Vil du med mig ud på byggepladsen?

Vil du med mig ud på en af byggepladserne? Den, der ligger lige udenfor mit køkken, og tidligere gav plads til morgenture i bare tæer, kaffe i krus med sweater på, for ikke at fryse og mange, dejlige timer i den friske luft. Det vi kaldte terrassen. Der, hvor Kenneth nu har afsat plads til en af de største terrasser, jeg nogensinde kommer til at eje. Lige nu er der sat af til 120 m² trædæk, men det skal retfærdigvis siges, at dele af dækket bliver konverteret til gulv i mit nye orangeri, når jeg en skønne dag er så heldig, at det kommer op at stå.

Måske ikke mere snak, men i stedet en stak billeder. Morgenbilleder skudt for et øjeblik siden og med en kaffe indenfor rækkevidde.

Forarbejdet, som er det, der tager tid, er nu ved at være ved vejs ende og de første strøer er lagt og omfanget af terrassen går langsomt op for mig, fordi jeg nu har fået området visuelt afgrænset.

Helt ovre til højre i billedet på den yderste del af terrassen skal orangeriet bygges. Den ene gavl vil omtrent starte, hvor bræddebunken ligger. Huset vil komme til at ligge parallelt med huset her og det vil – for at illustrere størrelsen omsat i forholdsvis nemt forståelige mål og fordi det er idéen at bygge sådan – blive seks dobbeltdøre langt og to dobbeltdøre bredt.

Mellem huset og orangeriet kommer trædækket til at ligge og invitere til udeliv. Der bliver gode fire meter over til starten på orangeriet og trædækket fortsætter hen forbi mit køkken og ud i haven, så der også i sidste ende skal være gode fire meter trædæk rundt om og for gavlen af orangeriet. Med andre ord bliver der så meget trædæk, at alle mine havemøbler kommer til at stå og råbe til hinanden, men så ved jeg da, hvad jeg skal ønske mig de næste mange år.

Orangeriet skal bygges, så der i den ene ende vil være plads til at plante træer direkte i jorden. Der skal være plads til lidt sjov og ballade på plantefronten, men mest af alt skal der være plads til hyggehjørne med masser af puder og tæpper. Der skal gerne være plads til en spiseplads, så vi kan spise derinde også når det regner. Der skal være plads til, at jeg kan forlænge udelivet og smide mig derude i det tidlige forår med en bog eller sætte mig med strikketøjet, mens jeg nyder de allertidligste solstråler.

Idéen med dobbeltdørene er, at det skal kunne lukkes op mod omverdenen og på kryds og tværs, som man har lyst til. Med andre ord skal det rumme muligheden for at være lukket inde i egen hule, men også være med i alt, der måtte foregå på terrassen. Om idéen med dørene holder, må vi lige have afklaret hos en fagmand, men jeg håber det, for det ville blive et dejligt, fleksibelt uderum.

Der er linet op til sjov og fest derude. Jeg glæder mig sådan og så lader jeg være med at se længere ned i haven, som ligner en ulykke og en pløjemark. Lidt selektiv er man vel altid :-)