Jeg skal love for, at vi er landet i hverdagen. Jeg er landet så hårdt, at jeg mistede pusten for en tid. Nu er det weekend og jeg trækker vejret helt ned i maven, mens jeg brygger kaffe og finder vej ind på værelset for at bruge lidt tid på at vågne.
Jeg har manglet inspiration og passion
Jeg ser strikkepodcast. Jeg bladrer gennem mine opskrifter. Jeg kigger i de nye strikkebøger, Winnie havde lagt til side til mig, da jeg kom på arbejde igen. Ingenting frister og jeg er frustreret, fordi jeg i meget lang tid ikke er faldet over strik, jeg virkelig har haft lyst til at strikke til mig selv.
Hov, der er den jo!
Pludselig er den der! Jeg ved, at det her gider jeg. Det er et stort projekt på små pinde, men jeg er frisk. Jeg finder farver frem. Nogle er gode, andre forkaster jeg med det samme. Dem, jeg kan lide, lader jeg ligge. Jeg arrangerer dem i små familier. Jeg skifter måske et medlem ud i ny og næ, mens jeg går rundt og kigger på de meget forskellige farvefamilier, jeg har skabt. Der skal vælges. Så gør jeg det.
Jeg er sikker i min sag
Jeg vakler ikke. Jeg ved, at jeg her har fundet lige præcis de rigtige farver til mig. Efter at have kigget gennem mange forskellige udtryk, ender jeg lige her. Smukke, blide, lidt skæve farver, men det bliver godt. Jeg ved det bare. Jeg kan næsten ikke vente med at starte, men først er der lige et dejligt hotel-ophold at finde plads til i kalenderen.
Der er bestilt ophold på Benniksgaard Hotel
Det lykkes. Vi skal til Gråsten i oktober. En gave fra vores familie bliver endelig sat i søen. Vi skal på skønt ophold på Benniksgaard Hotel og jeg glæder mig allerede til en efterårsweekend med ham, jeg elsker. Vi skal vel se Dybbøl Mølle og Sønderborg Slot og alt det andet området byder på. Jeg nærer jo en stor kærlighed til Tønder og Højer, så det bliver svært ikke at smutte der omkring også, nu vi er i den ende af Danmark, men jeg vil bestræbe mig på at være nærværende og åben for en ny egns-kærlighed.
Strikkeprøver – jo, jeg laver dem… ind imellem
Da opholdet er faldet på plads, vender jeg igen opmærksomheden mod mit nye strik. Jeg laver strikkeprøver og tester, at jeg overholder strikkefastheden. Jeg mærker, at jeg er tilfreds med farvevalget.
Kenneth har udviklet det ultimative værktøj for en strikker
Jeg skal strikke Sunset Highway af Caitlin Hunter. Den har potentiale. Den ender med at være top-lækker og fed i de farver, er jeg sikker på.
Jeg kan ikke vente, til jeg skal i gang, men først skal garnet vindes op i praktiske nøgler. Det gør mit automatiske krydsnøgleapparat for mig. Kenneth har udviklet det og det er simpelthen bare lækkert. Det er i træ og en arbejdshest af rang. Det arbejder loyalt og med en imponerende stamina for mig, så snart jeg stiller det op. Det gør jeg om lidt.
Rigtig god lørdag til dig :-)
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
2 kommentarer
Marianne
16. september 2017 at 16:06Kender godt det der at man leder efter noget man virkelig vil elske at strikke. Glæder mig til at se det færdige resultat. God weekend.
Liselotte
17. september 2017 at 13:13Jeg glæder mig også, men der er LANG vej. Ikke alene er det på en beskeden pind 3½, men det er også med flerfarvestrik og det er jeg altså temmelig udfordret i ;-)