Måske ved du, hvordan det føles at tilbringe det meste af en dag på møntvaskeri.
Måske kan du fortælle historier om, hvordan møntindkastet på sæbeautomaten lige indenfor døren på møntvasken på Bellahøjvej efterhånden er blevet så skæv, at det kræver en helt særlig teknik at få den til at sluge mønterne.
Måske kan du huske dengang, da du læste Krig & Fred siddende på den hårde træbænk med ryggen presset op ad væggen mellem industricentrifugen og bordet til at folde det tørrede tøj på.
Måske husker du duften af det nyvaskede, tørrede og stadig varme tøj, når det kom ud af de menneskestore tørretumblere.
Måske kan du stadig genkalde dig fornemmelsen af de skæve plastikhjul og den alt for bløde og eftergivende plast, når du trak din vogn med tøjet rundt mellem maskinerne i møntvasken.
Mig? Jeg har kun sjældent været nødt til at henlægge tøjvasken til et møntvaskeri, men jeg har nu altid syntes, at det var sådan et hyggeligt sted med en næsten magisk stemning.
Rantzau Møntvask ligger lige der, hvor jeg passerer ind og ud af byen. Jeg tænker hver gang på de timers liv, der gennem årene har været henlagt til neonlys og duften af vaskepulver, men jeg har endnu ikke set ét eneste menneske anvende vaskeriet.
Måske kommer jeg bare på de helt forkerte tidspunkter af døgnet. Måske er her fest efter klokken 19.30. En dag må jeg forbi og sikre mig, at jeg ikke går glip af en fest :-)
34 kommentarer
Gunnar Nygaard
12. januar 2016 at 22:17Hej
Helt tilfældigt faldt jeg over dette indlæg. Det er da rart at se , at stort set alle har/havde gode minder fra møntvasken. Se det er faktisk mig der driver Rantzaus-møntvask , og jeg vil give dig ret i, at det må være de forkerte tidspunkter du kommer forbi. På de hektiske dage eks den første weekend i måneden, hvor su en er nogenlunde intakt, så kan der faktisk godt være kø, selvom der er 23 maskiner til rådighed. Men en god og rar stemning er der, så jeg nyder faktisk selv at gå derned og hilse på folk
Lasse
17. oktober 2023 at 10:33Der er ikke ret mange møntvaskerier tilbage
Karin Abildhauge
29. marts 2014 at 09:34Det er ikke at genskabe minderne, jeg er i vaskehus , når jeg skal vaske tøj, har ikke mulighed for vaskemaskine og tørretrombler i lejligheden. Dog er det uden mønt indkast. I dag sker det med chip, min nøgle, den passer over alt, til min indgangsdør, hoveddør, kælderdør, cykelrum, renovationsrum, vaskehuset, vaskemaskiner, tørretrombler og varme drikke automaten.
Lidt fra min hverdag. Og tak for dine reflektioner, og dit oplæg.
Liselotte
28. marts 2014 at 12:32Endnu flere skønne historier. Tak :-)
Anette
27. marts 2014 at 22:03jeg er kommet i dette vaskeri sammen med min veninde som for mangenår siden boede i Rantzausgade – så det er sjovt at læse kommentarerne og se dine billeder
liselotte
27. marts 2014 at 16:00Jeg har faktisk været der for nylig – for at vaske. De har nemlig en monsterstor vaskemaskine, hvor man kan vaske en topmadras i dobbelt størrelse. Og den her trængte, ganske meget, til en gang vask. Der var en ‘vasker’ mere, og det var helt hyggeligt at være på vaskeri igen. Da vi boede til leje i Aalborg Øst en gang i det forrige årtusinde, læste jeg om aftenen på AAU. Der blev læst mange lektier med lyden af maskinernes snurren i øregangene. Så det var at forene det nødvendige med det nyttige. Ved ikke lige, hvad der var hvad.
Charlotte Illum
27. marts 2014 at 14:56Tænk, der var jeg søndag formiddag – fordi Henriks vaskemaskine er gået i stykker… vi fik kaffe og rundstykker – avis og småsnak mens 3 maskiner vaskede på samme tid… og jeg nød det..
Inge
27. marts 2014 at 10:36Kære Liselotte :-)
Jeg bor lige skråt overfor det vaskeri, og bruger det jævnligt. Det er pudsigt at det faktisk ér rigtig hyggeligt at sidde der! Jeg får altid en dejlig ro i hele kroppen – for sidder jeg dér og venter – ja så kan jeg jo ikke så meget andet end dét (og så måske lige strikke lidt OG høre Marie K imens). Det er saligt :-)
En vask koster 34,-…og det er til gengæld en smule dyrt :-)
Tak for alle dine skønne indlæg og bidrag til verden!
Lotte
27. marts 2014 at 07:46Og mine fem cent. Min bror og jeg morede os med at køre hinanden rundt i de skæve plastikkurve med hjul for fuld smadder, mens vi vaskede (alt) familiens tøj på den lokale møntvask. Det var på Østerbro, den er der endnu ved siden af den cykelsmed, der også stadig er der.
