Søndagstur i Himmerland med Mulbjerge som afstikkerhumørboost

Det er ikke svært at lokke Kenneth til en søndagstur. Hvis han har den mindste chance for at vride tiden ud af dagen, er han altid frisk på en tur ud i det danske sommerlandskab. Også i dag, hvor vi kørte tværs gennem det nordlige Himmerland og endte ude ved Kattegat, hvor vi gjorde holdt ved Mulbjerge.

Vi drejer ned lige inden Mulbjerg Kro og sniger os ned ad den smukkeste, smalle vej, som fører lige lukt ned til forstranden, hvor udstillingen om kystfiskeriets historie holder til. Inde i bygningen er for øvrigt rejestrygenet og andet udstyr, som gør det sjovt at være barn i vandkanten, men i dag er vi absolut alene. Ikke et menneske er i sigte. Kun os, men vejret er vel heller ikke ligefrem noget, man frivilligt bevæger sig ud i, medmindre man er småtosset som os. Vi gør!

Da jeg kigger på himlen og tager mål af turen ud til broen, når jeg at blive i tvivl, men jeg elsker regn og tænker, at bilen er varm og dug kan blæses af vejen, så jeg lokker og Kenneth er frisk.

Vi begynder turen derud og det er jo i virkeligheden et helt fantastisk vejr at være ude i. Det er frisk og en af mine yndlinge. Jeg bliver jublende glad; ja nærmest lykkelig, mens vi traver ud mod verdens ende. Helt nede i maven kan jeg mærke, at det her er godt for mig. Min sjæl glædes og trives. Jeg skal huske det. Det er gratis velvære og den danske sommer er ikke karrig med denne vejrtype ;-)

Jeg når at blive kold på turen ud. Jeg har i min iver glemt jakken, så det blæser gennem sweateren og der er jo ikke sommervarme at hente udenfor i disse dage, men jeg glemmer det, da vi nærmer os enden og havets brusen for alvor når os. Det raser. Lige der, udenfor revlen, ligger det og bruser, mens det skifter farve med skyernes hastige skift.

Her er stadig ikke dybere, end jeg omtrent ville have tørre knæ, hvis jeg hoppede i. Det gør jeg ikke. Det er for koldt i dag og faktisk er jeg meget lidt vild med østkysten, fordi jeg ofte synes, at den er for stillestående og derfor også klistret at få mellem tæerne, men her er smukt. Øst og vest har hver deres charme og jeg er ikke uimodtagelig for denne.

Jeg spejder efter småfisk, men opgiver, da jeg ser, at Kenneth er på vej retur. Så følger jeg efter, som Kongens Efterfølger, for jeg vil så nødig efterlades og jeg har overladt bilnøglen til ham denne eftermiddag.

Inde ved bilen igen, får vi langsomt varmen, mens vi nyder det sidste glimt af Kattegat. Varmen kunne sikkert være hentet med en travetur oppe i Mulbjerge, men vi har valgt anderledes i dag og får jeg lov til at bestemme, vil vandet vist altid vinde. Jeg forbinder det med frihed. Jeg kan lide det.

Resten af turen går gennem smukke sommerlandskaber. Himmerland er smukt om sommeren, ligesom resten af Danmark og vi tager de absolut mindste veje, når vi kan komme til det. Grænsen går ved grus, men ellers er vi friske og vi nyder, at vi har tiden til at læne os tilbage og bare nyde. Vi lander hjemme for en times tid siden. De unge maler fortsat, da vi ankommer, så vi går langsomt i gang med aftensmad. Det er der, vi er nu. Langsomme, tilfredse og nu næsten klar med maden.

Foran venter en aften uden ret mange pligter. Det er i orden med mig. Tak :-)