56

Med igen

En pottefuld brandvarm te, et varmt Nessie i uld/cashmere og de varme støvler og så var jeg klar til at gå til hænde i det omfang, jeg syntes, at fysikken ville være med.

Et krydsnøgleapparat kan man jo godt bestyre med en ru hals, skulle jeg mene og sådan gik det. Jeg er nemlig frygtelig dårlig til at være stillesiddende, men også frygtelig bekymret for, at operationen skal gå i vasken på grund af et halsonde, så en kombination af egenomsorg i form af varm ingefærte, minus kontakt med andre potentielle smittebærere og et tempo, jeg selv bestemmer, skal helst udvirke mirakler. Jeg tror på det!

I dag har jeg fået lov til at agere plukker. Det er stort. Og sjovt, for det handler jo om at være hurtigere end pakkeren. For at drille, altså. Og tjekke. Og dobbelttjekke. Og så sende videre ned ad pakkebordet.

Mine garntårne hobede sig til sidst op. Så fik jeg besked på, at jeg kunne vikle garn en tid :-(

Lidt af tiden blev også brugt på at etablere et primitivt, men dog effektivt system, som skal gøre det nemmere at være plukker i Garnudsalg. Der er nemlig kun én, som kan huske alle farverne og det er ikke mig, som du nok kan regne ud.

Der har endnu ikke været så meget overskud, at der er etableret nogen form for farveorden. Alligevel kan tilfældighederne jo sagtens overraske positivt. Se bare, som kommen og frost klæder hinanden.

Nu er der pakket færdig. Vi er med. I det omfang, vi kan være med, er vi med. Det er noget, der gør Kenneth godt.

Jeg har været verdens største ignorant, fordi man med angst i kroppen fyldes af sig selv. Jeg har overset, at Kenneth frygteligt gerne vil være der for mig, men har haft svært ved at finde overskud, fordi så mange pakker ventede. Mor lagde en stor portion arbejde hernede forleden dag og gårsdagen kombineret med et par timer denne formiddag gjorde lige det sidste. Han har fået normal ansigtskulør igen. Det er jeg rigtig glad for. Jeg har brug for ham. Altid :-)

Du vil sikkert også kunne lide