19

Garter Yoke Cardigan

Ti pinde. Ti sølle pinde, så var jeg klar. Tænk at den slags kan tage flere uger. Det kunne det altså her på matriklen, hvor Garter Yoke Cardigan har været længe undervejs, uden jeg kan forklare hvorfor. Mønstret er lige ud ad landevejen, men måske til den kedelige side, så det kan forklare lidt, men ikke det hele, for det har været fortrinlig tv-strik.

De sidste pinde blev strikket stående ved spisebordet. Ikke fordi det var nødvendigt, men fordi det var smart. Rundt og rundt på et ærme kræver, at man vender HELE strikketøjet hele tiden og det er meget nemmere at gøre, når man står op og lader bordet bære vægten af strikken. Det er bare et frisk vrid i et kry håndled og man er klar igen på et splitsekund.

Efterfølgende var der en smule ender at hæfte, men ikke noget, som ikke var overkommeligt. Trøjen er strikket oppefra og ned og samlet i ét stykke, så det var ikke mange tråde, der skulle tæmmes. Til gengæld var der TI knaphuller og dermed TI knapper, der skulle syes i trøjefronten, inden den endelig kunne få en blid vaskemaskinebølge med en sjat shampoo ihældt, inden den blev lagt til tørre.

I morgen er den klar. Det er jeg også, for den er simpelthen rigtig god både hvad angår model og farve.

Fakta:

Design: Garter Yoke Cardigan.

Garn: Cascade.

Farve: Ireland.

Pinde: 4½ – naturligvis mine elskede KnitPicks.

Ny teknik: Ingen.

Bemærkninger: Et herligt stykke strik, som kunne gentages. Pasformen er lige i skabet. Det klæder de fleste med lidt talje og man bliver jo helt glad, når man opdager, at man har én :-)

Du vil sikkert også kunne lide