Lene har lige været forbi til en af de hyggelige eftermiddagsvisitter. Oline elsker det. Hun sidder ved spisebordet og glemmer helt, at hun egentlig er i gang med lektierne. Hun må snakke med Lene. Hun må lige spise en mad, drikke lidt og fortælle om alt det, som ligger hende på sinde sådan en onsdag eftermiddag i februar. Hun er så sød.
Efter halvanden time ringer alarmen i Lenes mobil. Hun er bare så smart, for hun kender os. Vi snakker. Tiden iler og vi snakker. Det bliver ved og finder ingen ende. Heldigvis kan en alarm minde os om, at jeg ikke er den eneste, som skal have fornøjelse af hendes selskab i dag. Nu er hun kørt hjemad og jeg er sat stævne oppe ved bordet igen. Denne gang skal jeg agere motivation. Oline skriver opgave.
Jeg hepper. Jeg bringer frisk frugt, saftevand og bud på synonymer. Jeg forsikrer om, at alt er godt.
Jeg strikker også en lille smule. Bare fordi…
7 kommentarer
Marie
9. februar 2011 at 23:14kom lige til at savne synet af din dejlige Oline. Det er der nok råd for,tror jeg!!!!!
Knus til jer begge herfra. Hilsen Marie.
Liselotte
10. februar 2011 at 06:54Tak Marie – og god dag til dig :-)
Heidi Pedersen
9. februar 2011 at 19:32Hej Liselotte
Nu har jeg efterhånden læst med herinde 3års tid, så nu er det vist på tide med en hilsen. På grund af dig og din dejlige blog har jeg genoptaget mit håndarbejde med stor glæde. Jeg har netop bestilt garn igen i din mands butik. Det er lidt lisom at være barn igen og gå i slikbutikker :)
Hilsen Heidi
Liselotte
9. februar 2011 at 22:27Hvor er det dejligt at læse, Heidi. Jeg finder selv stor glæde ved alt håndarbejde, så det er skønt, hvis jeg har virket som inspiration og du nu også finder glæden ved det :-)
Jeg håber, at du bliver tilfreds med dine indkøb. Det er i hvert fald utrolig lækkert garn, han sælger. Det tør jeg godt sige højt :-)
Lene
9. februar 2011 at 18:18Altså du skal da ikke koge havregrød nu ;-)
Liselotte
9. februar 2011 at 18:32Det kan altså nok være, at jeg fik travlt med at komme om i maskinhuset. Jeg fatter ind imellem ikke, hvorfor I havner derovre… men nu er du synlig – og selv tusinde tak :-)
Lene
9. februar 2011 at 18:06Det var så hyggeligt at have Oline med i snakken. Godt at der heppes nu :-) Tusind tak for i dag.