Jeg er sådan cirka det mest pivede mennesker

Jeg er sådan cirka det mest pivede mennesker nord for Alperne, når det kommer til at fryse. Jeg kan det ikke! Jeg bliver grådlabil, lettere hysterisk og frustreret, så jeg er taknemmelig over, at det ikke var mig, politiet glemte i går …

De glemte til gengæld Kenneth, som sad i mere end fem stive klokketimer for åben dør i sommerhuset.

Desværre var det ikke længe, vi fik lov til at have det i fred. Jeg blev ringet op af politiet ved 18-tiden i går, at vi havde haft indbrud deroppe. En venlig nabo – som selv var ramt – havde taget turen ned ad vejen og konstateret, at der også var brudt ind hos os.

Intet er ødelagt

Der er kun taget en kæmpestor semi-professionel kaffebrygger fra Jura og intet er ødelagt eller behandlet dårligt. Gudskelov. Jeg havde næsten ikke magtet andet.

De er gået ind gennem bagdøren og har taget det, de skulle bruge og er løbet igen.

Eller løbet og løbet … De har da haft lidt at slæbe på.

Måske er de blevet forstyrret, men de har kun været i to af vejens seks huse og jeg håber aldrig, de vender tilbage. Jeg får jo usigelig lyst til at sidde vagt, men i stedet sætter vi videoovervågning op deroppe.

De andre ramte har fået stjålet et TV, en stavblender – forstå det, hvem der kan – og en kaffemaskine. Det er kaffetørstige tyveknægte med en forkærlighed for køkkenudstyr, der har været forbi og måske de har tænkt efterfølgende, at vores kaffemaskine var lidt sjovere, end den de allerede havde hentet i det første hus.

Elendige tyveknægte

Elendige tyveknægte. De gør mig så ked af det og vred. Hver gang.

Det er nemlig sådan, at nogle mennesker kommer igennem et helt liv uden et eneste indbrud, mens andre rammes flere gange.

Vi hører til den sidste kategori og vi er ikke sådan nogle, som opfører os hverken specielt skødesløst eller har dyre designermøbler. Vi er helt almindelige mennesker. Bare nogle af dem, som åbenbart skal opleve det her adskillige gange i løbet af livet. Dette er i hvert fald vores femte indbrud fordelt over næsten lige så mange adresser. Øv for den …

Trøstespisning kan også være en god suppe

Spiser du meget suppe? Jeg gør ikke. I hvert fald ikke frivilligt. Jeg synes ikke, at jeg bliver rigtigt mæt af supper. De er sjældent fyldige nok til mig, men ind imellem forbarmer jeg mig over Kenneth, som elsker suppe, og koger en af slagsen.

Jeg kan gå med til supper med masser af fyld og jeg supplerer gerne selv med kogte ris eller lignende, for at få den fornemmelse af at spise “rigtig” mad, jeg godt kan lide.

I aften er Kenneth ude

I aften spiser vi sent. Meget sent. Først ved halv-ti-tiden, hvis jeg skal gætte og så må det gerne være noget let.

Jeg tænker, at jeg laver en suppe til ham. En kartoffelsuppe, tror jeg. Den holder han meget af og så overlever jeg nok, at jeg skal “nøjes” med en suppe.

I morgen bliver det til gengæld til en curry, jeg allerede har forberedt. Med ris til. Bum!

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.