Og så sad vi på centrifugen fordi, vi synes den passede til vores rumper.
Nogle gange kom der en gammel dame og skældte ud.
Ja, tak for den reminder.
Liselotte
27. marts 2014 at 07:20Jeg ELSKER når vi får taget hul på sådan en guldgrube af historier og minder. Vi kan allesammen en eller anden historie om et møntvaskeri. Det er måske banalt, men det er også bare fantastisk! Tak for at dele alle jeres historier :-)
Violykke
26. marts 2014 at 22:54Jeg husker møntvasken i Nr. Alslev på Falster, der boede min mormor og hun havde ikke vaskemaskine, elskede når vi skulle der hen, så til slikmutter og købe 5 øres ting, og så hen og vente, tak fordi du fik mig til at tænke på de skønne stunder.
Lasse
12. marts 2023 at 15:58Møntvaskeriet som lå i nr Alslev på Falster havde det også centrifuger
Ella
26. marts 2014 at 21:20Jeg kommer i tanke om at jeg vaskede sammen med en studiekammerat. Vi ville “dele” en øl, og stor var frustrationen, da vi ikke havde en oplukker og kun havde en femkroneseddel. Til oplysning: sådan en kan man ikke åbne øl med. Men vi havde det nu hyggeligt alligevel :-)
Annes indfald
26. marts 2014 at 21:10For længe, længe, længe siden på en helt almindelig dag i en lille møntvask her i byen, midt i vasketøjssammnenlægning, accompagneret af centrifugering og tumblere, friede min mand til mig… med en rød rose … og helt ned på knæ…
De andre damer i vaskeriet gik helt stå! endelig skete der noget ud over det sædvanlige!
Jeg sagde ja…… Det var i 1972!
Siden har jeg sat stor pris på egen vaskemaskine og ørretumbler….. Og særligt stor pris på manden!
Mette mikkelsen
26. marts 2014 at 20:37Hej
sikke et dejligt indlæg. Jeg hører til dem der har en passion omkring vask og vaskerier. Idag foregår det jo herhjemme, men i 70′ rene da jeg var ung ELSKEDE jeg at sidde på vaskerier, kigge på mennesker, forestille mig hvad de lavede, følge med i hvordan de gjorde, gætte på hvad de lavede og hvem de vAr osv osv. Jegvelskede det så meget at jeg en gang om ugen vaskede for min ældre bror og hans kæreste som boede i lejlighed uden vaskemuligheder. De var glade, modtog en kæmpe sæk vasket, sammenlagt tøj og jeg havde fået et par hyggelige timer i selskab med monster store tumblere, separate centrifuger osv. Masser af duft af rent tøj, det var bare det bedste. Da jeg senere blev gammel nok til at flytte hjemmefra overtog jeg den samme lejlighed . Elskede stadig at vaske og hele stemningen, faktisk så meget at jeg kunne finde på at drage afsted en lørdag aften. Til stor fortrydelsesret for min kæreste som boede isamme lejlighed….. Det forhold holdt kun et halvt år efter vi var flyttet sammen, idag kan jeg godt forstå at han følte sig vraget- til fordel for vasketøjet på en dejlig lørdag aften…
tror jeg har været lidt besat af vasketøj altid,hele familien mindes tit hvordan jeg i mit barndomshjem sad i min lille kurvestol ude foran vaskemaskinen og nød hele processen.
idag er det at vaske stadig det eneste husarbejde jeg ikke er ked afsat lave. Efter et liv med tre børn er jeg dog mættet,men foretrækker stadig det fremfor alt andet rengøring osv.
Jeg savner dog vaskerierne, der var noget særligt over dem, også et socialt element , tror det for mange var stedet hvor man kunne få snakket med andre, specielt dem som var ensomme og alene. Når vi besøger vores voksne børn i København går jeg ikke forbi et vaskeri uden lige at kigge indenfor. Har været så vidt at jeg har drømt om en kombineret cafe og vaskeri, med masser af bøger, hvor man kunne sidde og hygge samtidig med at maskinerne surrede. Det kunne da være perfekt. Det var en af de drømme jeg gerne ville have levet ud….
tak for et herligt nostalgisk indlæg der fik mig til at mindes en masse gode oplevelser.
kh
mette
Kirsten
28. marts 2014 at 12:58Hej Mette
Cafe og vaskeri findes her i København, fantastisk ide :-) Og så er der så stemningsfuldt.
http://www.thelaundromatcafe.com/da
Annette
26. marts 2014 at 20:03Benytter idag gerne møntvaskeri til at rulle duge og sengelinned, genkalder mig dufte og stemninger som du så levende beskrev når jeg vaskede på møntvaskeri på Nørrebro i 78-84 :-) herligt tilbageblik :-)
Mette
26. marts 2014 at 18:04Jeg har tilbragt mange timer præcis der. Min første lejlighed lå på det andet hjørne – Christiansgade/Aagade – lige over den tidligere ‘Café Rantzau’ og alt vores tøj kørte ugentlig i de maskiner.
