Rothenburg ob der Tauber, den fineste by

Rothenburg ob der Tauber, er den fineste by og et skønt indslag på vores Tour d’Europe denne september. Vi havnede i byen ved lidt af en tilfældighed, men sådan var denne tur præget af tilfældigheder, som skulle vise sig at falde ud som små, skønne perler i en kæde af smukke, nye steder, vi ikke har besøgt før.

Fotoet ovenfor er taget fra bymuren, der omkranser Rothenburg. Det er taget lige ovenfor vores lejlighed, som lå i det grønne hus nederst til højre på fotoet. En skøn lejlighed, som var erstatningen for det dobbeltværelse, vi egentlig havde lagt billet ind på. Du hørte ikke os klage.

Jeg besøgte bymuren hver dag

Jeg var vild med den bymur og vægtergangen gav mulighed for at gå byen rundt i en højde, der virkelig gav fornemmelsen og forståelsen for, hvorfor det har føltes trygt og godt at bo indenfor murene, dengang lov og orden var noget, der ramte lidt tilfældigt.

Der var kun enkelte steder, muren ikke længere var intakt, men så var det ned af trappen og op igen et stykke længere henne, hvor muren fortsatte. Jeg var oppe på den hver eneste dag og gerne mere end en gang. Kenneth var med de første gange, men han fandt ud af, at hans højdeskræk ikke brød sig om den skæve vægtergang, så jeg gik lidt tættere på himlen, end han gjorde.

Udsigten var formidabel og lærerig

Udsigten fra muren gav virkelig et fantastisk kig ud over middelalderbyen. De fleste steder gav indtryk af en smuk, tæt bebygget by, som har ligget trygt og godt inde bag bymuren, der bød på skydeskår og slidte belægninger. Det var også tydeligt at se, at byplanlægning var en by i Rusland, da byen i sin tid er vokset frem.

Gaderne ligger uden system, men tydeligvis hvor, de har været behøvet. De er opstået i takt med, at huse er blevet bygget og langsomt er krinkelkroge, bløde kurver og skarpe hjørner, åbne pladser og smalle stræder opstået. Ofte ligger en brønd centralt placeret omkring en lille, åben plads og det er nemt at forestille sig, hvordan her har set ud i tidligere tider.

Alene på muren

Jeg mødte selvfølgelig mennesker på samme tur ad vægtergangen, men jeg valgte mine tidspunkter med omhu og derfor var jeg ofte helt alene på muren, hvilket jeg holdt meget af at være.

Byen havde en overrepræsentation af kinesere, da vi var forbi. Om det er sådan altid, ved jeg ikke. Vi ankom tilfældigvis lige til Reichsstadt-Festtage, så byen var i den grad pakket ind i oplevelser hele den weekend, vi var der. Måske det tiltrak kineserne, men det kan også bare være, at den meget smukke og charmerende middelalderby er kommet på listen over steder, “man bare må se“, hvis man er kineser med råd til at turnere i Europa.

En ældgammel by

Rothenburg findes beskrevet helt tilbage til 970 e. Kr. og 1172 fik den status som by. De første bymure blev herefter bygget. Weisser Turm, Markusturm og Röderbogen findes endnu i dag.

I dag synes vi, at byen er ganske lille, men i 1274 blev Rothenburg en fri rigsstad. På det tidspunkt var den en af de 20 største byer i det Tysk-Romerske Rige, og så kan vi sådan set synes, at den er lille eller ikke. Dengang var den en storby og en del af et omfangsrigt imperium.

Under anden verdenskrig blev Rothenburg bombet i marts 1945 af de allierede. Niogtredive mennesker mistede livet, mere end trehundrede huse, seks offentlige bygninger, ni af de smukke tårne og omtrent 600 meter af bymuren blev ødelagt. I årene efter krigen er byen omhyggeligt blevet genopbygget og rekonstrueret. Det er for en stor del sket for penge, der blev doneret til byen af folk fra hele verden.

I bymuren kan du allevegne se indmurede sten med navne på de mennesker, foreninger eller virksomheder, som har bidraget til genopbygningen af den sønderskudte by.

Aftenture på vægtergangen

Et af de bedste tidspunkter på dagen var om aftenen, hvor byen havde travlt med enten at spise eller feste. Så var der ingen på muren … altså ud over mig og et par gange Kenneth.

De aftenture var de bedste. Jeg nød at gå alene deroppe, stoppe op og lade fantasien hjælpe mig med at forestille mig livet i byen dengang for hundreder af år siden. Jeg kunne sagtens falde i staver på kanten af muren med kig ned gennem byen.

Jeg var meget begejstret for byen og vi var heldige med vejret, hotellet og tidspunktet for besøget. Om jeg nogensinde vender tilbage til Rothenburg ob der Tauber, ved jeg ikke. Jeg håber det. Jeg holdt meget af at være i byen. Jeg kan lide en god, solid bymur med fri adgang, kan jeg konstatere.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.