Jeg prøver at lade det være en helt almindelig tirsdag. Jeg gør mit bedste og kun i små glimt er den ikke.
I dag er det fem år siden, vi mistede Alexander. Jeg er stille og indeni ulmer den vrede, jeg aldrig fik afleveret, fordi ingen ville have den. Jeg er stadig vred. Vred som kun en mor kan være, når nogen gør hendes barn fortræd. Vred. Afmægtig og ydmyg. Sorgfuld og skamfuld. Utilstrækkelig og alligevel så stærk. Kamplysten og slået. Den ene følelse afløser den anden. Indeni er storm. Udenpå er smult vand og ro.
Sådan er jeg. Du har ingen anelse om, hvad der sker indeni. Det er nødt til at være sådan, for verden går videre. Sådan skal det være. Jeg går med. Det er kun i dag, jeg har sat det forkerte ben foran. Med vilje.
Vi er mange, der blev fattigere for fem år siden. Jeg tænder lys. I dag er det for Alexander. Og for livet, som går videre på smukkeste vis.
69 kommentarer
Mette
4. december 2011 at 18:51Jeg mistede min far lige op til juleaften og siden da har jeg ikke kunne holde julen ud – det cirkus vi skulle igennem – prøve at holde en normal jul, mens ingen af os var hele inden i. Troede det var det væreste, der kunne sq ever. Men med den kærlighed, som man kan give til børn, så ved jeg, der er noget, der kan være værre…
Liselotte
5. december 2011 at 16:37Nej, man er ikke hel indeni og julen og andre tider på året bliver aldrig det samme igen, men heldigvis finder vi nye måder at være i de stunder, så I skal nok finde vej… og så må man jo gerne være ked og berørt.
Liselotte
2. december 2011 at 07:13Man bliver vist aldrig færdig med at sørge, men jeg ville nu aldrig have været foruden årene med Alexander, det smukke menneske :-)
Mette
1. december 2011 at 23:21Pyh – en mavepuster. På den smukke måde. For selv når det er helt mørkt, indeholder dine ord altid håb eller øje for det smukke i livet. Tak fordi du deler. Dine ord rør mig i den grad.
Marianne Bentzen
30. november 2011 at 22:26Man kan ikke undgå, at blive meget stille og meget berørt, når man læser alle disse smukke kommentarer fra nogle dejlige kvinder. Og jeg føler med Jer i Ålborg samt de kvinder der har været igennem den frygtelige sorg at miste børn.
Vi har tændt lys her i Skodsborg, og er taknemmelige for vores liv, selv om det ind imellem har bragt sorger.
Marianne
Britta
30. november 2011 at 16:50Jeg kan sagtens sætte mig ind i din sorg og jeg ved også at du altid vil bære den i hjertet. Jeg kom sådan til at tænke på nogle ord en kær ven gav mig på et tidspunkt, hvor jeg havde brug for det, jeg deler dem med dig og håber du tager imod :
Sorg er en trekant, som drejer i hjertet med spidser som ridser. Det gør ondt, forfærdeligt ondt, til trekantens spidser er slidt af og der bare er en kugle igen, som glider uden smerte.
Sorge er en proces, som ta’r tid, men den slutter.
Hvor lang processen er beror på, hvad vi har mistet, hvilke ressourcer vi selv har og hvilken støtte, vi modtager fra omgivelserne.
Men glæden over det du har haft, overskygger savnet af det, du har mistet, når du ved, at du aldrig ville have undværet det, som du har mistet.
Selv om du var klar over, at du engang måske, måtte give slip på det, da er trekantens spidser afslidt og kuglen bliver en skat i dit hjerte……
Liselotte
30. november 2011 at 12:24Tusinde tak for alle jeres kommentarer. Jeg har læst hver og en og de betyder rigtig meget for mig. Nogle af jer ved præcis, hvordan det er at have mistet et barn. Andre ved det ikke, men er alligevel i stand til at sende smukke, varme ord. Jeg utrolig glad for dem alle, så tusinde tak :-)
Elisabeth
30. november 2011 at 10:18Menge varme tanker ,
herfra sør i Norge.
