Vagthunde vogter

Vagthunde vogter. Min Hund vogter også, men det er over muligheden for at snige sig op under den endnu varme dyne, når vi forlader den. I dag var han heldig, at jeg bar over og lod sengetæppe være sengetæppe. Nu ligger han og hygger sig under min dyne, mens jeg vasker de sidste maskiner, inden jeg skal ned i butikken og gøre nytte.

Luksus er, at det er mig, der bestemmer, hvornår jeg er klar. Det er en gave at have pladsen og tiden til at vælge at vaske i stedet for at møde på arbejde. Det er faktisk slet ikke til at forstå og også i går, brugte jeg lidt tid på at minde mig selv om, at den time, jeg allerede havde afsat i den tidlige aften til afregning og planlægning af den kommende uge, kunne skrottes og i stedet bruges på hygge med familien, grin og måske lidt strik.

I dag er jeg stået sent op. I dag har jeg en tandlæge-tid, som ligger på en mandag og ikke på den onsdag, der var min ugentlige fridag og derfor altid blev brugt til den slags.

I dag har jeg hentet Dahlia indenfor, så alle vaser er fyldte med farvestrålende blomster. I dag har jeg støvsuget gulvet i køkkenet, tømt opvaskemaskinen og fyldt den igen. I hvert fald halvt.

I dag har jeg fundet strikketøjet frem, pakket tasken med ideer og kamera. Jeg skal tage billeder og pakke en masse skønne pakker og sende dem ud i hele verden. Jeg skal ned til mine skønne kolleger.

Jeg skal hyggesnakke med Lisette om vores forestående tur til Fanø. Jeg skal til Fanø i anledning af Strikkefestival for første gang nogensinde og det er måske en overdrivelse at postulere, at det er den, jeg skal ned til. Jeg skal være på øen samtidig med, at denne festival løber af stabelen, men jeg er ikke meldt til noget som helst. Jeg skal bo i sommerhus med en flok skønne kvinder, jeg ikke kender, men den slags er der råd for, så jeg glæder mig bare til at lære dem at kende og selvfølgelig står opholdet i håndarbejdets tegn. Der skal strikkes og hygges, spises god mad, drikkes vin og forhåbentlig grines en del. Jeg glæder mig helt vildt og det er jo lige om et øjeblik, så mon ikke jeg bare skulle se af at komme afsted ned og røre i forventningens gryde? Jeg tror det :-)