Vi punkterede få kilometer efter, at vi igen var landet i Danmark. Først troede Kenneth, at det var alt Olines tyske slik, som fik bilen til at trække en smule til venstre. Det var slet ikke usandsynligt, så egentlig var han rolig, indtil den efterfølgende begyndte at lyde lidt alternativ. Så var der alligevel ikke meget mere at være i tvivl om.
Vi var hamrende heldige, for det skete lige før Oksekær, rastepladsen, som fint lagde ryg til en absolut humørforladt bagagerumstømning i noget, der i mistænkelig grad mindede om fimbulvinter og med kun Olines mobil til at lyse for os. Det lykkedes os – jeg sagde IKKE elegant – at få reservehjulet monteret, bagagen omfordelt, så den i rimelig grad undgik at spærre for de allermest vitale udsyn og må jeg så lige have lov til at sige, at der er langt til Aalborg på sådan et reservehjul!
Der er ikke ét eneste nordgående køretøj, som ikke har overhalet os. Overhovedet! Og nej, ikke én eneste lastbil eller trailertrækkende automobil, vi mødte hele vejen op gennem Danmark, overholdt hastighedsgrænserne. Ikke én eneste. Jo os! Vi måtte køre 80 kilometer i timen på reserven, så det gjorde vi. Hele vejen hjem.
It’s a long way to… og hvor skal jeg bare så meget i seng nu…
21 kommentarer
Kirsten Jensen
25. februar 2011 at 17:50Velkommen hjem igen. Kedelig oplevelse at punktere under de omstændigheder (hmm, er det mon nogen sinde belejligt?) men tænk hvis I ikke havde haft noget reservehjul ? God weekend til jer alle tre, samt alle andre der læser med her fra
fru Jensen
Gudhjem
Liselotte
25. februar 2011 at 18:46Vi kom godt hjem og det var da i virkeligheden det allervigtigste, Kirsten :-)
God weekend til dig også :-)
Liselotte
25. februar 2011 at 09:33Hold nu da op, som vi ikke syntes, at det var sjovt, da vi stod med en mobiltelefon, et bagagerum spredt ud over hele Oksekær rasteplads og et fladt dæk, men da vi bagefter var lykkes med at få hele skidtet hældt tilbage igen og kunne mærke i maven, at vi nok skulle ende hjemme uden flere dramaer, hvis vi ellers bare var tålmodige… ja, så grinte vi da godt af det.
Oline snuppede Jurrasic Park på bagsædet, så lyden af vrede dinosaurer akkompagnerede hendes forældres indignerede udbrud, når endnu en lastbil kørte helt op bagi os, gav os horn og det lange lys, inden den trak ud og overhalede os med et hult drøn. Man er frygteligt lille så… men vi er jo nået hele hjem og helt hyggeligt var det i grunden at tage sådan en langsom tur op gennem Danmark, når det ikke kunne være anderledes ,-)
Teresa
25. februar 2011 at 09:20Godt at høre, at I trods alt er kommet godt hjem, men det undrer mig ikke at høre, at så mange køretøjer ikke overholder fartgrænserne. God weekend.
GitteSP
25. februar 2011 at 08:58åh – altså… men hvor godt at det var på vej hjem – og ikke på vej ud!
fortsat god morgenkaffe
Tante T
25. februar 2011 at 08:57Jeg forstår det ikke har været noget at grine af, – og alligevel finder jeg mig selv med et smil på læben… Velkommen hjem ;)
Pernille
25. februar 2011 at 08:54Af en eller anden grund sidder jeg tilbage, helt tryg ved at I formentlig alligevel har formået at vende, hygge og grine hele den laaange vej hjem :)
Eva_O
25. februar 2011 at 08:32Velkommen tilbage til Danmark… :-)
Gitte
25. februar 2011 at 08:31Håber I har sovet godt.
Altså – tænk sig at at mobiltelefonen også kan bruges til lygte. Hvad gjorde vi før vi fik de tingester? Kunne vi overhovedet fungere?
Godt at I kom hjem, og så fik I da tid til at beundre det kolde vinterDanmark på vejen.
Gitte
Ulla Andreasen
25. februar 2011 at 08:29Sikke en slutning på ferien, men bare enden er god er alting godt, og det har jeres ferie været kan jeg læse. Håber I har fået jer en rigtig god nats søvn, så skal I til at pakke ud og glæde jer over diverse indkøb. Ha` en god dag, og velkommen hjem.
Liselotte
25. februar 2011 at 08:28Hold nu op i enden af en spegepølse, som vi altid kan få skabt lidt ekstra drama – og tror I måske, at man bliver sort af at skifte dæk? Vi nåede helt hjem og i fin, men langsom stil. Det sidste var ligegyldigt, bare det første lykkedes og sådan bliver man taknemmelig for lidt ;-)
ThinkingSpace
25. februar 2011 at 08:21Stakkels jer! Jeg håber, at I lige nu har fået varmen under store bløde dyner, og at I får den skønneste dag, når I står op igen. :-)
Lone
25. februar 2011 at 08:19OMG
Fortsat go ferie hjemme i Gug ;-)
Sidse
25. februar 2011 at 07:17Det var sørens. Mon ikke den der slikbeholdning, havde en indflydelse alligevel? Rart I kom hjem på en humpet måde, men rart at sove i egen seng.
Lisa
25. februar 2011 at 06:23Og om noget tid vil I sikkert grine ad historien…. især Oline med mobilen som lommelygte, giver et ret komisk billede for mit indre blik ;-)
Håber at i sov godt!
Vh Lisa
Lene
25. februar 2011 at 05:29Og nu til morgen kan du vågne langsomt, drikke en kop kaffe og se ud på sneen og nyde at I endelig er hjemme :-)
KreaLea
25. februar 2011 at 02:51Håber I får sovet godt i nat efter lang hjemtur! Så føles selv lille Danmark jo stort og næsten endeløst, når man træt er på vej hjem i – næsten – slowmotion! God fredag til jer.
Sidsel
25. februar 2011 at 01:11Åh stakkel. Det kunne I skisme godt have undværet. Sov du nu godt, tungt og længe:-)
kirsten pauli
25. februar 2011 at 00:50velkommen hjem hjem. håber i har sovet godt..:)
Lisbeth Bula
25. februar 2011 at 00:42Det var da en forfrykteligfæl ende på ferien! Men så er det godt dere er kommet i hus og kan sove i egne senger og våkne til egen kaffe på eget kjøkken. Sov godt.
Estermarie
25. februar 2011 at 00:36Godnat og sov godt :)