Vaskeriet har forresten forandret sig mindre end jeg har på de 32 år :)
Liselotte
26. marts 2014 at 18:35Ha ha ha… den sidste bemærkning er skøn og sådan er der vist med så meget Mette ;-)
Karen
26. marts 2014 at 17:3181/82, værelse på tredie i Langesgade, køkken i skabet, toilet på gangen og bad på 2.sal. Og så forresten telefon nede på hjørnet ved bageren ;)
Liselotte
26. marts 2014 at 17:44Man klarede sig jo Karen ;-)
Lotte L
26. marts 2014 at 17:23Åh var lige tilbage i tiden , hvor jeg sendte manden på vaskeri med den ældste på 2 år, og blev hjemme med nyfødte lillesøster. Uuuh sikke et arbejde med bleer, børnetøj o. lign. Hurra for vaskemaskine og tørretumbler. Og forøvrigt var jeg på garnudsalg for at kigge og der var den jo sommersky – opskriften , tak for det. Den skal da strikkes ;) fortsat god dag
Liselotte
26. marts 2014 at 17:40Ja, det MÅ have været et stort arbejde med små børn og ingen vaskemaskine :-)
jette
26. marts 2014 at 17:16Jeg har kun to gange været på møntvask. Den ene gang i min barndomsby, Aulum – den anden gang i Paris. Første gang – for 3-34 år siden, var vi på vej hjem fra ferie og havde ikke rigtigt noget rent tøj. Vi skulle være hos mine forældre et par dage, inden vi kørte helt hjem og derfor måtte der jo vaskes noget. Det jeg husker bedst, er da vi puttede de våde klude i en centrifuge, opretstående og boltet fast i gulvet. Alligevel gav den sig nærmest til at hoppe rundt i lokalet, da vi satte den i gang. Som jeg husker det, skyndte vi os at slukke igen og forlod stedet, lettere chokerede.
Den anden oplevelse, som fandt sted for 6 år siden, udsprang af et biologisk fænomen, som var, om man så må sige, på retur hos mig, og derfor var jeg helt uforberedt. Det udløste en påklædningsmæssig katastrofe. Det var dagen før jeg og min veninde skulle hjem, en søndag. Og jeg havde kun underbenklæder med, så det rakte til de dage vi skulle være der. At købe nye var nok ikke umuligt, men sikkert besværligt, så vi måtte på møntvask. Heldigvis var der et, ikke langt fra hotellet. Så jeg har prøvet at sidde på et parisisk møntvaskeri og læse – ikke Krig og fred, det er en af de utallige “den-skal-man-læse” bøger, som jeg ikke har læst – og desværre har jeg glemt, hvad det var jeg læste.
Da maskinen var kommet godt i gang, blev vi enige om, at vi nok godt kunne forlade stedet. Det viste sig, at vi var meget tæt på Champs-Elysées, så vi nåede i Ladurée og fik købt macaroons. Intet er så galt, at det ikke er godt for noget!
Liselotte
26. marts 2014 at 17:33Sikke dog en skøn historie Jette :-)
Fisker & Fernández
26. marts 2014 at 17:06Jeg har brugt det et par gange, da jeg slog mine folder i Priorgade :-)
Liselotte
26. marts 2014 at 17:39Du boede jo nærmest nabo til møntvasken ;-)
Anne
26. marts 2014 at 17:05Jeg bruger lige præcis dette vaskeri om sommeren, når jeg kommer hjem fra camping i Italien med 6 sække håndklæder og linned (vi har mange børn) – så er det ligesom af vejen , og vi nyder resten af ferien.
Perfetto og man er samtidig hensat til en anden tid i et par timer eller tre.
Liselotte
26. marts 2014 at 17:38Det er ret smart Anne. Møntvask til alt ferievasketøjet. Det trick vil jeg huske :-)
Ella
26. marts 2014 at 17:05Ohøj, vores gamle møntvaskeri. Utallige er de timer jeg har tilbragt der. Sækkevis af beskidte klude er blevet vekslet til rene tekstiler i de rum. Jeg hyggede mig med at stå og lægge tøj sammen ved de store borde. Sær lyst at have, og den er forlængst forsvundet.
Liselotte
26. marts 2014 at 17:36Var den intakt, var du også forlængst installeret ude i mit bryggers Ella ;-)
Ella
26. marts 2014 at 21:16Det ville ellers være hyggeligt, men jeg har en der kommer om natten og fylder vasketøjsskabet med snavsetøj, og en kurv med tøj der skal lægges sammen. Jeg overvejer at skifte låsen ud. ;-)
Jytte gade
26. marts 2014 at 16:46Lige dette møntvaskeri brugte jeg da jeg var ung og lige flyttet hjemmefra, boede i en lille 2 værelses taglejlighed, sammen med kæresten, der var toilet på bagtrappen og ingen bad. Dette måtte vi klare på arbejde eller hjemme hos forældrene. at se det kalder nogle minder frem fra for ca 40 år siden.
Liselotte
26. marts 2014 at 17:35Jeg husker også lejlighederne med toilet på bagtrappen. Vi havde inde i lejligheden, men vi var ikke dem, der var flest af, hvor jeg voksede op Jytte :-)