SuccaPlokki eller hvordan torsdag sagtens kan være forkælelsesdag

Nogen gange skal der lidt hverdagsforkælelse til. Bare fordi. Sådan er torsdag, så der lå små ugler og ventede på, at Kenneth dejlige medhjælpere skulle møde ind.

Jeg havde forregnet mig, for Lisette holdt fri i dag, men så venter hendes lille, kloge ven bare på, at hun kommer i morgen. En ugle-pindemåler-ven med indbygget glad fornemmelse, for hvem kan være sur, hvis man skal bruge så venligt udseende et værktøj? Ikke mange, tror jeg.

Kenneth har virkelig skudt papegøjen med de to nye medarbejdere. Det er et par gæve kvinder, som glad og gerne lytter til hans mange idéer. De supplerer, skyder ned eller løfter op og han har stor glæde af, at de ikke alene er ekstra hænder, men også ekstra kreativitet og initiativ, idéer og sjove påfund. Der er latter og glade dage inde ved siden af, når man passerer og det gør mig så glad. Derfor fik jeg lyst til at glæde dem med en lille, sjov gave.

Chefens kone, det er mig. Når det går heftigt for sig, kan de titulere mig Fru Direktør, men ellers rækker chefens kone og den slags kaster altså forbavsende lidt respekt af i det selskab, så jeg ved ærlig talt ikke, om jeg synes det værd at håndhæve ;-)

Selv fik jeg ingen ugle. Jeg glemte det. Jeg bestilte til alle andre end mig, sagde hunden, men til gengæld fik jeg alligevel lidt andre, sjove og strikrelaterede redskaber.

Sjovest er nok min ring. KNIT or DIE står der på den og så er den for øvrigt udstyret med pindemålet til yndlingene. Den er både pjattet og lidt nørdet og det elsker jeg.

Der rendte andet vand i åen og jeg synes faktisk, at du skulle smutte forbi det kolde nord og tjekke finske Aleksi Viirilä’s SuccaPlokki. Han laver altså de fedeste ting, synes jeg og alt er lavet af genbrugsmaterialer. Me like :-)