12

Dordogne min søndags længsel

Søndag er insisterende, grå og blæsende, så jeg opgiver udeliv og kaster mig i stedet over køkkenskufferne, som længe har trængt til en overhaling. Jeg tømmer dem ud på køkkenbordet. Deres indhold fylder mere, end jeg har plads til. Så breder jeg mig ud på gulvet også.

Jeg sorterer, kasserer og vasker op og ned, mens jeg undrer mig over, hvordan i alverden vi har fået slæbt det meste af en basar hjem i de få, kompakte skuffer, vi har til rådighed. Jeg er godt i gang, da Kenneth stikker hovedet frem og siger, at han lige har konfirmeret sommerferien.

Pludselig er jeg ikke længere i mit køkken. Jeg er i Dordogne. Jeg kan dufte mark og skov. Jeg kan mærke solen i nakken og jeg husker tydeligt hvor dejligt det er  at sidde ved bredden af Dordogne og nyde gode venners selskab, mens vi beundrer et imponerende fyrværkeri i anledning af Frankrigs nationaldag i sommeren 2013.

Jeg husker sagtens landskaberne. Jeg husker kvæg og fjerkræ, lyden af fårene hos naboen og nydelsen ved både den tidlige morgendukkert og den sene aftensvømmetur med kig til stjernerne.

Dordogne

Oprydning og rengøring af skufferne i køkkenet går pludselig som en leg og da jeg støder på den vilde rosmarin, jeg plukkede dernede, bliver jeg let om hjertet ved tanken om, at jeg skal gense det hele om ikke så forfærdelig mange måneder. Det er virkelig noget, jeg glæder mig til.

Du vil sikkert også kunne lide