Høst
30. november 2011 at 10:08Varme tanker til deg, Kenneth og Oline på denne dagen..
Helle fra Vejgaard
30. november 2011 at 09:30stort trøsteknus og gode tanker til dig og dine!!!
Louise
30. november 2011 at 08:56Vi er mange, der tændte lys for din elskede søn. Og selv om det er en ringe trøst, så er vi mange, der er rørte og meget påvirkede af det. Vi kan føle med dig, men slet ikke begribe hvor uendelig tung sorgen må være, det største tab man kan opleve, det er så svært at forstå. Men vi beundrer dig, Liselotte, for al den styrke og mod og blødhed, du har i dig til at leve videre på bedste vis, uden at blive hærdet og ufølsom, men i stedet vokse som menneske. Vi kender dig ikke, men får alligevel lov at følge lidt med, nok til at vi holder meget af dig og ønsker dig det bedste. Fulde af beundring over, hvor meget du rummer og magter, og hvor meget du tør. Må solen stige op på ny med et kærtegn til dig over Ålborg.
A.Winther
30. november 2011 at 08:26Tændte lys, og sender jer en kærlig tanke….!
Ulla GC
29. november 2011 at 21:41Knus til dig og dine: Godt at du får tænkt de grimme tanker, så de ikke gemmer sig inden i dig.
Maja
29. november 2011 at 20:44Tænker på jer…her er der tændt 5 lys i vinduet for Alexander…mange knus herfra
susanne
29. november 2011 at 20:03Også en tanke herfra, og en masse varme knus og kram….
Benedikte
29. november 2011 at 19:51Og et lys tændes her og en tanke sendes til dig og dine
med kærlig hilsen
Irene
29. november 2011 at 19:31Og her har jeg netop tændt lys for Alexander og dig og alle dine. Med varm og kærlig hilsen!
jytte
29. november 2011 at 19:17Gode tanker sendes til Jer
Anne Dyrholm Stange
29. november 2011 at 19:15I ved, at vi alle her sender jer masser af varme tanker og stærke knus. Nu ved i det lige igen!
Kys…
Tove
29. november 2011 at 19:09Varme tanker og et stort kram.
Lisbeth
29. november 2011 at 19:01Stort knus fra mig!!
anette
29. november 2011 at 18:49Jeg har også tændt lys i aften og sender mange varme tanker til dig og dine.
Kim Perup
29. november 2011 at 18:25Mange varme tanker til jer alle..
Aud Marit
29. november 2011 at 18:08Jeg sender dere varme tanker og har tent et lys.
E:T:
29. november 2011 at 17:58Jeg tror jeg ved jeg kender den følelse inden i som du har – mistede før jul for 6 år siden mit eneste “barn” voksen – min verden gik i stå – må du og dine finde støtte hos hinanden og komme igennem dagen i dag og dagene herefter. Lyset er tændt……
Koselig
29. november 2011 at 17:45Jeg sender deg og dine en klem!
Lise
29. november 2011 at 17:42Bliver helt kold indeni at at læse dit indlæg, hvor kan verden bare være grusom, ingen bør sige farvel til deres børn!
Sender alle mine positive tanker i jeres retning og ønsker jer alt det bedste.
varme kram fra mig
Helle
29. november 2011 at 16:57Jeg kan forstå din vrede og afmagt – men beundrer det livsmod og den optimisme der er til stede i din blog, til trods for de følelser og den sorg, I har lidt. I ønskes en god aften med gode og glade minder om Alexander.
Liselotte
29. november 2011 at 16:03I en bog om lykke fandt jeg denne bøn, som man kan sende til folk, man gerne vil gør noget for, så den sender jeg til dig og dine:
Må I være trygge
Må I være raske
Må I være lykkelige
Må I leve uden besvær
Så kan jeg kun håbe på, at det hjælper lidt
GitteSP
29. november 2011 at 15:44De bedste ønsker for en smuk dag på trods og netop fordi!
Lisbeth Bula
29. november 2011 at 15:04Klem over havet.
Erika
29. november 2011 at 14:15Kære Liselotte,
må du finde trøst i disse ord.
“There is a land of the living and a land of the dead and the bridge is love, the only survival, the only meaning.” / Thornton Wilder
De vameste tanker til dig
fra Erika
Britta A.
