Søndagsglimt

Søndag aften glimter forude. Vi har haft kaffe-visit. Vi har spist æblekage og Karins gode krydderkage. Vi har drukket skoldhed te. Vi har snakket med Annemette, Heidi og lille Irma – Oskars nye kusine. På fredag kommer de alle på besøg herovre og vi glæder os.

Vi har nydt en skøn, blid og mild efterårssøndag og for et øjeblik siden gjorde jeg klar til at bruge den sædvanlige time på at forberede den kommende arbejdsuge, da jeg huskede, at det gør jeg ikke mere med en time foran computeren, hvor jeg skriver ugerapport, udfylder kørselregnskab og forbereder den kommende uges tolkninger. Nu forbereder jeg mig også, men det er sammen med Kenneth.

Vi sætter os og snakker lidt om, hvad vi forestiller os, at vi skal nå i løbet af ugen. Det kan være alt fra lager-oprydning til nye fotos til en stak annoncer. Vi skal måske tælle lager af strikkepinde, fylde op på hylderne i butikken, ordne retur-post og kreditere. Måske skal der laves regnskab eller vi snakker om, hvordan vi får fundet tiden til at engagere modeller og får taget fotos til de opskrifter, vi har på trapperne. Det er hyggeligt og sjovt og jeg nyder det.

Efter en rå-skitse for ugen, skal Kenneth i gang med aftensmaden, mens jeg har det privilegium at kunne sætte mig i hjørnet i sofaen og bare nyde, at jeg har fri lige til i morgen tidligt.

Nye vaner tager tid. Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til, at jeg arbejder hos Garnudsalg. Jeg venter hvert øjeblik, at de ringer fra CFD og spørger, hvor pokker jeg bliver af. At kunden står og venter. Jeg tager mig selv i pludselig at få koldsved, fordi jeg tror, at jeg har glemt at tage ud til en opgave for så at huske, at det er helt i orden, at jeg står med hænderne begravet i garn og strik.

Nye vaner tager tid. Det er godt at have nogle gamle, som ikke kræver energi. Søndag aften i sofahjørnet kræver ikke andet, end jeg lige tager mig sammen og flytter mig. Om et øjeblik …