jeg mig og tog fat i forsømmelserne og vandede igennem på terrassen. Nok skulle der være regn på vej, men sikkert ikke i mængder, som kan gøre en forskel for planter, der er modne til kunstigt åndedræt.
Nu er der ikke et øje tørt derude. Eller en plante. Heller ikke mig. Jeg er drivvåd, for jeg lærer aldrig, at man ikke kan tage slangen af vandhanen uden straf i form af iskoldt brusebad. Friskt er vist ordet.
11 kommentarer
Liselotte
2. august 2008 at 07:42Helle, det regnede også stille og roligt her fra sidst på aftenen. Dejligt, dejligt og dejligt… og jeg havde husket hynderne :-)
Helle
1. august 2008 at 23:56I skrivende stund, regner der lige så stille, her hos os. Med “hestemarkeds lyde” bankende ind gennem de åbne vinduer, husker jeg pludslig ; HYNDERNE…… jeg siger dig, de er våde. Det sammer er de mange, højtråbende, markedsgæster, men mon ikke de tørrer igen. God weekend til Jer !
Laila
1. august 2008 at 21:38Åh hvor jeg dog elsker billedet af din smukke træterasse og havemøbler .. Jeg er vild med den lidt slidte patina. Folk syntes jeg er tosset når jeg nægter at pensle mine træmøbler med olie!
Bop
1. august 2008 at 21:29Ved godt jeg har sagt det før, men for faen hvor er du bare go til at ta billeder Liselotte.
Liselotte
1. august 2008 at 21:29Anne, regnen når vel herop om en times tid eller to så… og jo, jeg glæder mig da også, men allermest til det forhåbentlig tordner og brager :-)
Jeg indrømmer IKKE, hvis jeg synes det er dejligt at mangle solen, men jeg kan jo godt lige regnvejr… i afmålte portioner ;-)
Anne Dyrholm Stange
1. august 2008 at 21:26Her er de første dråber faldet, lige så stille og bare i dryp, men allerede nu er luften renere og lettere, og jeg synes faktisk, at det er helt dejligt, selvom jeg ikke er meget for at indrømme det.
Jeg havde nået at vande alle krukkerne, før dråberne kom, uden selv at blive våd ;-)
Nadia
1. august 2008 at 21:17Efter den grinende ydmygelse af chefen….næppe….
Liselotte
1. august 2008 at 21:12Nadia, man lærer jo med tiden… og du gjorde det garanteret ikke en gang mere ;-)
Nadia
1. august 2008 at 20:57Husker engang jeg var i pratik på dyrehosp. afdelingen for stordyr (heste). Jeg skulle gøre rent og havde i et øjeblik ikke bidt mærke til, hvilken retningen sprøjten var, og gjorde mig derfor selv våd. Du kan tro chefen kiggede småfnisende på mig og spurte om jeg var røget i “slangefælden”.
I øvrigt, skønt hvidt/turkies terrasse gulvtæppe.
Liselotte
1. august 2008 at 20:34Lotte, det sker for mig hver eneste gang – også med alle forholdsregler taget – så det er vel nærmest en naturlov ;-)
Lotte
1. august 2008 at 20:16HA !
Det troede jeg KUN skete for mig. Den med vandslangen. Jeg gør det også tæt på hver eneste gang. Og det er HELT ligemeget, hvilken dysse der er sat på, jeg skal NOK få bad….Også selv om min kæreste HAR slukket for hovedhanen…
:-/