29. november 2011 at 13:18Kære Liselotte og familie og kære Anette. Varme og kærlige tanker herfra !
Ella
29. november 2011 at 12:26Jeg sender dig og jer kærlighed og hjertestyrke, Liselotte :-)
Helle K.
29. november 2011 at 12:14Varme tanker til jer :)
Karin
29. november 2011 at 12:08Jeg sender mine aller varmeste tanker mod Gug på denne triste dag.
Sikke meget vi må igennem på denne jord… i alle palettens farver…
Iben
29. november 2011 at 12:08Hej Liselotte,
jeg sender varme tanker og knus til dig, Kenneth og Oline. <3
Vigdis Stensrud
29. november 2011 at 11:12Varme tanker <3
Karen-Vibeke
29. november 2011 at 11:11En sorgfuld dag! Knus fra mig!!
Gitte
29. november 2011 at 11:02Du giver mig våde øjne, så det er slet ikke til at sætte sig i dit sted, hvor der virkelig må være mørke skyer i dag.
Vreden genkender jeg fra min egen verden, og den er svær at slippe af med. Jeg tror, at man er nødt til at acceptere, at der kommer mørke dage især på mærkedage, og at det ikke nødvendigvis aftager målbart i løbet af årene…
Glæden er så, at efter en bølgedal kommer en bølgetop. Året er fuld af dage med glæde, og så MÅ der altså bare være plads til, at vi fortaber os i vores tab nogle relativt få dage om året.
De kærligste hilsner med håb om, at næste bølgetop er nært forestående
Sidsel
29. november 2011 at 10:51De varmeste og dybtfølte tanker til dig. Det er godt at du deler Alexander med os. Det var så godt at han fik dig som mor. Kenneth som far og Oline som søster. Pas godt på hinanden i dag. De største kram med varme i til dig
<3<3<3
Maria Jensen
29. november 2011 at 10:34KNUS og tanker Til Dig og Familien idag
Marianne fra Ønskeøen
29. november 2011 at 10:33Der er dage hvor det hele er svært. Indeni springer der hele tiden “bomber” nogen gange er de store – nogen gange mindre. Nogen gange kommer de når man mindst venter det – og det gør så ondt.
Smerte – det er en smerte, som man skal prøve at leve med som en del af sit liv. Nogen gange føles det “forkert” at grine og være glad – for indeni gør det jo ondt. Nogen gange vil andre, at man bare skal være glad, men netop den dag gør det meget ondt. Jeg er bevidt om hvad der giver mig kærlighed i hverdagen og jeg prøver at det skal være mit mantra, det skylder jeg den jeg har mistet. Men, jeg lærer aldrig at accepterer døden, når den sker uventet eller i en al for ung en alder, det gør jeg ikke. For netop i disse situationer syntes livet meget meningsløst. Men jeg forsøger at finde meningen med livet – ved at fylde mit hjerte med kærlighed og ikke en masse unødvendighed. Jeg sender en masse hjerter i retning mod dig Liselotte – for i dag er en af mine gode dage.
Sidse
29. november 2011 at 10:00Ja, det største man kan miste. Et liv. Som er båret. Jeg tænder et lys i tankerne. Mange lys. Lysene tændes for dem, som har mistet.
sweetymum
29. november 2011 at 09:59Tænder et lys for Jer i Nordjylland. Sender dig og dine, kærlige varme tanker på en dag som i dag.
LoneR
29. november 2011 at 09:59De kærligste tanker til dig og dine, på denne svære dag.
Sanne
29. november 2011 at 09:56På sådan en dag er ord for fattige …. ønsker dig det smukkeste livslys der tænkes kan
Eva_O
29. november 2011 at 09:49Jeg har aldrig mistet et barn og kan derfor kun forestille mig, hvor hårdt det må være. Jeg kender dig ikke personligt, men jeg fornemmer du er sej og forstår at leve og nyde livet, trods de stød verden gi’r. Når jeg læser din blog, minder du mig lidt om H.D. Thoreaus digt:
“I went to the woods because I wanted to live deliberately. I wanted to live deep and suck out all the marrow of life. To put to rout all that was not life and not when I had come to die discover that I had not lived.”
