Count your blessings

– så det gør jeg!

Vi er landet i Frankrig. Dordogne er smukkere end smukt, men vi er altså også landet et godt sted. Vi bor helt ude midt i ingenting og de eneste lyde der er, er gæssene, fårene og den ko, som synes, at den ind imellem vil brøle gennem et landskab så smukt, at jeg brød ud i glædestårer, da jeg ankom.

Gå så langt I vil. Det er først, når I rammer et hegn, at jorden ikke mere er min, var beskeden. Øjet har ikke nået hegnet endnu og udsigten er indtagende og åndeløst smuk. Jeg er bare SÅ glad for, at det er lykkes mig. Vi skal være her i 2½ uge. Jeg kan ikke få armene ned.

Okkedog… Lone og jeg HAR ligget i poolen. Udsigten der fra er også formidable, som de siger. Vi bor uforstyrret, privat og helt igennem dejligt. Jeg er bare HELT klar til at lave ingenting. Jubi, at jeg har lov :-)

PS – sagde jeg, at der fra i morgen bliver voldsom sommer med over tredive grader? Nå ikke? Det gør der!