Onsdag, en fridag med plads til både sol og gråt

Onsdag er fridag. En tiltrængt og længe ventet dag med plads til at indhente forsømmelser og i det hele taget indhente mig selv. Det skal gøre godt i en ellers lidt fortravlet hverdag og selvom jeg havde intentioner om at sove længe, så blev det ikke sådan. Vi har stadig ingen gardiner for dørene i soveværelset, så lyset vælter ind og udenfor dørene ovenfor står solen op, så der bliver tidligt lyst. Det elsker jeg. Lys skal drikkes i store slurke, for om et øjeblik er der alt for lidt af det i meget lang tid.

Jeg nyder at vågne i bevidstheden om, at jeg ikke behøver skynde mig. Jeg kan være langsom. Jeg er det ikke, men jeg kan være det, hvis jeg vil …

Efter et bad er jeg klar til at bide skeer med vasketøjet. En stak ligger til sammenfoldning og andre bunker ligger klar til en tur i vaskemaskinen. Det er en uendelig strøm af tekstiler, der havner i de kurve i bryggerset. Du kender det sikkert.

Klokken ni kommer Steen. Han og Kenneth har planer om at male facade i dag. Vi flytter os fra næsten tyve år med rødt til tordensky-farvet blågrå bondegård i løbet af nogle dage. Det bliver en stor omvæltning. Vi er meget spændte på at se resultatet, men vi har drømt om at skifte farve længe.

Jeg går en tur omkring huset og taget et billede eller to, mens jeg tænker, at egentlig er det da også så pænt med den røde farve, for to sekunder efter at glæde mig til den nye farve, som kommer til at spille smukt med hvide vinduer og grønne planter. Det bliver godt. Jeg er sikker.

Onsdag bliver den dag, hvor der er plads til både sol og gråt. Om et øjeblik sætter vi i gang.