Kong Mor
29. november 2011 at 09:11Må mange lys tændes og mildne lidt.
Må bløde minder pakke jer ind og passe på jer.
Tanker herfra..
mette
29. november 2011 at 09:03Varme tanker fra meg, til deg og dine.
Joan
29. november 2011 at 08:45Varme tanker.
Netop – INGEN kender og kan mærke hvordan det er at være DIG i dag…..eller alle de andre dage…..
Kh Joan
unikarina
29. november 2011 at 08:41Varme tanker herfra… Glæder mig over at du tænder lys for Alexander – men også for livet. Det tror jeg, at han vil sætte pris på.
Fríða
29. november 2011 at 08:39åh Liselotte, desværre er der nok ingenting én kan göre for dig andet end sende dig knus og varme tanker, så det gör jeg. håber du kan föle hvor mange vi er der tænker på dig/jer i dag.
kh.fra Island
Frida
Marianne
29. november 2011 at 08:36Kjære, kjære deg Liselotte!
Du har min dypeste medfølelse!
Og jeg vet at sorg gjør seg gjeldende på så mange måter.
Du har rett til å uttrykke sinnet ditt! Jeg håper du tar deg anledning til det! Husk at når man venter på en anledning, så går tiden, og…
Masse gode klemmer fra meg!
Karina
29. november 2011 at 08:34Mange tanker til dig!
Susanne Nielsen
29. november 2011 at 08:31De varmeste tanker til dig og dine. Pas godt på hinanden. Jeg vil tænke på jer. Det må være det værste der kan overgå en, jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig hvor hårdt det må være at miste sit barn.
Kærligst Sus
Solveig
29. november 2011 at 08:29Varme tankar går til deg og dine i dag.
Solklem
Ulla
29. november 2011 at 08:21Jeg tænder et lys for dig Liselotte og for Alexander, Oline og Kenneth.
Må dagen blive tåelig..
kirsten
29. november 2011 at 08:18mine tanker er hos dig, ved hvordan du har det indeni
Mette
29. november 2011 at 08:16De bedste tanker til dig. Dit smukke indlæg fik tårerne til at lave en faretruende vandstand i min øjenkrog for at miste sit barn må være den største sorg i verden. Dagen i dag er din til at gøre præcis hvad du skal for kunne holde dagen ud.
Til Anette – hvor gør det mig usigeligt ondt at høre, at du har mistet hele 2 voksne børn. Hvor må det være svært. Det største kram til dig også….
Gitte Gade
29. november 2011 at 08:16Du får lige et kæmpe knus af mig. Håber du kan mærke jeg krammer dig. KNUS Gitte
Susanne
29. november 2011 at 08:12Ubegribeligt, umuligt, uacceptabelt, urimeligt at dette skal overgå noget menneske. Også tanker herfra.
Lene
29. november 2011 at 08:07Du og I har været i mine tanker denne morgen, jeg tænder lys og mindes dine fortællinger om Alexander. Jeg mødte aldrig Alexander og alligevel har dine fortællinger om Alexander vist mig en dejlig dreng, som på trods af svære handicap formåede at sætte aftryk, som varer ved. Knus og kærlige tanker
Tante T
29. november 2011 at 08:01Jeg er mor, og det stikker i hjertet og suger i maven at læse dine ord.
Jeg er også datter af en mor der har mistet, – pas på Oline ♥
Mitte
29. november 2011 at 07:58sender varme tanker….
Anni
29. november 2011 at 07:57Kære Liselotte! Jeg tænkte på dig og dine da jeg lukkede min PC op i morges, og sender dig mange knus og klem!
Anette
29. november 2011 at 07:43Kære Liselotte
Min dybeste medfølelse. Jeg mistede min datter for 6 år siden og min søn for 5 år siden, de var begge voksne ( 26 og 34 år). Sorgen river i een.
Kærlig hilsen
Anette
Catarina
29. november 2011 at 07:41Klem og mange tanker til dig og familien.
Lotteriet
29. november 2011 at 07:35Jeg tænder lige et lys for jer allesammen. Knus herfra