Frokost i selskab med svanerne

I dag fik jeg tid forærende, så jeg fik den frokostpause, jeg havde drømt om. Jeg kørte ud på et af mine yndlingssteder i byen. Det er stadig centrum, men det er med udsigt til fjorden og havnen, byen og sejlrenden. Vi har nemlig stadig sådan én. Lidt endnu.

Udsigten er til Nørresundby eller Solsiden, som de gerne vil kaldes derovre. Man ser jo hvorfor. De vender rigtigt for solen, siger de. Underforstået, at det gør vi ikke herovre på Aalborgsiden. Jeg er naturligvis stærkt i tvivl om hvorvidt den påstand står til troende ;-)

Stedet er lige ved jernbanebroen i vestbyen. Måske du kan huske, at jeg tidligere har fortalt om den bro.

I dag var der ikke noget tillokkende ved vandet under den. Det ser koldt ud. Rigtig koldt. Isen pakker og der er slet ikke tvivl om, at fuglene sulter, for så snart nogen gør holdt ved kajen, kommer de fra nær og fjern i håb om lidt mad. Ikke forgæves, kan jeg tilføje. Jeg fodrede dem, men jeg var bestemt ikke den eneste. Længere henne ad kajen stod andre, som også fornøjede sig med at dele frokost med måger og svaner.

Svaner er vrede fugle. Jeg ved ikke andet. Måske det ikke er sandheden, men det er sådan, jeg oplever dem. Vrede. Hvis de ikke hakker på mennesket, hakker de på hinanden. De er vrede.

De er også mange. Ved kajkanten talte jeg mange og jeg kunne se dem, så langt øjet rakte i begge retninger. De er sultne og de slås gerne med mågerne om det mad, vi mennesker fodrer dem med. De hugger og hakker, mens de sluger alt, de kommer i nærheden af. I dag var det blandt andet lidt af en sandwichbolle fra min frokost.

De er smukke fugle og de lader dig gerne komme tæt på, hvis du tør. I dag turde jeg, fordi kajkanten var mellem os.

For mange år siden jagtede en svane Alexander og jeg tværs gennem Utterslev Mose og helt op til havelågen på Horsebakken. Guderne må vide, hvad der irriterede den så meget, men jeg skal love for, at jeg kunne skubbe barnevogn den eftermiddag.

Jeg forlod svanerne for at færdiggøre dagens dont. Forude lå tre timer, inden jeg ville sidde hjemme med en kop kaffe og de lune sokker. Det er nu. Jeg er svært tilfreds med, at det er det.