Tobak for en skilling

Jeg elsker, at vi er lidt fremme i skoene hos Tolkebooking. For eksempel er vi de første (og vistnok fortsat de eneste) med et tolkebookingsystem, som lader vores kunder booke tolk direkte, hvis de har adgang til internet. Det har den absolutte majoritet af vores kunder. Det er nemt, bekvemt og med enestående mulighed for både at ønske bestemte tolke og allervigtigst at få svar på, om der er en tolk ledig på det ønskede tidspunkt. Med det samme.

Lige nu er det ikke mange af vores kunder, der betjener sig af systemet. Nogle har brug for at sende så specifikke og specielle ønsker, at de foretrækker den personlige betjening. Andre foretrækker den vist bare fordi, de kan lide at være sikre på, at beskeden er modtaget i den anden ende og måske er de stadig lidt usikre på, hvordan man gør. Det er der sagtens plads til. Det er blandt andet derfor, jeg sidder, hvor jeg gør.

I dag blev en af de milde fredage. En af dem, hvor der var tid til at trække vejret. Mellem dagens opgaver var så også opsætning og klargøring af seks små notebooks. Lige om et øjeblik sender jeg dem ud i verden sammen med mine kolleger, som fremover vil have adgang til internet, vores egen server og dermed hele vores tolkebookingsystem og ad den vej alle muligheder samlet, for at hente de informationer, de kunne tænkes at få brug for, når de er ude i verden. Det er smart. Rigtigt smart.

Fremtiden er ikke større end tobak for en skilling, men sikke en forskel, den lille maskine kommer til at gøre, hvis tolkene får taget rigtigt hul på den verden af muligheder, de fremover har lige ved hånden.

Det er mig, der har fået den spændende opgave det er, at få introduceret, forklaret og groet nysgerrighed nok til, at seks kolleger får brændende lyst til at betjene sig af deres nye muligheder. Jeg håber, at det lykkes for mig, men lige nu er jeg i gang med at lære den lille maskine at kende. Vi skal nok blive gode venner.