11

Pandebånd i patent på pind 6 i Funky Chunky

Pandebånd i patent på pind 6 i Funky Chunky – et stykke strik, der er hurtigt klar til de frostgrader, vi oplever lige nu.

Det er koldt ude. Rigtig koldt. Mine ører gør ondt på ingen tid, for de er sarte og slet ikke venner med kulden.Jeg husker at passe på dem og sørge for, at de er varme og tilpas.

Jeg elsker alle mine hjemmestrikkede huer, men det er ikke altid, at de er lige praktiske. Ofte går jeg med mit hår hæftet løst i en knold oven på hovedet og så ligner jeg altså en vanskabning, når jeg tager hue på, fordi jeg får et aflangt, mærkeligt ansigt med en tydelig gevækst på toppen af issen. “Og hvad så”, spørger du nok og jeg svarer, “ingenting”, for i grunden er det da ligegyldigt, men det er faktisk en lidt irriterende fornemmelse at bære hue med en knold på toppen. Så hellere en ørevarmer. En varm én af slagsen, tak.

I dag strikkede jeg mellem vaskemaskinens kalden, støvsugerens aktivitet med mig ved rattet og Olines livlige snak. På pind 6 går det stærkt.

Pandebånd i patent på pind 6

Resultatet er et pandebånd med smukke masker og varme, som gør godt de helt rigtige steder.

Jeg brugte en rest Funky Chunky og en strikkepind nummer 6. Jeg slog 19 masker op og strikkede patentstrik, til pandebåndet kunne nå sammen på toppen af hovedet. Efter aflukning af maskerne, syede jeg pandebåndet sammen med madras-sting. Efterfølgende slog jeg 9 masker op og strikkede et stykke patentstrik, som passede på tværs af pandebåndet. Jeg skulle bruge det til samlestykket foran på pandebåndet. Også det samlede jeg med madrassting på bagsiden af pandebåndet, som du kan se nedenfor.

Pandebånd i patent på pind 6

Det er ingen kunst at strikke pandebånd, når det foregår på så tykke pinde.Jeg brugte i alt 44 gram til mit pandebånd.

Jeg er allerede i gang med et i tofarvet patent. Sort og hvidt naturligvis. Det er sjovt at strikke :-)

Du vil sikkert også kunne lide

11 kommentarer

  • Avatar
    Svar
    Helle
    7. november 2017 at 20:01

    Kender du strikkefastheden på garnet

  • Avatar
    Svar
    Helle Clausen
    25. oktober 2016 at 16:45

    Hej. Lækkert pandebånd, som jeg kunne tænke mig at strikke. Men kan det passe, at jeg ikke kan finde det anvendte garn på jeres hjemmeside ?

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. oktober 2016 at 15:31

      Ja, det kan godt passe. Det er et garn, vi har haft over et par omgange, men kun som engangs-tilbud :-)

      • Avatar
        Svar
        Helle Clausen
        26. oktober 2016 at 19:15

        Hvilket vil du anbefale i stedet?

  • Avatar
    Svar
    Lonni Stoltenborg
    23. januar 2016 at 23:47

    Det blev et rigtigt fint pandebånd.
    Og du har helt ret jeg har samme problem når jeg har hestehale.
    Godt tænkt.
    Klem Lonni
    detgodelivbogen.blogspot.dk

  • Avatar
    Svar
    Sole
    23. januar 2016 at 16:23

    Flot pandebånd, enkelt og elegant!! Havde lige glemt alt om patent, det har jeg ikke prøvet i 30 år eller mere. Det må lige checkes igen.

  • Avatar
    Svar
    Anton Andreasen
    22. januar 2016 at 20:36

    Jeg er allerede i gang med 2 farver!!!!!
    Prøv med rød og hvid.
    Danmark spiller jo håndbold i øjeblikket, det vil se godt ud hvis jeg varmede øerne med et sådant.
    Så kan vi mødes på GUG torv og juble når/ hvis DK vinder
    (Hvis Kirsten kan nå et strikke et til mig)
    Anton GRV Gug

  • Avatar
    Svar
    Pernille Skov
    22. januar 2016 at 19:12

    Tak for tippet Liselotte. Har en rest funky chutney liggende, måske jeg skulle prøve… Omend patent også er nyt for mig. Hue, pandebånde…. Pr definition ser jeg dum ud – altså med noget på hovedet that is.

  • Avatar
    Svar
    Sandra
    22. januar 2016 at 10:14

    Tak for opskriften – jeg må prøve det – har heller ik prøvet kræfter med patent før… Jeg har det netop omvendt med huer vs. pandebånd. Jeg sys jeg ser tumpet ud med pandebånd – for når håret hænger løst så blir det lidt noget rod. Samtidig er jeg en frossenpind – så huer er nødvendige for mig. Men måske en hue i patentstrik kunne være noget i stedet?! Jeg tror det!

  • Avatar
    Svar
    Louise
    21. januar 2016 at 21:30

    Så lækker! Jeg har egentlig aldrig strikket patent… Måske jeg skulle prøve. Har lige strikket en virkelig lækker hue med dobbeltråd lamauld, og angorauld fra da min mand var barn. Varmt, blødt og absolut nødvendigt i denne kulde.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      22. januar 2016 at 09:51

      Ja, der er koldt derude, så alt til at varme er velkommen. Patent må du prøve, for det er sjovt :-)

    Byd gerne ind