Endelig ved vejs ende…

Endelig er jeg nået til vejs ende med de frygteligt mange masker. Endelig er bærestykket færdigt og jeg har fået delt arbejdet. Nu er jeg klar til lidt mønster og dermed lidt sjov. Det var på tide…

Det har været en sej omgang at hækle bærestykket, men det er blevet rigtigt smukt og jeg kommer fint overens med farven, fordi jeg til stadighed har resultatet i hovedet. Jeg tror, at det bliver godt. Jeg overraskes over, at farven slet ikke er dum, da jeg prøver bærestykket. Hmmm…

Jeg elsker nisterne i garnet. Der er snert af turkis og gult. Hvem skulle nu tro det…

Garnet er endnu et kup fra udsalget hos B.C. Garn for længe siden. Jeg tror, at der er garn til mindst én trøje mere og det har vel kostet mig den nette sum af 20 kroner, hvis jeg husker korrekt. Jeg kan til gengæld også garantere, at jeg formentlig var den eneste, som var tosset nok til at købe den underlige farve og jeg skal ærligt indrømme, at det var i et øjeblik af uovervejet lyst til at eje, at jeg smed det i kurven. Siden har det levet en trist tilværelse i reolen, mens det ventede på den helt rigtige idé.

Jeg tror, at den er der nu og så er garnet forøvrigt luksuriøst lækkert og en fornøjelse at arbejde med, men spørg mig ikke, hvad det er. Ingen mærkater røber noget som helst, men hvad gør det, når bare resultatet er lækkert og det er det.

Nå, det var det sjov, jeg kom fra…