Jeg havde håbet på solskin. Solen har været her. I småbidder. Alligevel har de været tilstrækkeligt massive til, at Oskar er gået i selvsving og konstant sidder henne foran køkkendøren og piber. Han vil ud. Når han kommer ud, sætter han sig på terrassen med næsen i solen og her sidder han så stille med lukkede øjne og næsebor, der vibrerer af forårsglæde. Efter to minutter, når solen forsvinder bag en sky, står han henne foran køkkendøren og piber. Han vil ind. Efter endnu to minutter er solen igen kommet frem og så står han henne foran køkkendøren og piber. Han vil ud.
– hvornår er det lige, at der bliver tilstrækkeligt varmt til, at døren bare kan stå åben?
20 kommentarer
Annette
24. marts 2010 at 17:47Hi hi hvor er han go, mine to af samme race har ikke fundet på det endnu, men de er også kun 7 mdr. så det kommer nok. Jeg tror at hvis døren stod åben nu , så ville gulvene være dekoreret med sorte poter, ihvertfald her hos mig.
Liselotte
24. marts 2010 at 17:43Selv gæk, Helle ;-)
Helle K.
24. marts 2010 at 16:41Jeg glemte lige at sige “gæk” til din header ;)
Liselotte
24. marts 2010 at 16:03Chilotte, gid det var her :-)
Chilotte
24. marts 2010 at 15:05Nu :)
Jeg har alle døre og vinduer åbne og en kortærmet t-shirt på, så her i det nedre Jylland er vi åbenbart heldige.
Jeg sender nogle stråler nordpå og håber de rammer til i morgen.
Liselotte
24. marts 2010 at 14:39– og det sidste er altså noget skidt, et cetera, når der er kolde vinde på spil derude :-)
et cetera
24. marts 2010 at 14:35Her er det nogenlunde samme “forestilling” – Emma kan dog tage tilløb og “hamre” døren åben med forpoterne, hvis der ikke er slå for, men ikke om hun vil lære at lukke den efter sig ;-)
Liselotte
24. marts 2010 at 14:17Ha ha ha, du er dejlig, Helle :-)
Helle K.
24. marts 2010 at 14:16Jeg opfører mig nogenlunde ligesom Oscar ;)
Liselotte
24. marts 2010 at 14:14Jeg tror, at jeg må strikke bukser… desværre… for jeg er ved at blive vanvittig af den hund ;-)
Sole
24. marts 2010 at 13:52Hmmmm, det lyder da som om, du må igang med også at strikke uldne jeans og så sætte dem sammen med én af dine mange, fantastiske sweatre, så kan døren stå åben, du får lidt frisk luft og Oskar kan bene ud og ind af døren, som han har lyst :-)
Alice
24. marts 2010 at 13:46Et godt råd til Oskar er at gø når du taler i tlf. Det gør min venindes dansk-svensk-gårdhund, og så ved den at den automatisk bliver lukket ud i haven:) Den står til gengæld også ved havedøren efter få minutter igen nøjagtig som Oskar:)
Britta A.
24. marts 2010 at 13:43Ha ha… en sød historie :-) De kjære dyr, siger jeg bare!
Liselotte
24. marts 2010 at 13:16Grete, det er trist, når man mister en god ven, men han blev gammel og han har sikkert haft et dejligt liv. Oskar elsker altså også den sol – de er vist livsnydere :-)
Liselotte
24. marts 2010 at 13:07Anne, jeg tænker også, at der kan blive et leben omkring den lem, som skal sidde akkurat MIDT i huset her, så ALLE får fornøjelse af den. Næ, det bliver vist til dogme-dør med håndholdt frihed til ham Oskar, tror jeg :-)
Anne Dyrholm Stange
24. marts 2010 at 13:03Kattelem til Oscar – god idé – sådan én havde vores gamle gårdhund også, og det skete da kun engang imellem at andre end Olivia kom ind den vej.
Men uha som sådan en lem også kan gi’ stress, både for hunden, der fræser ud og ind og for de mennesker, der skal lægge ører til den klaprende lem…
Her på heden er der fint og forårsagtigt i dag, og jeg sidder og glæder mig til der bliver mulighed for et ophold i haven, den trænger så voldsomt til en kærlig forårspudsning.
Snart…
grete
24. marts 2010 at 13:03det er gode hverdagsbetraktninger,Liselotte!
jeg savner min gode følgesvenn,han likte å sole seg….som en katt! jeg måtte hjelpe han over til “de evige jaktmarker” nå på lørdag. Min venn ble nesten 13 år.
kos dere du og Oscar!
fiolineklem
Liselotte
24. marts 2010 at 12:20Majken, man skal jo bare se positivt på det, kan jeg høre ;-)
Lene, solen er ikke rigtigt velvilligt stemt herinde… ikke endnu :-)
Lene
24. marts 2010 at 12:10Her hos os står døren faktisk åben lige nu :-) Solen skinner, der støbes terrasse, fuglene danner lydtæppe :-)
majken
24. marts 2010 at 12:10Er han ikke lille nok til at kunne passere en kattelem? Men tænk engang, alt det dejlige motion du får dig. Det gir baller af armeret beton, når man hele tiden rejser og sætter dig… hva? Og det endda helt gratis og nødvendigt…