Talentløst ringe

Solen skinner noget så dejligt. Haven lokker. Solen lokker. Oskar har været med på arbejde i dag, så han er strøget ud for at sikre sig, at ingen har gjort krav på reviret, mens han var væk.

Mig? Jeg er bare så talentløst ringe tilpas, at det eneste, jeg har lyst til, er at sove. Længe og uforstyrret. Steen var så uheldig at blive syg. Han kunne ikke holde det for sig selv, den sjuft. Nu har jeg ondt i halsen. Jeg er snottet. Jeg har ondt i alle led, hovedpine og jeg er træt. Faktisk er jeg klar til at gå i seng og ikke melde mig ind i verden igen, før jeg ikke længere er så elendig, men jeg tror nu alligevel, at jeg vil finde sofaen og se om lidt tv og Olines hyggesnak ikke kan gøre underværker, for det er bare spild at lade så smuk en sensommerdag gå til spilde med elendighed. Jeg nægter!

Med hjem er nyt garn, maskemarkører og mod på at strikke lidt i den nye CottonWool. Måske jeg bare skulle brygge en kande te og fatte strikkepindene. Jeg er vist ikke til meget andet.

I morgen er jeg frisk. Vildt frisk.